Læsetid: 2 min.

S vil drøfte ’tålt ophold’

27. november 2000

Socialdemokratiets flygtninge- og indvandrerudvalg vil ikke længere bruge ordet flygtninge om de facto-flygtninge

Socialdemokratiets flygtninge- og indvandrerudvalg vil undersøge nærmere, om »vi kan hjælpe os selv og folk i asylfasen ved at anvende begrebet tålt ophold«.
Det siger formanden for udvalget, Henning Hjorth Jensen, til Information.
På Jyllands-Postens forside lørdag kunne man læse, at »S strammer flygtningekurs«, og at Socialdemokratiet ikke længere vil give give permanent opholdstilladelse efter tre år og i øvrigt erstatte den såkaldte de facto-status med et tålt ophold efter tysk forbillede.
Men over for Information afviser Henning Hjorth Jensen, at udvalget har lagt sig fast på nogen holdning:
»Jeg er hovedsagelig korrekt citeret i Jyllands-Posten. Men der er ikke belæg for at tale om stramninger eller en ny politik i noget af det, jeg har sagt,« siger han.

Stødte på begrebet
På et møde i sidste uge stødte medlemmerne af Socialdemokratiets flygtninge- og indvandrerudvalg på begrebet tålt ophold – altså en status, hvor en udlænding tolereres i et land uden at have permanent opholdstilladelse og en række af de rettigheder, som landets egne borgere og de anerkendte flygtninge nyder. Dette begreb vil udvalget nu kigge næmere på.
»Vi har snakket om, at vi fremover vil bruge begrebet flygtninge primært om dem, der kommer ind under den egentlige flygtningekonvention,« siger Hjorth Jensen.
– Men hidtil har man jo anvendt betegnelsen flygtninge også om dem, der har fået opholdstilladelse efter de facto-reglen?
»Det er fuldstændig korrekt. Der er tale om en arbejdsterminologi, vi har i udvalget for at holde nogle ting adskilt. Om det får nogen betydning udadtil, ved jeg ikke,« siger Henning Hjorth Jensen.
Udvalgets sekretær, viceborgmester Vibeke Winther, Høje-Taastrup, ville i weekenden ikke vedkende sig, hvad Jyllands-Posten citerede hende for lørdag.
Ifølge Jyllands-Posten støtter hun et tålt ophold-system efter tysk forbillede – blandt andet for at forhindre, at flygtninge tager på ferie i deres hjemlande:
»Det har jeg aldrig sagt, og jeg har faktisk ikke flere kommentarer til det,« siger Vibeke Winther til Information.

Uden for samfundet
Udlændingeretseksperten, professor dr. jur. Jens Vedsted-Hansen, Aarhus Universitet, understreger, at tålt ophold i sin reneste form er en opholdsstatus, hvor udlændingen har meget få rettigheder, lever uden for samfundet og blot tolereres i opholdslandet:
»Det bør man gøre sig klart, hvis man leger med tanken om en øget brug af tålt ophold,« siger Jens Vedsted-Hansen.
I 1999 fik 1.105 flygtninge konventionsstatus i Danmark, mens 2.584 fik de facto-status.
De facto-status vil sige, at myndighederne vurderer, at de er forfulgt »af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu