Vores viden om menneskets sexvaner blev revolutioneret af en amerikansk forsker, som for nylig atter er blevet lagt had denne gang på grund af sin seksuelle orientering
Sexualitet
Nu om dage har stort set alle dag- og ugeblade en spalte om sex og sexproblemer, som blandt andet kan oplyse masserne om, at masturbation er harmløst, at homoseksualitet er almindeligt, at både meget og ingen sex er normalt, og at vaginal orgasme er sjælden.
Disse ubestridelige fakta skylder vi biologen Alfred C. Kinsey, som startede med at samle på hveps og siden fortsatte med at opbygge en af verdens største samlinger af sexmateriale, som foruden 18.500 interviews med mænd og kvinder om deres sexvaner også indeholder film af mere end 2000 mandlige ejakulationer og hundredvis af film af parringsvaner hos rotter, heste, duer og grise.
Kontroversiel statistik
Kinseys videnskabelige undersøgelser om mænds og kvinders seksualitet blev udgivet i to monumentale værker fra henholdsvis 1948 og 1953 og ændrede radikalt vores indsigt i menneskets sexvaner. Som med alle radikale indsigter var der kontroverser fra starten. Særligt kontroversiel var Kinseys statistik om, at 37 procent af alle mænd har haft homoseksuelle erfaringer, at 10 procent i løbet af deres liv har varige homoseksuelle forhold i over tre sammenhængende år, og at 4 procent er eksklusivt homoseksuelle hele deres liv. Kinsey fandt det derfor helt vanvittigt, at homoseksualitet blev betragtet som en forbrydelse i mange stater. Det faldt imidlertid for aldeles døve øre i 50ernes puritanske USA, og istedet begyndte nogle anmeldere at angribe Kinseys metoder.
Sex-interviews
Som med alle andre videnskabelige undersøgelser af folks sexvaner brugte Kinsey interviews til at nå sandheden. Problemet med enhver form for samtale er naturligvis, at man sjældent har mulighed opdage, når folk lyver og folk lyver ofte om tabuemner som sex. Desuden kan en interviewer let fordreje samtalen ved at stille ledende spørgsmål.
Det var Kinsey kun alt for godt klar over, og han udviklede derfor sin metode til at minimere disse problemer. Kinsey interviewede altid ansigt til ansigt og bombarderede folk med spørgsmål og kontrolspørgsmål for at minimere deres mulighed for at opfinde løgnehistorier. I modsætning til andre undersøgelser kunne rækkefølgen af spørgsmålene dynamisk tilpasses den enkelte. Hertil kom, at svarene blev kodet på et enkelt ark, og Kinsey gentog ofte interviewet senere for at checke oplysningerne.
Da Kinsey følte, at hans interview var perfektioneret, brugte han dernæst op til et helt år på at træne sine medarbejdere i sin teknik.
Dette er i stærk kontrast til andre og senere undersøgelser, som ofte kun bruger faste skemaer, korte træningsforløb og undertiden tilmed er foretaget per telefon.
Potentielt er det også altid et problem, hvor repræsentativ ens gruppe er i forhold til hele befolkningen. Mange beskyldte Kinseys undersøgelser for ikke at være repræsentative og bed særligt mærke i, at han også havde interviewet indsatte i fængsler, og at dette kunne fordreje statistikken for homoseksualitet. Men det ændrer ikke på statistikken, når man fjerner fængselsgruppen, og indtil for nylig var der ikke mange videnskabsmænd, der for alvor betvivlede Kinseys grundlæggende konklusioner.
Biseksualitet
I 1997 udkom James Jones meget kritiske biografi om Kinsey, hvor forfatteren forsøgte at demonstrere, hvordan Kinseys egen homoseksualitet og sadomasochistiske tendenser i den grad havde fordrejet hans data og metode, at man ikke kunne have tillid til Kinseys konklusioner. Det var første gang, at offentligheden fik kendskab til Kinseys homoseksualitet, og der rejste sig hurtigt en storm, som frem for alt reflekterede den homofobi som stadig er udbredt i USA.
Kinsey var ganske rigtig biseksuel og havde seksuelt samvær med mænd, men eksperimenterede i det hele taget med sex i dets mange forskellige former. Det kan næppe lægges ham til last, men bør formodentlig snarere ses som en styrke, som hjalp Kinsey til at afdække den voldsomme variation i menneskets sexvaner.
