Mistillid og dårlig kommunikation præger forholdet mellem Undervisningsministeriet og universiteterne, der bekæmper hinanden med rapporter, analyser og tal
Et af de mest groteske eksempler på konsekvenserne af universiteternes økonomiske krise, der er blevet hevet frem af en ellers stor bunke, er det omfattende forfald i Botanisk Have.
Haven misrøgtes pga. af sparerunder på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, (KU), der plages af akkumuleret gæld, nedskæringer og manglende indtjening.
På universiteterne i Århus og Odense har naturvidenskaben ligeledes problemer. Og på Københavns Universitet har Det Humanistiske Fakultet været nødt til at inddrage 23 ph.d.-stipendiater, der ellers var udlovet til næste år. Samt stoppe for besættelse af nye lektorater. På sundhedsvidenskab står de over for lignende reduktioner.
Alt sammen noget, som ikke kan reddes med dette års finanslovsforlig mellem regeringen, SF, Enhedslisten og CD, der vil give mange millioner ekstra til forskning og uddannelse, siger dekanerne.
»Finanslovsaftalen er noget af det bedste på universitetsområdet i lang tid,« siger SFs uddannelsespolitiske ordfører, Aage Frandsen.
»Det er rigtigt, at nogle fakulteter har særlige problemer. Dem må de forsøge at løse internt på universiteterne. Jeg kan ikke som folketingspolitiker tage hensyn til specifikke institutioner, men er nødt til at forholde mig til universiteterne generelt.«
På længere sigt kan de ekstra millioner måske få gang i hjulene. Størstedelen af pengene udmøntes ved, at universiteterne kan søge dem inden for otte på forhånd definerede indsatsområder.
Med de nye midler ønsker Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) og forligspartierne at sætte yderligere gang i en proces på universiteterne, der skal forbedre vilkårene for de studerende.
Det vil føre til flere beståede eksamener og dermed udløse flere penge til universiteterne, mener undervisningsministeren.
Men at give en økonomisk håndsrækning direkte til de trængte fakulteter er utænkeligt.
I både Undervisnings- og Forskningsministeriet er der en udbredt mistillid til f.eks. Københavns Universitet (KU) og specielt Det Naturvidenskabelige Fakultets evne til at styre økonomien.
Forskningsministeriet har bl.a. skrevet til KU, at ministeriet er bekymret over, at universitetet »ikke har tilrettelagt økonomien, så risikoen for underskud kan elimineres.«
Før finanslovens lå fast, skulle KU skære 200 mio. kr. over de næste tre år for at undgå underskud.
Ligeledes har Undervisnings- og Forskningsministeriet med den omstridte Nat-rapport vedrørende den økonomiske krise på de naturvidenskabelige fakulteter på Aarhus, København og Syddansk Universitet forsøgt at tillægge fakulteternes ledelse skylden for vanskelighederne.
I Finansloven er der dog ikke indlagt forsøg på at rette op på de styringsmæssige problemer.
Det kan nemlig ikke lade sig gøre ifølge universitetsloven, der giver universiteterne udstrakt selvstyre.
I løbet af 1990erne har politikerne afsat øremærkede pengeposer til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Målet var at bøde på krisen, som manglende søgning blandt nutidens unge studerende skabte på institutionerne.
Men efter mange politikere og embedsmænds mening har det ikke virket efter hensigten. Pengene er ikke blevet brugt, så det har kunnet aflæses i højere gennemførselsesprocenter, mere søgning osv.
Antallet af førsteprioritetsansøgere til universiteternes matematiske, fysiske og kemiske uddannelser er faldet fra 1.619 i 1990 til 1.064 i 1998.
Derfor er finansloven ingen blankocheck til de trængte fakulteter.
I finanslovsaftalen er der ganske vist en hensigtserklæring, som i en pressemeddelelse formuleres:
»Forligspartnerne understreger samtidig, at der skal gøres en særlig indsats for at styrke de tekniske og naturvidenskabelige områder blandt andet gennem styrket faglig og pædagogisk indsats, herunder anvendelse af IT, så tilgangen på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser øges.«
Da Vestager på et pressemøde i forbindelse med fremlæggelsen af forliget blev spurgt om den særlige indsats, henviste hun til Danmarks Evalueringsinstituts rapport om fysik, kemi og matematik på landets universiteter, der pegede på, at de studerende ikke følte sig »velkomne« på uddannelserne.
I stedet for at uddele krisepakker var ministeren altså mere interesseret i, »hvad universitetet har tænkt sig at gøre ved den faglige relevans, i stedet for blot at se på, at de studerende falder fra.«
Ifølge Undervisningsministeriets seneste opgørelse gennemfører 48 procent af de studerende på de naturvidenskabelige uddannelser bachelordelen. 43 procent er studieskiftere og ni procent forlader systemet.
Fakultetet er dog for øjeblikket ved at lave dets egen analyse af frafaldet, fordi man bl.a. mener, at der findes en del studieskiftere, som ikke nødvendigvis spilder tiden ved f.eks. at skifte inden for beslægtede fag. Dernæst har fakultetet en anden tilgang til opgørelsesmetoder end ministeriet.
Netop nedbringelse af frafald ser ministeren som en vej til bedre forhold for de studerende og flere taxameterpenge til institutionerne.
Men på naturvidenskab og humaniora, siger de, at de har gjort, hvad de kan.
Dekan John Kulhmann Madsen på humaniora er dog fortrøstningsfuld. Han regner med, at de otte pædagogiske og faglige indsatsområder vil begynde at vise en effekt fra næste år. Mens hans kollega på naturvidenskab, Henrik Jeppesen er mere skeptisk.
»Med færre lærere er det svært at se, hvordan vi får flere igennem. Vi gør, hvad vi kan med mere fleksibilitet i studierne, fagdidaktik, IT osv.,« siger Henrik Jeppesen, der i øvrigt er meget uenig i den førnævnte evaluering:
»Vores kandidatproduktion er fordoblet over otte år, men vi kan altså bare ikke få flere studerende til at søge. Vi kan jo ikke styre de unge.«
Fakultetet klager desuden over, at taxametertaksterne er lavere på KU end på Danmarks Tekniske Universitets tilsvarende uddannelser.
De to parter, ministerier og ministre på den ene side og fakultets- og universitetsledelse på den anden, står altså meget stejlt over for hinanden.
Mistillid og dårlig kommunikation præger forholdet, og man bekæmper hinanden med rapporter, analyser og tal.
»Der er en meget bekymrende mangel på kvalitet i dialogen mellem universitetets og ministeriernes folk. Og før vi får gjort noget ved det, så løser begge parter ikke opgaven godt nok,« siger direktøren for Niels Bohr Instituttet for Astronomi, Fysik og Geofysik, Nils O. Andersen.
Niels Bohr Instituttet er netop et af de forskningsområder, der har nydt høj international anerkendelse, men som pga. de senere års nedskæringer kæmper hårdt for at udvikle forskningsindsatsen.
For øjeblikket kan tonen synes hård og ufremkommelig. Ministre har brug for et alibi for ikke at overskride deres budgetter. Desuden kan de med god grund være skeptiske over for den optimistiske budgettering, som fakulteterne har gjort sig skyldig i.
Men måske er det på tide, at man samler kræfterne for at løse de problemer, der ikke findes lette løsninger på.
*Deltag også i Informations web-debat om frafald http://debat.information.dk
