Fra i dag kommer det nære tysk-amerikanske forhold på en alvorlig prøve: Tyskland anklager USA for brud på folkeretten efter to henrettelser sidste år
BERLIN Det gjorde ikke det mindste indtryk i USA, da Den Internationale Domstol i Haag 2. marts 1999 forlangte en planlagt henrettelse udsat. Få timer efter kendelsen led den 37-årige Walter LaGrand en kvalfuld død i et gaskammer i Arizona. 18 minutter tog dødskampen. Ugen forinden var Walters bror, Karl LaGrand (35), blevet henrettet med en giftsprøjte.
Fra i dag skal omstændighederne omkring brødrenes død oprulles ved Den Internationale Domstol.
Sagen er anlagt af den tyske stat, der anklager USA for brud på folkeretten: Karl og Walter LaGrand havde som tyske statsborgere ret til juridisk assistance fra deres ambassade, men den ret blev de ikke orienteret om en fejl som kan have betydet forskellen mellem liv og død.
»Gerhard Schröders regering vil brændemærke USA som lovbryder for hele verden. Kansleren er vred over den allieredes upåvirkelighed, når det gælder liv og død,« noterer nyhedsmagasinet Der Spiegel forud for retssagen i Haag.
Legetøjspistol
Karl og Walter LaGrand var de første tyskere, der blev henrettet i USA efter 1945. De voksede op hos en psykisk uligevægtig mor, deres stedfar var amerikansk soldat udstationeret i Tyskland. Familien udvandrede til USA, hvor den senere gik i opløsning.
I 1982 besluttede brødrene at begå et overfald på en bank i byen Marana, Arizona. Bevæbnet med en legetøjspistol holdt de filiallederen op, men overfaldet gik skævt. Karl greb en papirkniv på et skrivebord og dolkede bankmanden 24 gange.
Efter anholdelsen fik de hver en beskikket advokat, som efter tysk opfattelse var inkompetente: Tyskland mener ikke, at der kan være tale om et klart drabsforsæt, når brødrene kun var bevæbnet med en legetøjspistol et argumet de amerikanske advokater ikke havde held til at gøre gældende. Det undrer også tyskerne, at begge brødre blev dømt, når der kun var én gerningsmand, Karl.
»Alt for ofte er en dødsdom ikke straffen for en særlig svær forbrydelse, men for en særlig dårlig advokat,« medgiver den amerikanske menneskeretsaktivist Stephen Bright i Der Spiegel.
Med hjælp fra ambassaden kunne brødrene have betalt sig til bedre jurister - og formentlig være i live i dag.
USA: Tysk nøl
Først i 1992 blev det tyske konsulat i Los Angeles officielt orienteret men da var dødsdommene afsagt.
Tyskland er stødt over, at lige netop den nære allierede, USA, tilside satte folkeretten, lige netop USA, der selv stiller med de bedste advokater, når en amerikansk statsborger anholdes i udlandet.
Det tyske konsulat hørte først om LaGrand-brødrene, da to andre tysk-fødte brødre havnede på samme dødsgang: Michael og Rudi Apelt (tysk mor, faren en udstationeret amerikansk soldat), der dræbte Michaels kone for at få fingre i den livsforsikring, Michael havde tegnet for hende. Her er især dødsdommen over Rudi Apelt diskutabel, fordi han er mentalt handicappet.
Men heller Tyskland kan sige sig fri for et vist medansvar for LaGrand-sagens skæve gang. De amerikanske myndigheder mener, at tyskerne har været komplet ligeglade med brødrenes skæbne, også i årene efter 1992. Først på den yderste dag tog landet affære.
En af årsagerne til det tyske kursskifte er formentlig regeringsskiftet i 1998. Indtil da hed kansleren Helmut Kohl (CDU), og han ønskede formentlig ikke at udfordre den amerikanske allierede. Med Gerhard Schröder (SPD) skete der noget. Under retssagen i Haag håber Tyskland at kunne påvise, at USA med fuldt overlæg overtrådte folkeretten.
»Vores mål er ikke en strid med USA, men vi må fastholde, at folkeretten overholdes,« siger justitsminister Herta Däubler-Gmelin (SPD).
Tre på dødsgangen
Formålet med retssagen er også at forhindre henrettelsen af Apelt-brødrene samt den 36-årige, tysk-fødte Debbie Milke.
Også hun har en amerikansk soldat som far - men ulykkeligvis var hun ikke bekendt med sin ret til at søge tysk statsborgerskab.
Hun er dømt for at have bestilt mordet på sine to sønner dommen baserer sig på vidneudsagnet fra en alkoholisk mand med Vietnam-syndrom, drengenes morder. Hendes nuværende advokat har påvist i hundredevis af uregelmæssigheder i politiets arbejde og i rettens behandling.
Den Internationale Domstols kendelse falder tidligst næste år.