Hvorfor skulle det for eksempel ændre på Kinseys målinger af penisstørrelse, at Kinsey tilsyneladende var særdeles veludstyret? Når forskellige videnskabelige undersøgelser gennem tiden har fundet forskellige gennemsnitlige mål rangerende fra 12,8 til 15,4 centimeter, så skyldes det først og fremmest, at penismåling er en ikke-eksakt videnskab med voldsomme biologiske udsving mellem små (fra 3 cm) og store (op til 35 cm.).På samme måde med homoseksualitet, hvor andre undersøgelser har fundet en lidt anden procentvis inddeling.
Dyresex og anden sex
Men det ændrer ikke på, at alle undersøgelser har fundet, at homoseksualitet er naturligt forekommende for både kvinder og mænd, og at det derfor forekommer som en halsløs gerning at kriminalisere homoseksualitet. Kinsey afdækkede ikke blot homoseksualitet, men gav et grundigt og nuanceret billede af menneskets seksualitet, som i sin ærlighed frastødte mange amerikanere.
Det viste sig for eksempel, at mindst 17 procent af alle amerikanske mænd med tilknytning til landbruget havde haft sex til orgasme med alt lige fra hunde, grise, køer og får, foruden tyre og høns. Kinsey mente selv, at tallet var lavt sat, og at det virkeligheden drejede sig om mindst det dobbelte antal mænd. Som med andre solitære aktiviteter var det interessant nok mest almindeligt blandt mennesker med højere uddannelse.
Kinsey fordømte ikke disse mennesker, men beskrev med indfølelse de stærke følelser til tider grænsede til passion som mange af disse drenge og unge mænd udviste for deres husdyr.
Man skal i den forbindelse ikke glemme, at Kinsey var uddannet biolog og forsøgte at vise, hvordan mennesket blot var en blandt mange dyrearter.
Men ikke alt seksualadfærd kunne hente legitimering hos Kinsey. Til en planlagt bog om sexforbrydere interviewede Kinsey voldtægtsmænd, homoseksuelle, incestuøse og pædofile indsatte i fængsler.
Kinsey, der ellers altid forsøgte at være åben overfor variationen i menneskets seksualadfærd, var rystet i sin grundvold efter, at voldtægtsmænd fortalte ham, at de ville fortsætte deres mørke gerninger, når de blev løsladt. Efter Kinseys mening ville det bedste være at lade disse voldtægtsforbrydere forblive i fængsel til deres dages ende.
Monomani
En ny biografi af Jonathan Gathorne-Hardy er langt mere nuanceret i sin beskrivelse af Kinseys komplekse personlighed. Det kan derfor varmt anbefales at læse Gathorne-Hardys fine biografi som modgift mod den nypuritanisme, som er genopblomstret både i USA og andre steder.
Gathorne-Hardy viser, hvordan Kinsey som så mange andre videnskabsmænd med radikale ideer havde en næsten religiøs nidkærhed, der til tider gjorde ham meget svær at samarbejde med.
Der er ingen tvivl om, at Kinsey var monomanisk i sin videnskabelige mission for at undersøge og udbrede kendskabets til menneskets seksualitet.
Kinsey var desuden efter alt at dømme aldeles humorforladt og uden tvivl hjemsøgt af egne dæmoner. Men det ændrer ikke på det faktum, at han var en foregangsmand, som med sin omfattende pionerindsats revolutionerede vores viden om menneskets sexvaner.
Men trods Kinseys og andre senere sexologers grundige videnskabelige undersøgelser er det værd at huske på, at vores viden om menneskets sexvaner i sagens natur i bedste fald er mangelfuld og med sikkerhed forvrænget.
Vores viden er forvrænget, både fordi folk lyver, men også fordi deres adfærd ændrer sig med tiden.
Men mellem de små, store og statistiske løgne om menneskets sexliv kan man alligevel skelne omridset af et besynderligt dyr, som bruger sex til andet og langt mere end at reproducere sig selv.
*Jonathan Gathorne-Hardy, Sex the measure of all things. A Life of Alfred C. Kinsey. Bloomington: Indiana University Press, $40.
*James Jones: Alfred C. Kinsey: A Public/Private Life, W.W. Norton & Company.
