Analyse
Læsetid: 5 min.

Tomrum efter Fujimori

21. november 2000

Præsident Fujimoris overraskende afgang skærper den politiske krise i Peru

Den udbredte glæde i Peru over præsident Alberto Fujimoris overraskende beslutning om at træde tilbage hurtigt i stedet for at vente til juli næste år, som han først havde bebudet, kan ikke skjule, at beslutningen har kastet Peru ud i en alvorlig politisk krise, hvor ingen institution eller politisk parti umiddelbart er i stand til at udfylde det politiske tomrum, der er opstået. Oppositionen, militæret, kirken, stort set alle synes at være blevet taget på sengen, selv om det dybest set ikke er særligt overraskende, at Fujimori vælger at meddele sin beslutning netop nu – og fra sine forældres fødeland Japan.
Fujimori selv har uden tvivl længe vidst, at han kun havde en stakket frist før han måtte stå af. Hans beslutning blev fremskyndet af colombianske mediers afsløring den 11. november af, at han til sin valgkamp i 1990 modtog én million dollar fra det daværende mægtige, colombianske Medellín-kartel, som blev ledet af bl.a. Pablo Escobar og kanaliseret gennem Fujimoris sikkerhedsrådgiver Vladimiro Montesinos. Fire dage forinden havde den colombianske narkosmugler Demetrio Chávez bekræftet, at han gennem længere tid havde betalt Montesinos 50.000 dollar om måneden for at smugle narkotika til Colombia. Fujimori vandt overraskende valget i 1990 over den verdenskendte forfatter Mario Vargas Llosa.
Bedre blev det ikke af at en lokal tv-station mandag i sidste uge viste en video-optagelse fra en ceremoni i Montesinos’ berygtede sikkerhedstjeneste SIN, hvor han omgivet af hærens øverste chefer og en række ministre fejrer Fujimoris sejr i anden valgrunde i maj i år. Montesinos er tydeligvis chefen alle frygter, selv om han ikke har nogen formel politisk eller institutionel høj post. Sejren blev sikret ved hjælp af manipulation og svindel – og hjulpet på vej af oppositionskandidaten Alejandro Toledos boykot.

Alligevel tog Fujimori ikke den logiske konsekvens enten at svare straks på den fremsatte dokumentation eller at træde tilbage. Han ventede og rejste derefter overraskende til APEC-topmødet i Brunei i sidste uge, selv om der ikke var nogen presserende grund til det. Efter topmødet fløj han til Japan, hvilket – hvad alle regnede med skulle være en kort mellemlanding – er blevet til et ophold på ubestemt tid.
Fujimoris argument for at besøge Japan var, at han ville forhandle en kredit til afhjælpning af Perus vanskelige økonomiske situation. Selv om Japan i de godt ti år Fujimori har siddet ved magten, har ydet Peru betydelig økonomisk støtte, var det næppe troligt, at det skulle lykkes at få en ny, hurtig kredit – dels fordi Japan traditionelt er meget længe om at bevilge lån og kreditter, dels fordi den japanske regering var optaget af sin helt egen krise med udsigt til at ministerpræsident Yoshiro Mori mandag ville blive fældet.
Fujimori ville simpelthen væk hjemmefra, inden han blev fældet. De seneste afsløringer, hans forgæves jagt på Montesinos og Kongressens valg af en fremtrædende oppositionspolitiker som ny formand i sidste uge var klare signaler om, at han – gennem ti år landets (tilsyneladende) enehersker – havde mistet kontrollen over udviklingen.
Fujimoris tv-serieagtige og mislykkede jagt på Montesinos, efter at denne overraskende var vendt tilbage til fra et mislykket asyl i Panama for nogle uger siden, havde ikke til formål at pågribe den tidligere makker, men at få fat i så meget som muligt af det materiale Montesinos har samlet gennem årene om blandt andre Fujimori, og som kan bruges som beviser på dennes medansvar for politisk svindel, undertrykkelse og illegale økonomiske transaktioner. Montesinos er kendt for at have registreret møder, samtaler og transaktioner på video, samt for at samle dokumentation af al slags. Det var det der gjorde ham så værdifuld som ’rådgiver’ for Fujimori, som derved kunne presse tilhængere og modstandere til at føje sig.

Fujimoris bebudede afgang har skabt hektisk og forvirret politisk aktivitet for at udfylde det politiske tomrum, der opstår. Foreløbig har alle parter manet til ro og forsoning. Forsvarsledelsen har udsendt et communiqué, hvor det fremgår, at de væbnede styrker underordner sig »den forfatningsmæssige magt, og bekræfter sin absolutte respekt for de beslutninger, de inden for Forfatningens rammer legitimt etablerede myndigheder måtte tage.«
Erklæringen blev udsendt, efter at anden vicepræsident Ricardo Márquez havde meddelt, at han vil overtage præsidentposten efter Fujimori.
Militærets holdning har foreløbig dæmpet den bekymring, mange kredse ellers har næret for et muligt militærkup. Den bekymring kan dog blusse op, såfremt Kongressen ikke anerkender Márquez som præsident, indtil en nyvalgt præsident kan blive indsat den 28. juli næste år. Flere jurister, menneskeretsorganisationer og oppositionspolitikere mener nemlig, at det retteligt er Kongressens nye formand Valentín Paniagua, der bør overtage posten.
Med Márquez som midlertidig præsident til at styre overgangen indtil juli 2001 frygter mange, at han vil dække over Montesinos og Fujimori så de kan bringe sig selv og deres respektive formuer i sikkerhed, samt ødelægge eventuelle beviser for deres illegitime aktiviteter.

Trods glæden over Fujimoris bebudede tilbagetræden, hersker der en vis frygt for, at situationen kan udvikle sig voldeligt, især hvis folk begynder at angribe Fujimori-tilhængere. Det kan tvinge hæren – der selv i vid udstrækning er kompromitteret i grove krænkelser af menneskerettigheder, og for en del officerers vedkommende i Montesinos’ ulovlige, økonomiske transaktioner – til at gribe ind med magt.
Risikoen for egentlig borgerkrig er dog næppe til stede. Hæren vil sandsynligvis under alle omstændigheder forsøge at fare med lempe. Den er interesseret i at reparere sit noget skamferede image så meget som muligt. Derfor er et egentligt kup næppe heller tænkeligt. Det vil peruanerne heller ikke acceptere.
Om Fujimori vender tilbage til Peru som han har bebudet han vil – eventuelt for at stille op til Kongressen for derved at bevare sin immunitet – er foreløbig tvivlsomt. De fleste peruanere forventer, at han vil forsøge at redde sit skind ved at søge asyl et sted i Asien. Uanset om han vender hjem eller ej, kan han forvente, at der vil blive rejst flere sager mod ham for krænkelser af menneskerettigheder, for illegitim berigelse og magtmisbrug. Med den præcedens, der er skabt med Chiles Pinochet, kan Fujimori ikke forvente at få fred.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her