Integration af marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet er så tungt et problem, at der skal inddrages flere instrumenter, lyder det op til vedtagelse af førtidspensionsreformen
At mindske udstødningen på arbejdsmarkedet er et så stort og tungt problemkompleks, at der er behov for flere instrumenter, end dem regeringen indtil videre har i spil.
Op til vedtagelsen af den kommende førtidspensionsreform bringes diskussionen om et skattefradrag for de lavestlønnede derfor igen på banen.
Socialforskere har tidligere i Information påpeget, at det trods en mangeårig massiv indsats ikke er lykkedes regeringen at styrke integrationen af udstødte på arbejdsmarkedet markant.
»Problemet med at integrere marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet er så stort, at man er nødt til at bruge forskellige instrumenter,« siger den tidligere økonomiske vismand, professor Peter Birch Sørensen.
Hensigten med skattelettelser til de lavtlønnede er at give marginaliserede grupper mulighed for at arbejde til en lavere løn før skat uden at sænke deres indkomst efter skat. På den måde bliver det billigere for arbejdsgiverne at købe ufaglært arbejdskraft. Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at det netop er denne gruppe, der rammes af udstødning.
Det såkaldte jobfradrag, der sigter på samme effekt, har været genstand for heftig politisk debat, men er hidtil blevet afvist af regeringen bl.a. med henvisning til, at ideen er spild af penge og vil forringe statens finanser.
Peter Birch Sørensen erkender, at en strategi, der involverer skattesystemet, har svagheder. Bl.a. vil dens succes være betinget af fagbevægelsens velvilje, da ordningen vil presse mindstelønnen.
»Omvendt må man huske, at de særordninger, politikerne har iværksat over for de marginaliserede grupper, kan have en ubehagelig stigmatiserende effekt, og at de tilsyneladende ikke er tilstrækkelige til at løse problemet,« siger Birch Sørensen.
Skattelettelser i bunden
Håndværksrådet er på linje med den tidligere vismand, og mener, at fokus for en ny skattereform, der ventes at skulle diskuteres efter pinsepakkens udløb i 2002, skal være skattelettelser i bunden.
»Det er vores klare ønske, at der skal ske skattelettelser i bunden af systemet, der hvor der er ledighed i dag dvs. især blandt de ufaglærte. Den del af arbejdskraften skal gøres billigere via jobfradrag eller sænkning af skatten,« siger økonom i Håndværksrådet, Søren Nicolaisen, som understreger. at sigtet ligeledes er, at der skal være en økonomisk fordel ved at arbejde i forhold til at være på overførselsindkomst.
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er man derimod skeptisk over for en skattereform.
For bred ordning
»Problemet er, at det vil være en meget bred ordning, der ikke rammer dem, der dybest set har behov for det. Vi har set det med servicejob-ordningen. Mange af de ansatte er studerende ressourcestærke mennesker, der kan finde arbejde andre steder. Hvorimod fleks- og skånejobordningerne, er målrettet på det enkelte individ. Det skal være en person, man giver tilskud, og ikke en bred, omkostningsfuld ordning, der er åben for alle,« siger økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Martin Hornstrup, til Information.
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er holdningen, at de mennesker, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, skal gøres attraktive for arbejdsgiverne gennem uddannelse og opkvalificering.
»I stedet for at skabe flere jobs for ufaglærte skulle man hellere skabe job med højere vidensindhold. Det kunne skabe en opstigningseffekt, så der bliver plads til dem med mindre erfaring og uddannelse, når de andre kravler videre op,« siger Martin Hornstrup.
