Man skal prøve at forsvinde fra omverdenen, fokusere på næste måltid mad. Vente og håbe. Det er egentlig det eneste man kan gøre i et fængsel, siger Mads Trærup. Den 18-årige dansker sidder i varetægt på 54. døgn i Prag
PRAG Det er besøgstid i Pankrac-fængslet i Prag. To store tykke døre lavet af jerntremmer sluser folk langsomt ind i fængslet.
De besøgende går ad smalle gange ind i et stort besøgsværelse. Det er lyst og rent men også bart, så stemmerne runger fra væg til væg.
Så bliver der råbt navne op og de besøgende tager plads ved den ene langside ved en række glasruder.
Bag glasruderne skal fangerne sidde i små bokse, og samtalen mellem fangerne og deres besøgende venner eller familie foregår via telefoner, al fysisk kontakt er helt udelukket.
»Det er rædselsfuldt, jeg har prøvet det engang mine forældre var her,« siger Mads Trærup. Siden har han med hjælp fra den danske ambassade i Prag sluppet for at sidde i boksen under besøg. Nu kan han sidde ved et lille bord sammen med sine gæster.
»Psykisk er det hårdt at være her. Man tænker utrolig meget, men egentlig skal man prøve at lade være med det. Man skal lave en lille skal omkring sig, forsvinde ind i sig selv eller en bog. Uvisheden er noget af det værste,« siger Mads Trærup.
Dagens højdepunkt
Dagligdagen i fængslet er for længst blevet rutine. Fangerne vækkes kl. seks, hvorefter de får morgenmad ind i cellerne.
»Så plejer jeg at sove lidt igen. Klokken ni kommer der varmt vand, det er godt hvis man har pulverkaffe. Så taler jeg lidt med min tyske cellekammerat, vi spiller skak eller læser lidt. Klokken 11 kommer der en skål mad, og senere kommer dagens højdepunkt, en times gårdtur,« siger Mads Trærup.
Han fortæller, at han har gårdtur sammen med tre indsatte fra Rusland, Algeriet og Frankrig.
»Vi har fået det fint sammen, men den eneste jeg kan tale med er franskmanden. Vi har lavet en bold af noget plastik, den spiller vi med, men betjentene tager den, hvis de ser den. De kan ikke lide at vi laver ting selv. Russeren havde skåret nogle fine skakbrikker ud af nogle gamle hårde knödler, (boller lavet af mel, brød og kartofler) de sorte brikker havde han farvet ved at blande aske i knödlerne, men betjentene tog brikkerne fra ham.«
Efter den daglige time i fri luft er det tilbage til cellen, hvor der kommer endnu en skål mad.
»Al mad pasta, ris, knödler, sovs eller hvad det nu er er bakset sammen i en skål. Det er som om, vi er dyr der skal fodres,« siger Mads Trærup.
Efter maden skal der slås nogle timer ihjel indtil lyset slukkes klokken 21.
»Jeg er meget glad for at dele celle med tyskeren, han er med til at holde humøret oppe, det ville være frygteligt at sidde her alene, tiden er jo lang.«
»Men ellers så læser jeg en del, jeg har fået nogle skolebøger ind i cellen, og jeg læser meget historie, lidt geografi og samfundsfag. Men matematik og fysik kan jeg ikke rigtig selv læse. Jeg er bange for jeg kommer langt bagefter,« siger 2.geren fra Sønderborg.
Øjne i døren
Cellen de to deler er ifølge Mads Trærup omkring 10-12 kvadratmeter. Der er to senge, et lille bord, to stole, et skab, wc i hjørnet og en håndvask, hvor den personlige hygiejne klares, kun en gang om ugen er der mulighed for at få et bad.
»Cellen er hvidmalet med et lille vindue med tremmer for. Hyggeligt ville være et misvisende ord, men den er heller ikke uhumsk. En gang om dagen bliver cellen kontrolleret for at se om der f.eks. er narkotika og fængselsbetjentene undersøger om tremmerne for vinduet er hele.«
»Vi kan jo ikke tale sammen, så det foregår i en kommanderende tone og det er utrygt. En gang i timen åbner de en lille lem i døren, og så kan jeg se nogle øjne der kigger ind for at se, om jeg stadig er her. På en måde vil jeg hellere være fange end fængselsbetjent, for jeg tror ikke det er sundt at have sådan magt over andre.«
Intet af fortryde
Hvor længe Mads Trærup skal sidde i varetægtsfængsel er uvist.
Varetægtsfængslingen er tidligere blevet appelleret, men en dommer har afvist appellen og anklagemyndigheden ser ikke ud til at ville droppe sagen. En anmodning om amnesti ligger på præsident Vaclav Havels skrivebord.
»Jeg håber selvfølgelig på amnesti, hvis ikke det lykkes så håber jeg på at jeg kan komme ud mod kaution. Jeg kan bare sidde her og håbe, håbe og håbe. Jeg fortryder egentlig ikke at jeg tog til Prag. Jeg tog herned for at støtte demonstrationerne mod Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, og jeg har jo ikke gjort det, de har sigtet mig for, så på den måde har jeg ikke noget at fortryde.«
*Karin Larsen er free-lance journalist bosat i Prag
FAKTA
Ingen afklaring
*Politiundersøgelsen mod Mads Trærup er afsluttet, men der er ikke sat dato på, hvornår sagen skal i retten. Sagen skal sendes til en domstol i distriktet Prag 1, hvor en dommer skal se på sagen og sætte dato på. Sideløbende kører en anmodning om benådning. Mads Trærups forsvarer har således anmodet præsident Vaclav Havel om amnesti til danskeren, og der arbejdes også på at få Mads Trærup løsladt mod kaution. Det eneste, der vides med sikkerhed er, at han stadig sidder i varetægt, hvilket man kan gøre i månedsvis i Tjekkiet.Inf.
