Læsetid: 4 min.

Slægtens gådefulde veje

30. november 2000

Magisk realisme fra Bengt Anderberg i hans fiktive slægtsroman

Roman
Hittebarnet Primus, der er vokset op hos et ældre ægtepar, kaldet farmor og farfar, med oldefar på loftet, fabulerer over sin herkomst og livets mysterier i en gigantisk fortælling om den formodede slægt og dens miljø gennem et århundrede frem til mellemkrigstiden. Handlingens jordiske scene er fortrinsvis Hisingen, den store svenske ø, der kun skilles af Götaelven fra Göteborg, forfatteren Bengt Anderbergs fødeby. Den nu 8o-årige forfatter, der næsten er naturaliseret bornholmer, er i Danmark fra gammel tid kendt for den frisprogede roman Kain (1948). Han er desuden bl.a. en fintmærkende og klog essayist.
Han har øst af vældige kundskaber og erfaringer for at sammensætte den store roman Amorina, der har kønnet og kroppen, livshistorien og myten, kærligheden og døden som uadskillelige ingredienser. Nu på dansk. En symptomatisk scene udspilles mellem smuglerkongen Johannes, oldefars bror, og kroens unge, urørlige skønhed Ramona. Han er en kraftkarl, der leverer ædle varer til korrumperede præster, bisper og politimestre. Men da hun ved deres første stævnemøde af et ærligt hjerte erklærer: »Jeg elsker dig!« falder han død om.
Og det er vist egentlig hjertebladet blandt romanens halvtusind sider. Den store kærlighed er i omverdenens øjne anstødelig og eksistentiel vovelig. Den bærer døden i sig.
Kantoren, der har beluret dem i sin kikkert, skyder sig i forsmået kærlighed en kugle for panden, havner i helvede, hvor de forsorne kammerater opfordrer ham til gengangeri. Han bliver kendt som det hovedløse spøgelse i romanens flerdimensionale verden.
Hovedløs er kærligheden, som det nærmest også bekræftes i slutscenen, hvor jeg-fortælleren Primus beretter om sin stjålne udflugt med skoleveninden Bodil. Barnlig elskov med uhyrlig udgang – under udforskning af hans mulige forældres ulykkelige skæbne. Også her en mesalliance, en stor kærlighed mellem grønthandleren og overklassepigen, der ødelægges af en pervers og hævnlysten fader.

Kisten
Grundlæggende livsvilkår synes i strid med hinanden, symboliseret af Bafomét, formentlig fra barndomshjemmet. Den optræder i forskellige fantastiske sammenhænge, navngivet efter en skikkelse på låget, en etiopisk yngling med stærke øjne. På bagsiden en skildring af en hemmelighedsfuld kvinde, der forfølges af en gammel mand med lygte. Det er af jeg’et valgt som omslagsillustration til romanen: Et kobberstik af den flyende Atlanta fra 1618. Kisten siges at være snedkereret af materiale fra både Livets træ og Kundskabens træ. Den er i fortællingen en joker, en automat, en magisk kærlighedspant, en talemaskine. Som sådan er den med i et grotesk symposium mellem en vis Boman, paven fra Rom og fanden selv, i anledning af at smådjævlene har ødelagt øens kartoffelhøst. Kapitlet er kun en af bogens mange grovkornede og grinagtige satirer mod præstestanden og hele kleresiet, der en forsumpet i griskhed, korruptionog liderlighed – indtil pavinden og hele det katolske konkubinat overtager magten i Vatikanet og slår vinduerne op.
Det lokale, universale, historiske er rodet ind i åndeverdenen og overtroen i en overdådig magisk realisme af latinamerikanske inspirationer og dimensioner, en genre, vi næppe nok, Ib Michael undtagen, har repræsenteret i aktuel dansk litteratur, men dog tidligere af bl.a.Poul Vad og Smærup Sørensen.
Den omtalte kiste har en tid opholdt sig i kælderen hos gendøberen Johan på Visingø i Vättern, hvor han har reddet Boman fra druknedøden. Boman flygter med kisten, efter at han, forført af den supersexede og -heksede hustru Amorina, har medvirket til gendøberens død.

Swedenborg
I baggrunden huserer den kætterske swedenborgske menighed. Den genialske Emanuel Swedenborg bidrager i det hele taget til romanens fantastik med sin teosofiske lære og esoteriske viden om himlens og helvedes indretning. Og litteraturhistorien er ikke forsømt. En C.J.L. Almqvist-lignende figur, Almgren, antræffes i Bremen og er, sin vane tro, i gang som giftblander. Den unge onkel Anders omtåges af hans arsenik, bliver bestjålet, men stjæler selv penge fra sin sagesløse forlovede og etablerer sig som urmager på hjemegnen, hvor også Boman gør karriere som naturlæge og forfører.
Anders er socialist og tidligere typograf på Handelstidningen, hvor han møder digteren Viktor Rydberg efter en amourøs oplevelse i hans badehus. Anders er søn af tante Lydia, en frisindet dame, der i et kapitel gør rede for sine mange elskeres skæbne og ender i Älvsborgs fæstning, hvor hun fra fangetårnet lader sin skønne altstemme lyde om kap med mirakelmageren Leopold, der sidder forvaret for sine profetier og nu samler skarer af proselytter foran fangehullet.
Skrønerne afløser hinanden, griber ind i erindringsrækken hos den søgende fortæller, der jager ikke kun sin egen men epokens historie, som er kaotisk, labyrintisk, styret af magtbegær og syg moral.Den får i mange tilfælde, hvis ikke koleraepidemien ordner det, knækkket slægtens og omgivelsernes oprørere og fantaster, selv kvinderne, der ellers i næsten alle tilfælde fremstilles som klogere og mere solide, genstande for alle slags efterstræbelser. Ikke for intet er Amorina en slags fælles betegnelse, landskabets gådefulæde vejviser.
Mogens Wenzel Andreasens oversættelse fungerer fortræffeligt, bortset fra de indlagte vers. Kun en enkelt svipser er observeret: Paven banlyser tempelridderne i en encyklia og forviser dem til Malta. Det er gengivet ved encyklopædi. Den er vel løbet i pennen under indtryk af romanens leksikalske rigdom og additions-komposition. Den er nok fuld af næsten swedenborgske korrespondencer, men ellers gavtyveagtig spankulerende som en mangestemmig pikaresk roman, vandrende gennem gåderne, determineret af en ventende død. Stort register, stort fortællerformat. Det er påfaldende, som svenske forfattere får udnyttet deres lokalområder. De har unægtelig også flere af dem til skabelse af stedets poesi.

*Bengt Anderberg: Amorina. Oversat af Mogens Wenzel Andreasen. 483 s. 399 kr. Borgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu