Læsetid: 5 min.

A-kraften i Østeuropa kører videre for fuld kraft

15. december 2000

Mange A-kraftværker i Østeuropa er lige så farlige som Tjernobyl

Oversigt
Rusland: Efter Tjernobyl-katastrofen suspenderede den daværende sovjetiske regering opførelsen af nye a-kraftværker, og i 10 år blev ingen nye reaktorer taget i brug. Men i de seneste år er Ruslands atomenergiministerium (MinAtom) igen begyndt at ekspandere. Der er nu 29 reaktorer i brug i Rusland – fordelt på ni atomkraftværker.
Af størst interesse i Norden er a-kraftværket i Sosnovy Bor sydvest for Sankt Petersborg – 100 km fra grænsen til Estland. Værket består af fire reaktorer – alle af ’Tjernobyl’-typen, RBMK-1000. Dens lager af brugt atombrændsel ligger kun 90 m fra Den Finske Bugt, er allerede overfyldt med 100 procent og siges at lække.

Ukraine har – efter lukningen af den sidste reaktor i Tjernobyl – 13 reaktorer i brug. De producerer knap halvdelen af landets samlede energiproduktion.
Efter Tjernobyl-katastrofen 26. april 1986 vedtager de ukrainske myndigheder at stoppe opførelsen af flere a-kraftværker. Men da Ukraine har meget uran, men ingen olie eller naturgas og derfor må importere store mængder af energi fra Rusland, bliver moratoriet opgivet allerede i 1993. I juni 1995 indgåes en aftale mellem EU og Ukraine: Tjernobyl skal afvikles inden udgangen af 2000. Til gengæld hjælper Vesten med penge til at bygge en ny sarkofag over den eksplosionsramte reaktor og til færdigopførelsen af nye reaktorer.
Tjernobyls reaktor et lukkes i november 1996. Den sidste tilbageværende reaktor tre, fortsætter produktionen, men bliver ustandselig taget ud af drift på grund af uheld og uregelmæssigheder.
Først da EBRD (Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling) i sidste uge vedtager at yde et lån på 215 mio. dollar til Khmelnitsky og Rivne-reaktorerne, bliver det klart, at Ukraines præsident, Leonid Kutjma, vil stå ved sit løfte. Tjernobyls reaktor tre bliver lukket i dag.

Litauen’s Ignalina-værk regnes sammen med det bulgarske Kozloduj-værk for et af de farligste i verden. Det består af de to største reaktorer i verden, af typen RMBK-1500, den samme model som Tjernobyl-værket. Det ligger på en forkastning, en revne i jordskorpen, og er derfor særligt udsat ved jordskælv. Værket producerer 80 pct. af Litauens elektricitet og eksporterer strøm til Letland, Hviderusland og den russiske Kaliningrad-region.
Ifølge en vurdering fra Europa-kommissionen er det umuligt at foretage en opgradering af værket, så det opfylder gængse sikkerhedskrav. Men alene omkostningerne ved at lukke værket, skønnet til mellem 1 og 2,5 mia. dollar, har fået den litauiske regering til at modsætte sig ethvert forslag om lukning.
I juli 1999 bevilger EU 100 mio. euro (ca. 750 mio. kr.) til Litauen til gengæld for løftet om en afviklingsplan for Ignalina. Litauen kommer i december 1999 med en sådan plan: Den ene reaktor vil blive lukket i 2005. Samme år vil en tidsplan for lukning af den anden reaktor blive besluttet.

