Læsetid: 1 min.

For mange remiser

11. november 2000

Det danske hold når næppe til tops ved skak-OL

Skak
Ved skak-OL i Istanbul klarer det danske hold sig fortsat pænt i åben række. Efter det flotte 2-2-resultat mod Israel er det blevet til to mere af slagsen, men mod de lidt svagere hold fra Kina og Polen. Mod Kina remiserede Curt Hansen og Sune Berg Hansen, Peter Heine Nielsen måtte desværre opgive ævred efter et vanskeligt slutspil, men på det tidspunkt havde fighteren Lars Bo Hansen allerede vundet sit parti. Mod Polen opnåede Danmark de 2-2 – ligesom i opgørene mod Holland, England og Israel – i form af fire remiser, hvoraf et par faldt lige lovligt hurtigt.

Remiser ikke nok
For remiser er nemlig ikke nok, hvis Danmark i de to resterende runder skal komme frem i tabellen og snuse til medaljer. Russerne ligner ikke overraskende allerede nu sikre guldvindere, Tyskland kan efterhånden skimte sølvet, mens kampen om bronzen kan blive meget intens, hvad der fremgår af topstillingen efter 12. runde:
1. Rusland, 34 points 2. Tyskland, 32 p. 3.-4. Ungarn og Ukraine, begge 30,5 p. 5.-8. England, Israel, Bulgarien og Bosnien, alle 29,5 p. 9. Holland, 29 p. 10.-13. Kina, Georgien, Armenien og Indien, alle 28,5 p. 14.-19. Danmark, USA, Polen, Brasilien, Polen og Letland, alle 28 p.
Danmark møder i 13. runde Letland og har brug for en klar sejr, hvis der skal drømmes sødt inden den 14. og sidste runde på søndag, hvor medaljerne fordeles.
I damerækken vinder Kina sikkert. For en føring på 2,5 points inden de to sidste runder sætter de kinesiske piger ikke over styr. Top tre: 1. Kina, 28 p. 2. Georgien, 25,5 p. 3. Rusland, 24 p. De ret urutinerede danske piger har gjort en god figur og ligger lunt midt i feltet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her