Læsetid: 4 min.

Tobaks-verdenskrigen

11. november 2000

Tobaksindustrien er ikke længere usårlig. Over 1.000 erstatningssager verserer i USA, hvor syge rygere får tilkendt astronomiske erstatninger

Erstatning
Tobaksfabrikanternes marderidt er blevet til virkelighed. Noget, der ligner en verdenskrig, er brudt ud – med tobaksindustrien i rollen som den store slyngel.
I årtier har industrien virket usårlig, men det er fortid nu, hvor den står over for en alliance af sundhedsmyndigheder og patienter og efterladte, der i det ene land efter det andet hiver cigaretbagmændene i retten og kræver – og ofte får – erstatning for sygdom og død.
Bølgen af erstatningssager startede i USA og tog for alvor fart i begyndelsen af 1990’erne.
Og i dag er de store producenter af cigaretter og pibe-tobak ved at drukne i sager. Et firma som British American Tobacco havde således ved årsskiftet 537 sager kørende, og i alt verserer der for øjeblikket godt 1.000 sager mod tobaksindustrien i USA.

Fra sejr til sejr
Erstatningssagerne mod tobaksindustrien har en lang forhistorie.
Så tidligt som i begyndelsen af 1950’erne dukkede de første sager op i USA, da læger begyndte at pege på en sammenhæng mellem rygning og sygdomme i lunger og luftveje.
Men industriens advokater argumenterede dygtigt for, at der ikke var tilstrækkeligt videnskabeligt belæg for at sige, at man kunne blive syg af at ryge, og at rygerne i givet fald måtte bære ansvaret alene.
Mange sygdomsramte rygere vejrede morgenluft i 1980’erne, og en ny bunke af sager blev anlagt mod industrien, da fabrikanterne af det kræftfremkaldende asbest blev pålagt at udbetale store erstatninger.
Men tobaksindustrien er igennem alle årene gået fra sejr til sejr.
Af de 800 søgsmål, der blev rettet mod industrien fra begyndelsen af 1950’erne og frem til 1992, kom kun 23 så langt som til en retssal, og noget egentligt nederlag har industrien aldrig lidt. Tobaksindustrien virkede urørlig. Men så var det, at tobaksbagmændene scorede et eklatant selvmål.
Under en kongreshøring i 1994 stiller lederne af de store amerikanske tobaksfirmaer sig højtideligt op og sværger under ed, at nikotin ikke gør rygere afhængige. På samme tid dukker dokumenter op, som afslører, at industrien allerede i de tidlige 1960’ere var fuldt ud klar over rygningens skadevirkninger og nikotinens evne til at fastholde rygerne.
Tobaksfirmaerne havde gjort alt for at skjule deres viden for offentligheden. Samtidig skærpede tobaksfabrikanterne bevidst tobakkens afhængighedsskabende effekt ved at rendyrke og forstærke nikotinen.
Med selvmålet i den amerikanske kongres havde to-baksindustrien mistet den sidste rest af troværdighed og lagt op til en lavine af retssager.

Engle mod industrien
Den første sag starter i 1994 og bliver kendt som Engle-sagen opkaldt efter den amerikanske børnelæge Howard Engle, der anlægger et kollektivt søgsmål på vegne af de 40.000-50.000 personer bosat i Florida, som er blevet syge af rygning. Selv lider han af en alvorlig lungesygdom, populært kaldet ’for store lunger’, som typisk rammer rygere.
Og Engle får medhold. I juli 1999 finder juryen tobaksindustrien skyldig i at have fremstillet et produkt, som er skadeligt, og som gør rygerne afhængige. Cigaretfabrikanterne skal betale erstatning og bliver endvidere dømt for sammensværgelse med det formål at skjule farerne ved rygning. Men tobaksindustrien anser det for en sejr, da en appelret i Florida nogle måneder senere beslutter, at rygernes sager skal vurderes hver for sig. Derved undgår industrien at blive pålagt en astronomisk fælleserstatning, som ville kunne løbe op i 1.700 milliarder kroner.
Og tobaksfirmaerne tygger ikke længe på deres delsejr, inden de går videre til Floridas højesteret for at få kendelsen om erstatningsansvar omstødt. De hævder, at dommen strider imod forfatningen og udsætter industrien for en »mulig ødelæggende fallit«.

Den endelige dom
Men højesteret afviser to-baksfirmaernes appel, og så er der ikke længere noget at rafle om. Tobaksindustrien skal betale. Det næste slag kommer derfor alene til at stå om størrelsen af erstatningerne.
Erstatningssagerne i Engle-sagen blev afgjort den 7. april i år, hvor juryen fandt tobaksindustrien ansvarlig for skaderne på tre syge rygere, der var udtaget som repræsentative for de mange klagere.
Juryen tildelte således en erstatning på 59 mio. kroner til den lungekræftsramte Mary Farnan og til enkemanden efter Angie Della Vecchia, som døde af lungekræft sommeren 1999, 53 år gammel.
En tredje erstatning på 49 mio. kroner gik til storrygeren Frank Amodeo.
Sidste fase i retssagen begyndte i maj i år, da juryen indkaldte flere vidner. Meningen er nu at fastlægge en global bødestraf til tobaksindustrien og en erstatningssum til alle de californiske rygere, som er omfattet af klagesagen.

Sygehusenes krav
I november 1998 indgik tobaksselskaberne forlig med de amerikanske delstater for at afbøde en lavine af erstatningskrav fra den kant. Aftalen betyder, at industrien skal betale 2 mia. kr. over 25 år.
Men den 22. september 1999 anlagde USA’s justitsministerium et civilt søgsmål i milliardklassen imod tobaksindustrien i et forsøg på at få betalt nogle af de godt 170 mia. kroner, som det årligt koster de amerikanske skatte-ydere at behandle landets syge rygere.
Myndighederne krævede også, at industrien skulle betale for oplysnings- og ryge-stop-kampagner.
Vinder myndighederne sagen over tobaksindustrien, vil de ifølge gældende lov kunne kræve erstatning for de seneste seks års udgifter...
Men ikke nok med det. Myndighederne anklager også industrien for sammen-sværgelse med det formål at føre den amerikanske befolkning bag lyset og undertrykke oplysninger om de skadelige virkninger af rygning. Regeringens juridiske repræsentant, Janet Reno, har udtalt:
»I mere end 45 år har cigaretfirmaerne lavet forretning uden at tage hensyn til sandheden, loven eller det amerikanske folks sundhed.«
Dommeren har berammet retssagen til januar 2003.
Men inden da har amerikanerne fået en ny præsident til at afløse præsident Bill Clinton, som absolut ikke har været tobaksindustriens mand.
Lederne af de amerikanske tobaksfirmaer sætter derfor deres lid til, at den ny præsident vil være mildere stemt over for industrien, som ud over at forgifte de amerikanske borgere også holder gang i 50.000 arbejdspladser og årligt omsætter for et milliardbeløb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her