Læsetid: 3 min.

Rommedahl løb fra Super Rudis tyskere

16. november 2000

To træffere af hurtigløberen Rommedahl skaffede Danmark 2-1 sejr over Tyskland i Parken

Fodbold
Landstræner Morten Olsen kan takke en af sine egne opfindelser Dennis Rommedahl for, at de begge er ubesejrede i de fem landskampe, de og Danmark har spillet i dette efterår. Det er Tyskland og Teamchef Rudi Völler til gengæld ikke efter det første besøg i Parken i otte år.
Med to træffere i 2. halvleg sænkede den 22-årige fløjspiller fra PSV Eindhoven Tyskland, da Danmark vandt en uventet, men fortjent sejr på 2-1 i årets sidste landskamp.
Sidst tyskerne besøgte København skulle Danmark hylde sine Europamestre og indvie Parken. Den kombination fyldte Parken til sidste plads og tilsat lunt september-vejr blev reprisen på EM-finalen i Göteborg et brag, som landskampe af og til var i de år, hvor Flemming Povlsen og Brian Laudrup virkelig gik i dybden, når de angreb på landsholdet..
Selvom tyskerne dengang vandt 2-1 på et skud af Stefan Effenberg, der ramte stolpen og Peter Schmeichel i ryggen, før den gik i nettet, så mente tyskernes pressechef Wolfgang Niersbach, at danskere havde spillet ’tre gange så godt, som da de sensationelt vandt 2-0 over Die Nationalelf i EM-finalen.’
Med 17.664 frysende publikummere på tribunerne kunne der om 1. halvleg af gårsaftenens venskabskamp mod den sydlige nabo siges: Ak hvor forandret!
Danmark og Tyskland lukkede EM i sommer som nummer 16 og 15, sidst og næstsidst, glasklar fiasko især for Tyskland som traditionel, men nu meget forhenværende fodboldstormagt.
Det er meget tysk, at landsholdet i tysk fodbolds værste efterår, hvor den kommende landstræner Christoph Daum faldt igennem, da en fremprovokeret håranalyse viste meget markante spor af kokain, vandt tre kampe i træk mod Spanien, Grækenland og England på Wembley. Det er endnu mere tysk, at fodboldpressen og -folket lynhurtigt glemte alt om sommerens fiasko og års spillemæssig deroute. Og hvis ikke Tyskland igen var en absolut stormagt, så var den folkekære Teamchef Rudi Völler i hvert fald uovervindelig.
Kultfigur
’Super Rudi’ fra Werder Bremen er ikke som spillertype, men som fodbold- og kultfigur det moderne Tysklands svar på 60’ernes store tyske forward, HSV’s Uwe Seeler, som hanseater, stadig omtaler som ’Uns Uwe’.
Völler blev i sommer udnævnt som interimtræner til Daum kunne tiltræde i sommeren 2001. Men Leverkusen-træneren havde taget for mange baner for at holde til presset, og derfor blev Völler på banen. I tre landskampe og syv kampe med Leverkusen, hvor han i tirsdags blev afløst af ekslandstræner Berti Vogts, har han ikke tabt. Uovervindeligheden krakelerede i Parken, fordi de tre tyske sejre i efteråret var en parafrase over kejserens nye klæder.

På vej til lufthavnen
De har stadig ikke ret meget på, og det udstillede Danmark på en aften, hvor de rød-hvide ikke spillede imponerende, men mere engageret og med langt højere fart i kombinationsspillet. Ifølge tyske journalister havde Bayern München og Leverkusen parkeret privatfly i Kastrup, så deres landsholdsfolk straks kunne flyves hjem. De fleste af tyskerne spillede som om de ikke kunne komme hurtigt nok til lufthavnen. Ikke mindst efter at fløjmand Rommedahl i det 56. minut havde sprintet fra dem alle på en dyb Thomas Gravesen-stikning og listet bolden forbi Oliver Kahn.
Ti minutter efter var det lange Marc Nygaard, der gik i dybden i den modsatte side, centrede præcis mod midten, hvor Rommedahl stormede frem og indersidede bolden i mål fra klods hold.
Da fik publikum varmet lufferne. Og selvom Mehmet Scholl, Tysklands for tiden bedste boldspiller fik reduceret til 1-2 på et flot frispark – reservemålmand Thomas Sørensens eneste passive aktion i aftes – så holdt Danmark hjem gennem det udskiftningskaos, som 2. halvleg blev, fordi alle 18 måtte bruges.
I forsvaret spillede tilbagevendte Martin Laursen sikkert og stærkt især i luften, mens René Henriksen i sin 25. landskamp igen havde ro, overblik og sikkerhed i sit pasningsspil.
På midtbanen arbejdede Tøfting og Gravesen med stor energi, men i sidste del af første halvleg var de årsag til, at det danske spil mest var en opvisning i fejlafleveringer.
Jon Dahl havde gode ryk, og Ebbe Sand var bedre i front på en aften, hvor han ikke skulle med hjem og dække op for høje bolde i forsvaret.
Martin Jørgensen spillede en pæn 25. kamp, men er ikke i den store form efter sin lange pause, til gengæld blev Rommedahl på den anden fløj aftenens mand i Parken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her