Tjekkiet har to a-kraftværker: Dukovany, med fire reaktorer, der leverer små 20 pct. af landets elektricitet og har ry for at være veldrevet og relativt sikker. Samt det stærkt kontroversielle Temelin-værk, der består af to VVER-1000 reaktorer af sovjetisk fabrikat, opgraderet af det amerikanske selskab Westinghouse, med kapacitet til at dække godt 20 pct. af Tjekkiets behov. På trods af omfattende protester fra især Østrig (Temelin ligger små 50 km fra den tjekkisk-østrigske grænse), på trods af flere påviste sikkerhedsrisici og på trods af en appel fra præsident Havel om at opgive værket, vedtog den tjekkiske regering, at værket skulle færdigbygges, og produktionen af strøm blev sat i gang i oktober. I forgårs aftalte den østrigske og tjekkiske regering, at Temelin-værkets sikkerhed nu skal vurderes af en international ekspertgruppe.

Slovakiet rummer to a-kraftværker, Bohunice og Mochovce, som tilsammen forsyner landet med halvdelen af dets energibehov. Begge har givet anledning til international bekymring og krav om lukning, især fra nabolandet Østrig. En mio. østrigere (ud af ialt syv mio.) underskriver i 1995 en appel om lukning af Mochovskes to reaktorer. EU-parlamentet vedtager to resolutioner med samme indhold. Men regeringen i Bratislava modstår presset og bliver i 1998 hjulpet af Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA), der i en erklæring siger, at forbedringer har bragt Mochovce op til »acceptable vestlige standarder«. Efter et ultimatum fra EU-kommissær Günther Verheugen i september 1999: Luk de to ældre reaktorer i Bohunice eller glem alt om EU, indvilger den nye slovakiske regering i at afvikle de to reaktorer i perioden 2006-2008.

Ungarn har ét a-kraftværk, beliggende i Paks syd for Budapest. Det består af fire reaktorer og dækker halvdelen af Ungarns energibehov. Både IAEA og EU vurderer, at værket vil leve helt op til vesteuropæiske sikkerhedsstandarder, når opgraderingen er afsluttet, og bevilger i 1994 syv millioner dollar til formålet.

Slovenien har et enkelt a-kraftværk, Krsko, med en enkelt reaktor, men den ligger både tæt på grænsen til Kroatien og på en forkastning, og det har ført til en del strid med naboerne i Kroatien og Østrig. Den østrigske regering har ladet det stå klart, at det vil skade Sloveniens chancer for at komme i EU, hvis Krsko-værket ikke lukkes. Men i november vurderede en EU-ekspertdelegation, at der ikke er risiko for jordskælv inden for en radius af 20 km fra værket.

Rumæniens eneste atomkraftværk, Cernavoda, er af ny dato, opført i 1994, og skønnes at leve op til vestlig sikkerhedsstandard. Planer om opførelse af reaktor nummer to er stærkt fremskredne. Den største debat i Rumænien handler om, hvor det radioaktive affald skal placeres.

Bulgariens Kozloduj-værk ligger ved Donau-floden i det nordvestlige Bulgarien, tæt på grænsen til Rumænien og Jugoslavien. Hele seks reaktorer er i drift, heriblandt fire af den kontroversielle VVER-440/230 model. 40 pct. af Bulgariens energibehov dækkes af a-kraft. Derudover leverer Kozluduj strøm til Tyrkiet.
Kozluduj er ifølge det amerikanske energiministerium et af de farligste værker i verden.
Regeringen i Sofia lover i 1993 at lukke de fire ældre VVER-440 reaktorer inden 1998 mod penge fra EBRD (Østbanken) til opgradering af de to nyeste reaktorer, men senere løber den bulgarske regering fra løftet. Europa-kommissionen truer i 1998 med at udsætte forhandlinger om bulgarsk medlemskab.
Først i november 1999 indgår den bulgarske regering en ny aftale med Europa-kommissionen: Reaktor et og to skal lukkes i 2003, reaktor tre i 2006 og reaktor fire i 2010. Som modydelse får Bulgarien løfte om 450 mio. dollar i støtte til opgradering af de to sidste reaktorer.

*Kilder:
*International Nuclear Safety Center: www.insc.anl.gov
*Western European Nuclear Regulators Association:
www.ski.se/wenra.
*Transitions-online: www.- transitionsonline.org/mar00/under

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her