Læsetid: 4 min.

Utopisten og Pareto-optimisten

13. november 2000

Tor Nørretranders har store visioner med Danmark som IT-nation. Bertel Haarder er mere septisk

Debat
På et debatmøde arrangeret af det nye Internet-site eForretning.dk mødtes i sidste uge to prominente kombatanter for at diskutere velfærdsstaten og informa-tionsteknologien. Som der stod i overskriften på indbydelsen skulle mødet handle om »Velfærdsstaten – driver eller barriere i den ny økonomi?«
For dem, som kender lidt til de sproglige anglicismer, der med epidemisk hast griber om sig i e-business branchen, handlede mødet altså om, hvorvidt det nordiske vel-færdssystem ikke snarere burde ses som en styrke (en »driver«, dvs. en drivkraft) for Danmark og Norden, end som en ulempe (»barriere«), når det kommer til den globale kappestrid om en førerposition inden for IT og den ny økonomi.

Skabe opmærksomhed
Arrangørerne, der har indgået diverse samarbejder med andre danske vidensportaler som bitconomy.dk og mediawatch.dk for at distribuere viden og gode links til deres kunder, var selvfølgelig godt klar over, at debatmødet ikke kun skyldtes et idealistisk håb om at skabe en bedre verden gennem en kritisk diskussion. Det handlede for dem i lige så høj grad om at »skabe awareness blandt firmaer og e-forretninger«, som det indledningsvis blev ind-rømmet. Og det var også derfor, pressen var inviteret.
Men trods disse højteknologiske PR-strategier – pro-duct placement, netværkskommunikation – og hvad de alt sammen hedder – var debatten en antændt og til tider indholdsrig affære.
Det skyldtes især Tor Nørretranders, der med stor iver forsøgte at overbevise forsamlingen om, at den nordiske velfærd var den faktiske årsag til, at Skandinavien ligger så højt placeret på alle hitlister over nutidens højteknologiske brændpunkter.
»Velfærd er en svimlende god forretning,« konkluderede han og var overbevist om, at »fremtidens robotlere (robot som tjener, red.) ‘from Scandinavia with love’« vil være langt bedre end de japanske robotlere, fordi vi jo har opfostret så gode børnehavepædagoger til at opdrage dem »på den rigtige måde.« Dermed sagt: Den nordiske komplethedstanke, som integrerer alle samfundslag og bruger mange penge på så uproduktive ting som sygehuse, dagpenge etc., er faktisk en god konkurrenceparameter. Dette ’paradigmeskift’ inden for virksomhedsledelse, om man vil, har jo bidt sig fast i de senere år, og selvom Nørretranders eksempler nogle gange var lige lovlige langhårede – eller, som de blev kaldt, »uvidenskabelig empiri« – indeholdt de trods alt en positiv vision for fremtiden, faktisk en IT–utopi med slagord som ’bredbånd til folket’ og ’tovejs kommunikation til alle’.
Indfaldsvinklen var til forskel fra den pragmatiske dagligdagsargumentation i hvert fald forfriskende.

Dansk selvgodhed
Bertel Haarders reaktion var tilbageholdende, selvom primært positiv. Enkelte rådne æbler kunne han dog ikke lade være med at pege på.
»Amerikanerne kan også noget!« proklamerede han således med en løftet pegefinger og advarede om, at den danske selvgodhed vil hindre omstillingen til større fleksibilitet i samfundet.
Haarder indrømmede dog, at den tåbelige velfærd en gang imellem godt kan betale sig, f.eks. mente han, at hvis vi ikke havde haft så gigantiske udgifter i medicin, ville Danmark ikke være blevet en stormagt på området.
»Jeg tror også lidt på
kaosteori og sådan noget,« hviskede Haarder til sig selv for at give det uforståelige styrke.
Det vigtigste for Haarder at bemærke var dog hans filosofi om 80/20-reglen: I enhver gruppe, som består af mennesker – det være en folketingsgruppe, en arbejdsplads eller et klasseværelse – findes der 20 procent, som laver 80 procent af al arbejdet, mens 80 procent laver de sidste 20 procent af arbejdet. Velfærdsstaten eksisterer også ved hjælp af denne haarderske 80/20-regel, der kan ses som en variant af Paretos lov i økonomien. Det synes ligegyldigt, hvor meget bredbånd, velfærd og demokrati man kæmper for, så er der ingen måde, man kan aktivere disse 80 procent på. Jo, måske med »flere gulerødder i stedet for lighedsprincip,« sagde Haarder. Belønning og straf er vejen frem og ikke en digital allemandsret.

Flere ferievideoer
Tor Nørretranders forblev upåvirket af de oldnordiske opdragelsestanker. For ham handlede det om at engagere folk – helst hele kloden – i en IT-vision. Vi må finde »en ny månelanding,« sagde han. En ny utopi, som mennesker kan stræbe efter, blive inspireret og samle sig om.
Det var derfor enormt vigtigt for ham at komme ud over tv-tankegangen, der installerer folk som passive forbrugere af farvestrålende Megabytes. Bredbåndet skal være symmetrisk, altså have en lige stor og reversibel tovejs-kapacitet fra udbyder til forbruger og omvendt, så man kan sende lige så mange informationer som man modtager. Kun på den måde styrker man demokrati og folkelig indflydelse, sagde Nørretranders.
På et stille spørgsmål fra panelet om, hvad mennesker i praksis skal bruge så megen symmetrisk kapacitet til, og om det ikke var nok med et asymmetrisk bredbånd, så folk kan downloade deres film og spil, forsvarede Nørretranders sig med, at folk måske gerne vil dele deres ferievideoer med andre.
Velbekomme. Nørretranders gjorde dermed målet til mening og midlet til målet. Her er vi nået til den ultimative betydning af demokratiet. Spiller du din, så spiller jeg min.

*Links:
www.eforretning.dk
www.bitconomy.dk
www.mediawatch.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her