Læsetid: 2 min.

Varm luft i universitetsaftale

1. november 2000

Allerede før finanslovsforhandlingerne om en flerårig aftale for universiteterne er slut, kritiseres de økonomiske ambitioner

Størrelsen på de pengeposer til forskning og uddannelse, som regeringen og Folketingets partier har på bordet i finanslovsforhandlingerne, er alt for uambitiøse.
Ifølge Undervisningsministeriets udspil skal der afsættes 150 mio. kr. i fire år til kvalitetsforbedringer på de korte-, mellemlange-, og videregående uddannelser. Forskningsministeriet lægger op til, at forskningen får omkring 150 mio. kr. på finansloven 2001 til at gennemføre det forskningsforlig, der blev indgået af Folketingets partier undtagen Enhedslisten i foråret.
Det handler altså om cirka 300 mio. kr. på næste års finanslov alt afhængig af, hvor meget de forskellige partier yderligere kan hente hjem – og ikke mindst, om de kan få noget til gengæld af finansminister Mogens Lykketoft (S).
I går var partierne til de første reelle forhandlinger hos finansministeren.
Men på trods af de ambitioner, regeringen og statsminister Poul Nyrup Rasmussen har fremlagt for fremtidens videnssamfund på forsknings- og uddannelsesområdet, er der meget langt igen, før Danmark kommer på omgangshøjde i den globale vidensøkonomi:

Småpenge
Ser man på de økonomiske vanskeligheder, Københavns Universitet (KU) for øjeblikket befinder sig i, mangler institutionen minimum 100 mio. kr. for at lukke huller og føre nye initiativer ud i livet, vurderer rektor Kjeld Møllgård.
»Statsministeren sagde i sin åbningstale, at der virkelig skulle satses på forskning. Men KU’s mulighed for at købe forskning er udhulet med 170 mio. kr. siden 1998. 120 mio. i indeværende år og yderligere 50 mio. som finanslovsforslaget 2001 ligger nu,« siger Kjeld Møllgård: »Fik KU alene 50 mio. kr., ville det ikke betyde andet, end at vi står lige så dårligt, som vi gør i år. Det sætter de omtalte bevillingsforslag i relief.«

Efterslæb på 400 mio.
KU udmønter for øjeblikket en spareplan, der skal forhindre et underskud på 200 mio. kr. i år 2003. Det betyder nedskæringer i form af afskedigelser, færre kurser og formentlig flere studerende pr. hold.
Regeringens eget rådgivende forskningsudvalg, Danmarks Forskningsråd, har anslået, at forskningen har behov for mellem 700 og 900 mio. kr., hvis Danmark skal konkurrere med de lande, vi normalt sammenligner os med. Og rådets formand, direktør i NKT Holdning, Søren Isaksen, har over for Information tidligere givet udtryk for, at mindre ikke kan give forskningen det tiltrængte løft efter års besparelser.
Enhedslistens forsknings- og uddannelsespolitiske ordfører, Søren Kolstrup, mener, at de summer, der ligger i kortene nu, er »varm luft.«
»Universiteterne har et samlet efterslæb på 400 mio. kr. siden den forrige flerårsaftale udløb i 1998. Hvis de i bedste fald får dem, og man så i øvrigt derefter går i gang med grønthøsteren, er det så en forbedring? Efter min mening er det et lille eksotisk fremskridt. Og det uanset, om der kommer til at stå 300 eller 400 mio. kr. i finanslovsresultatet,« siger Kolstrup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her