Læsetid: 3 min.

En slags skolekomedie

25. november 2000

Den Anden Operas nye opsætning af Eva Noer Kondrups og Rune T. Kiddes kammeropera ’Neja’ skuffer

Opera
Neja har det ikke for sjovt. Moderen drikker. Faderen svæver på en lyserød konfliktsky. Selv går hun i selvmordstanker. Og de to veninder kender kun én kur:

Du er bare lidt perpleks
Scor dig nu lidt sikker sex
Du er bare helt kørt op
Knald nu ud og brug din krop.

Men pigen med dobbeltnavnet er mere til fantasier. En dag står Hjerter Knægt og kæmpen Sam i stuen. Kæmpen er stum og

har sine drømme
hvor sølvklare strømme
slår gnister i majmånens ny
Men her i det øde
er drømmene døde
Forstenet i maskernes by.

Til gengæld kender han en Lykkens Ø, som Neja endelig må opsøge. Ideen om Dronningen og Arkitekten fostres. De vil godt med. Giver endda et gammelt sejlskib til formålet. Og så er der afgang! Man har selv lov at gætte om det når frem.

Rimene tvinges igennem
Kammeroperaen Neja er lavet af Eva Noer Kondrup og Rune T. Kidde. Den ene er noget så sjældent som en ung kvindelig komponist. Den anden én af de morsomste mænd i yngre dansk litteratur. Ingen af dem er sluppet rigtig godt fra det.
Noer Kondrups musik virker tynd og dårligt arrangeret, langt fattigere end den veldrejede minimalisme i hendes bedste ting. Kiddes libretto er strofisk og rimet helt igennem – et særsyn i operalitteraturen, hvor man oftest veksler mellem poesi og prosa.
Resultatet lægger sig i forlængelse af både skolekomedie og revy. Bortset fra at musikken sjældent passer til sangernes stemmetyper. Og at musikerne aldrig får lov at spille sig varme, med manglende præcision og utallige kiks til følge.
Men valget af librettisten Rune T. Kidde – »rimet har altid været den del af min produktion, der har stået mit eget hjerte nærmest« – har heller ikke gjort det lettere for Noer Kondrup. Rimene tvinges igennem.
Når de er dårligst, hæver de sig bestemt ikke over festsangen. Når de er bedst, appellerer de til en helt anden og mere jævn genre. Tag blot en passus som

Nattergals trille
Drømmes tagfat
Flunkende, gnistrende,
perlebesat
Oh, hvilken kilde!
Oh, hvilken skat!
Min dronning må høre det
endnu i nat

Ikke sandt? Smukt som et hvælv og musik i sig selv, men ud’n at ku’ løftes til nåd der kanøfles.

Levende instruktion
I forrige århundrede kunne den slags bruges til en romance. I vor tid hører man noget lignende i børneoperaer. Musikdramatik for voksne er det i hvert fald ikke.
Og så stødes man ustandselig ved bruddet mellem de rimede vers på den ene side og musikken på den anden. Tekstens rytme besvares slet ikke af musikkens former.
Der er to grunde til at man alligevel ikke keder sig. For det første varer det hele kun en times tid.
For det andet er Sara Cronbergs instruktion ret levende. Det bærer forestillingen igennem, at aktørernes bevægelser på den lille scene er så plastiske og fuld af dynamik – især Isabel Piganiols titelrolle, der spilles med fin indlevelse.
Mindre inspireret virker Jesper Corneliussens billige scenografi over Dannebrogsflag og Karoline-piger. Derudover yder alle på scenen og i ensemblet en pæn indsats. Men desværre redder det ikke ret meget.

*Neja. Opera i tre akter. Musik: Eva Noer Kondrup. Libretto: Rune T. Kidde. Medvirkende: Isabel Piganiol, Pia Gruwier Larsen, Bo Glies Nandfred, Kristina Langberg, Maria Lantz, Sine Bundgaard, Jacob Zethner-Møller, Nikolaj Schiøtz og Jens Bruno Hansen. ATHELAS Sinfonietta Copenhagen. Direktion: Kaare Hansen. Den Anden Opera

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu