Læsetid: 5 min.

’Vi tror på folket'

4. november 2000

Uddrag af guvernør George W. Bush’s tale tirsdag på en skole i Knoxville, Tennessee

Nu får vi mulighed for her i landet at starte på en frisk efter en kynismens tid. Vi kan højne moralen, og vi kan koncentrere os om at gøre det, som er det rette for folk her i landet. Vi kan gøre det, som er det rette for Amerika.
Der bliver talt meget om det såkaldt forventede overskud. Nu skal jeg fortælle om det overskud. Nu skal jeg fortælle om det. For det første vil det ikke være der på grund af dygtighed og hårdt arbejde fra landets forbundsregering. Det er der på grund af det amerikanske folks dygtighed og hårde arbejde. Det er derfor, der er et overskud. Og de penge – og hvis I lytter til min modstander, har han åbenbart glemt noget af det, han lærte her i Tennessee – de penge er nemlig ikke regeringens penge, hr. vicepræsident! De penge er folkets penge.
Dér har I en mand, som tror på regeringen, og vi tror på folket. Han tror på forbundsregeringen, og jeg tror på jer, folket, som med jeres egne penge kan træffe jeres egne beslutninger for netop jeres familie. Det er en afgørende forskel på vores holdning.
Nu skal jeg sige noget om, hvad jeg synes, vi burde gøre med overskuddet. Først vil jeg fortælle jer, hvad jeg ikke synes, vi skal gøre med overskuddet – bruge det hele og mere til. Hør nu godt efter. Jeg stiller op mod en mand, som vil skrive helt ny historie om, hvordan man spenderer penge. Han vil, hvis han bliver valgt, være den mand i historien, som har spenderet flest penge. Han vil bruge tre gange så mange penge, som det præsident Clinton foreslog. Hans budgetforslag er faktisk større end Walter Mondales og Michael Dukakis’ tilsammen. Det er noget, der siger ikke så lidt, folkens. Her har vi en mand, som tror på Washington. En mand som ønsker, at Washington skal bestemme over vores liv. Det mener man ikke i Tennessee, og det mener man heller ikke i Amerika. Så nu skal I høre, hvad vi hellere skulle gøre.

Vil holde løftet
Vi skulle hellere tage halvdelen af det overskud og lægge det til side til ét bestemt formål: folkepension. Vi bliver nødt til højt og tydeligt at sige til de ældre, at hvis landet her har givet et løfte, vil landet her også holde det løfte. De ældre skal nok få deres pension, og vi vil ikke give den anden side lov til at skræmme dem. De kører kampagner, hvor de forsøger at skræmme de ældre, og den slags politik er gået af mode. Sådan gør man ikke nu til dags. Nu er det tid til at sige til de ældre: I kan regne med os. Vi har tænkt os at holde, hvad vi lover... Vi har brug for, at de yngre, der arbejder, anbringer nogle af deres egne penge på det private marked, så de kan få et bedre afkast af de dollars, de har investeret.
Men det vil man helst ikke have, at de gør, i Washington. For der vil man have, at regeringen skal tage beslutninger for alle. Men ser I, jeg stoler på folk. Jeg ønsker, at I skal have nogle aktiver, I kan kalde jeres egne, nogle aktiver, som I kan give videre fra én generation til den næste, aktiver som er reelle aktiver og ikke gældsbreve. Og aktiver, som vil give et bedre afkast af jeres penge end de sølle to procent, som forbundsregeringen skaffer på jeres vegne. Ikke mere af det, tiden er inde til nytænkning i Washington D.C., så vi kan være sikre på at bevare folkepensionen.
Der er nogle vigtige projekter. Der er nogle vigtige ting, som bør gøres med noget af det overskud. Omkring en fjerdedel af overskuddet bør gå til nogle væsentlige og helt centrale opgaver. En af dem er en genopbygning af militæret, så vi kan bevare freden. Jeg vil gerne sige til alle mødre og fædre og bedsteforældre her, at Dick Cheney og jeg vil gøre det, der skal til, for at sikre freden. Men jeg vil have stærke kort på hånden. Jeg vil have stærke kort på hånden, når det gælder om at bevare freden.

Ingen skoleinspektør
Uddannelse og undervisning vil blive prioriteret højt, men jeg kan forsikre jer om, at jeg ikke har noget ønske om at være forbundsstatens skoleinspektør. Jeg tror på, at man skal styre skolerne lokalt. Jeg tror, vi bør stole på, at forældre og lærere og skoleledere selv kan træffe de rigtige beslutninger. De mennesker, som interesserer sig mest for og tager sig bedst af børnene i Knoxville, Tennessee, er indbyggerne i Knoxville, Tennessee.
Jeg tror på en medmenneskelig konservatisme, hvor vi altid træder hjælpende til, når vi kan se, at nogen ikke kan klare sig selv. Vi er en nation, der tror på medmenneskelighed. Folk skal ikke være foruden den i Amerika. Et af de store problemer i samfundet i dag er, at nogle af de ældre er nødt til at vælge mellem lægeordineret medicin og mad. Og sådan skal det ikke være. Det er ikke sådan, vi ser Amerika.
Så jeg har en plan, der går ud på, at vi skal bruge de penge, som er nødvendige for at modernisere og styrke den statslige sygesikring. Vi vil have en statslig sygesikring, som indbefatter medicintilskud til alle. De ældre skal have de nødvendige valgmuligheder, hvis de hellere vil noget andet. Vi vil sørge for øjeblikkelig hjælp til ældre. Det vil sige medicin og penge til receptmedicin til de ældre, som er fattige eller har en lav indkomst. Det kommer til at kræve en leder, som kan samle folk. En leder som ikke bruger den statslige sygesikring som en politisk sag, men som kan indse, at det er en meget vigtig opgave for nationen.
Ja, jeg ved godt, at I har hørt diskussionen før, alle tallene og al snakken, men der er én ting, som de ikke kan løbe fra. I 1992 drog de landet rundt og sagde, at »vi vil gøre noget ved den statslige sygesikring og medicintilskud.« Hvis I stadig husker ekkoet fra fortiden, sagde de det samme i 1996. Og nu er vi så her, fire år efter, og de siger stadig det samme. Her er vores svar, hr. vicepræsident. I har haft chancen. I er ikke gået foran som ledere, men det vil vi gøre.

*Uddraget er oversat fra New York Times af Birgit Nedergaard-Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her