Læsetid: 4 min.

Der er noget skidt i tobakken

11. november 2000

Har man i årevis fyldt stoffer i cigaretterne, der skulle gøre rygerne endnu mere afhængige? Kommende danske retssager vil søge svar på netop det spørgsmål

Ført bag lyset?
Danmark bliver næste slagmark for kampen mellem syge rygere og tobaksindustrien.
Ganske vist vandt den norske tobaksgigant Tiedemanns fredag den første retssag i Norden, hvor en storryger har søgt om erstatning for den lungekræft, der endte med at tage livet af ham for blot to uger siden.
Men udfaldet af den norske sag har ikke afskrækket en række danske rygere fra at planlægge lignende retssager. En af dem er den 54-årige Allan Lykke Jensen, som har søgt om fri proces til at lægge sag an mod Skandinavisk Tobakskompagni.
Allan Lykke Jensen tog sit første hvæs i 1957, blot 11 år gammel. Ligesom den norske ‘tobakskriger’ Robert Lund har også fynboen flere gange forsøgt at kvitte cigaretterne, men daglig ryger han fortsat 30-40 Prince, trods lægernes advarsler efter hjerteproblemer, en blodprop og efterfølgende by-pass operation i 1993.
Siden 1989, hvor han først mærkede smerter i hjerte-
regionen, har Allan Lykke Jensen uden held forsøgt at holde op med at ryge.
Han har prøvet hypnose, nikotinpræparater, tyggegummi og homøopatisk medicin. Men intet har virket.
»Det er som at række tungen ud ad vinduet, der sker ikke en pind,« siger Allan Lykke Jensen om rygeafvænningsforsøgene.
»Og så er de så dyre, at det også lidt virker som om, man driver yderligere rovdrift på rygerne, der i forvejen betaler dyrt for tobakken.«
Nederlaget til rygersiden i den norske retssag har ikke afskrækket Anker Laden-Andersen, som er advokat for den danske ryger.
»De to sager har intet med hinanden at gøre,« slår han fast.

Tilsætningsstoffer
Mens den norske sag i høj grad handlede om, hvorvidt rygeren havde haft viden om, at rygning var farlig, så vil advokat Anker Laden–Andersen centrere en eventuel dansk retssag omkring to-baksindustriens brug af tilsætningsstoffer.
Hvis Allan Lykke Jensen får bevilget fri proces, vil han således sagsøge Skandinavisk Tobakskompagni for i det skjulte at have tilsat stoffer, som har til formål at øge nikotinoptagelsen og dermed gøre rygerne mere afhængige af tobakken.
Det er især de såkaldte ammonium-forbindelser, der bl.a. tilsættes til cigaretpapir, der har været beskyldt for at øge optagelsen og dermed afhængigheden af nikotin. Tilsætningsstofferne ændrer pH-værdien i tobakken fra sur til mere basisk, og så kan nikotinen lettere passere over i blodet på rygeren.

Sukkersøde cigaretter
Cigaretterne tilsættes også sukker, som ved afbrænding danner et stof, der forlænger og forstærker nikotinens effekt.
»Tilsætningen af disse stoffer er sket, uden at man har oplyst om det på pakkerne. Derfor er deklarationerne ikke retvisende,« siger advokat Anker Laden–Andersen.
Tobaksindustrien bruger et væld af tilsætningsstoffer af smagsmæssige og tekniske grunde.
Selv har industrien herhjemme indrømmet brugen af 37 navngivne stoffer. Men på pakningerne får rygeren kun oplyst, at tobakken indeholder tjære og nikotin.
»Skandinavisk Tobakskompagni har ikke oplyst om tilsætning af stoffer, der kan gøre et i forvejen farligt produkt endnu farligere,« siger advokaten. Samtidig understreger han, at nikotinafhængighed er internationalt anerkendt som en diagnose og altså en sygdom, man kan pådrage sig ved rygning.

Canadisk åbenhed
Mens rygere og passive rygere i Danmark i dag kun ved ganske lidt om, hvad tobakken egentlig indeholder, så kan borgere i den canadiske delstat British Columbia få klar besked. Her er det lovbestemt, at alle cigaretmærker på markedet med jævne mellemrum skal testes for mindst 44 kemikalier og tilsætningsstoffer
De canadiske myndigheder kan oplyse, at tobaksindustrien lader rygerne inhalere kendte giftstoffer som toluen formaldehyd, arsenik, acetone, bly, formaldehyd, fenol, kadmium og benzen.
Det er, hvad man har fundet i cigaretter i Canada. I forbrugerbladet Tænk + Test’s augustnummer kunne man læse en øjnenvidneberetning, som løftede lidt af sløret for cigaretfremstillingen i den danske tobaksindustri.
En tidligere tobakslabo-rant hos Skandinavisk To-bakskompagni berettede om »kemikalierne, der rev i halsen, om Viceroy-sovsen (den blanding af tilsætningsstoffer man tilsatte til Viceroy-cigaretter, red.), der ætsede emaljen af spandene, om lugten i fabriksrummene, der mindede om gyllen på marken om sommeren.«
Spørgsmålet er, hvilken effekt, det har, når de anvendte tilsætningsstoffer brændes af og indgår i forbindelser med tobakkens nikotin og tjære. En afklaring vil kræve røg-analyser af Skandinavisk Tobakskompagnis produkter i stil med dem, der er foretaget i Canada.

Salgsfremgang
Trods udsigten til kommende sager i Danmark har Skandinavisk Tobakskompagni ikke sat en eneste krone til side til dækning af eventuelle erstatninger.
Skandinavisk Tobakskompagni kunne i sit årsregnskab, som blev fremlagt i begyndelsen af november, fremvise en salgsfremgang på 5,5 procent på hjemmemarkedet. I kroner og øre røg der knap to mia. kr. i selskabets kasse før skat.
Efter skattefars besøg blev der 1,3 mia. kr. tilbage til ak-
tionærerne.

FAKTA
Advarslerne
Når det gælder om at advare om faren ved rygning på tobakspakninger, har Danmark haltet langt bag efter andre vestlige lande. Først i 1986 indgik den danske tobaksindustri en frivillig aftale med staten om at trykke advarsler om rygningens skadelige virkninger på tobakspakningerne med teksten: »Sundhedsstyrelsen påpeger, at tobaksrygning er sundhedsskadelig.«
I USA indførtes dette tilbage i 1966, mens Norge begyndte i 1975.

Cigaretpakker skal i dag bære teksten: »Er yderst sundhedsskadeligt« Sundhedsstyrelsen. Derudover skal fabrikanterne anføre endnu en advarsel som f.eks. at »Rygning er årsag til kræft.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu