Læsetid: 2 min.

Vatnisse

24. november 2000

Filmversionen af drillenissen Pyrus er en tynd kop te, som ville have gjort sig bedre på tv-skærmen

Ny film
Da hiphop-nissen Pyrus første gang optrådte på TV2 i en julekalender, føltes det som et frisk pust. Al respekt for DR’s klassiske serier, men her var endelig en julekalender skabt i tidens ånd af Martin Miehe-Renard, hvor sproget var lidt levende, og karaktererne turde lidt mere end sædvanligt.
Oven i købet kunne børnene lære noget af Pyrus, veninden Kandis og overarkivnisse Gyldengrøds udflugter i Rigsarkivets bøger og Danmarks historie.
I år optræder Pyrus også i TV2’s julekalender, for fjerde gang, tror jeg, og det endda i en 3D-udgave. Og søreme om ikke han også er hovedpersonen i en ny spillefilm, som får biografpremiere i dag.
Og dog: At kalde Pyrus på pletten for en film er lidt af en tilsnigelse. Mest af alt ligner den en tv-serie i tre eller flere dele, som nødtørftigt er klistret sammen og så smidt op på det hvide lærred.

Både børn og voksne
Persongalleriet i filmen er stort set det samme som i julekalenderen og tæller, ud over Gyldengrød, Kandis og Pyrus, rigsarkivar Bertramsen (Jesper Klein) og hans datter Josefine (Jeanne Boel). Nye ansigter er bl.a. Josefines forlovede, Krusø (Søren Østergaard) og statsministeren (Henning Jensen i filmens sjoveste rolle).
Kort fortalt handler filmen om nogle af de ulykker, Pyrus får foranstaltet, da han, led og ked af altid at blive skældt ud, drager ud i verden for at udrette store ting.
Filmen handler også om statsministeren, der ikke klarer sig godt i meningsmålingerne og derfor er temmelig desperat.
Og så handler den om Krusø, der er blevet skrumpet til nissestørrelse, og om Gyldengrød, som ikke kan finde en modgift.
Der er ikke tvivl om, at mindre børn vil more sig over Pyrus’ gale streger, der bringer statsministeren på sammenbruddets rand og gør Gyldengrød og Kandis så vrede. Men mange af filmens jokes og små hip til kunst & kultur og statsadministration og imagecontrol er møntet på voksne, som til gengæld vil kede sig over filmens børnevenlige handling. Der i øvrigt slet ikke er lige så pædagogisk og oplysende skruet sammen som i julekalenderen.
Jeg ville gerne have haft en mere sammenhængende, konsekvent historie, hvor
Miehe-Renard havde forsøgt at nå lidt længere bag om sine karakterer i stedet for bare at læsse på af frygt for, at det unge publikum skal begynde at kede sig.

*Pyrus på pletten. Instruktion og manuskript: Martin Miehe-Renard. Dansk (Palads, Scala, CinemaxX i København)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her