Læsetid: 2 min.

PRESSEKORT

25. november 2000


Diskret klimadebat
*De amerikanske medie-aktivister fra FAIR (en organisaiton for fairness og præcision i journalistik) har udsendt en bandbulle mod de amerikanske mediers dækning af FN’s klimakonference i Haag. Nyhedsudsendelserne i tv og de store aviser har kun haft mindre omtaler. Den amerikanske offentlighed har derfor et helt andet billede end det, der gives af førende europæiske medier. De beskriver forhandlingernes dybe krise, som ikke mindst skyldes, at USA blokerer for de afgørende gennembrud. I USA er det ikke nogen stor historie i mediernes optik.mol

Prominent journalist dræbt
*En af Mozambiques mest respekterede journalister, Carlos Cardosa, er blevet dræbt ved et attentat i landets hovedstad, Maputo, oplyste politiet torsdag. Cardosa, der var chefredaktør for den uafhængige avis Metical, blev skudt ned onsdag, da han forlod sit kontor i Maputos ambassadekvarter Polana.
Attentatmændene dræbte ham med over 10 skud fra en maskinpistol, oplyser politiet, der har udlovet en dusør for oplysninger, der kan føre til mordernes pågribelse.
Mozambiques premierminister, Pascoal Mocumbi, sagde torsdag til, at han var »dybt chokeret« over mordet. Han sagde, at Cardosa, der fra 1980 til 1989 var direktør for Mozambiques nationale nyhedsbureau, AIM, »var en journalist, der utrætteligt kæmpede for pressefrihed«.
Attentatet fik torsdag Mozambiques ellers splittede parlament til at samles i et minuts stilhed.ritzau

Aviser i fortsat fald
*I oktober viser Dansk Oplagskontrols foreløbige opgørelse af dagbladenes oplag et fald på 3,4 pct. i forhold til året før. Efterårs- og vintermånederne er højsæson for dagbladene, men salget ligger p.t lige under 1,5 mio. daglige aviser – og det er godt 50.000 aviser mindre end for et år siden. Kun Børsen (+17 pct.) går for alvor frem. Der er små fremgange for Kristeligt Dagblad (+2 pct.), Information (+1 pct.) – og helt små for Berlingske Tidende og Jyllands-Posten.
Alle andre dagblade er gået tilbage. Værst er det gået ud over Politiken, Ekstra Bladet og de tre stiftstidender. Tilsammen har de fem aviser mistet 45.000 solgte aviser det seneste årInf.

Svenska Dagbladet på skrump
*Torsdag den 16. november krympede Svenska Dagbladet, der i fremtiden vil udkomme i tabloidformat. Efter store udgifter i forbindelse med en sparerunde har avisen oparbejdet et underskud på 57 millioner svenske kroner i 2000, skriver Nyhedsbrevet Dansk Presse.
»Vi befinder os i dyb krise, vi må lave en helt ny avis,« siger chefredaktør Hannu Olkinuora til Pressens Tidning.
Oplaget er faldet støt gennem de seneste år til 175.000 i tredje kvartal 2000.
Svenska Dagbladet er en del af Schibstedkoncernen, der længe blev anset for favorit til at overtage aktiemajoriteten i Det Berlingske Officin, men som nu tilsyneladende har meldt pas. Svenska Dagbladet kan findes på www.svd.seInf.

Stadig mere tv
*Trods konkurrencen fra Internettet ser amerikanerne stadig mere tv. Fra 1995 99 er tv-forbruget per husstand steget fra syv timer og 17 minutter til syv timer og 26 minutter dagligt. Det viser nye tal fra the Television Bureau of Advertising, skriver Nyhedsbrevet Dansk Presse.
Årligt bruger en gennemsnits-amerikaner 1580 timer foran tossen, og kun 154 timer på at læse den daglige avis.
Børnenes tv-forbrug er dog dalet en smule siden 1997, så det nu ligger på knap tre timer om dagen.
Rapporten findes på www.tvb.orgInf.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu