Læsetid: 2 min.

Ældre indvandrere uden rettigheder

19. december 2000

Ældre indvandrere uden ret til folkepension er overladt til kommunernes nåde. Det vil SF have ændret

Når ældre indvandrere står uden ret til folkepension, er det op til den enkelte kommune at træde til med støtte. Bistandsloven giver kom-
munerne mulighed for at gi-ve udlignende personlige tillæg til indvandrere, der ikke har optjent ret til fuld folkepension. Der foreligger dog ingen retningslinjer for, hvordan kommunerne skal administrere de personlige tillæg. Det bygger på et konkret skøn af den enkeltes økonomi.
»Det mit indtryk, at den kommunale praksis er vidt forskellig alt efter, hvor i landet man bor. Nøglen til svaret ligger i at sikre ensartede regler, der sikrer, at alle mennesker minimum får det, der svarer til folkepensionens grundbeløb,« siger socialpolitisk ordfører fra SF, Villy Søvndal. Han overvejer at komme med et lovinitiativ på området.

I klemme i systemet
Som beskrevet i Information i sidste uge er en gruppe af ældre indvandrere kommet i klemme i systemet. Det er de mennesker, der ikke kommer fra lande, som Danmark har en en pensionsaftale med, og som ikke har boet i Danmark i de 40 år det kræver at optjene fuld folkepension. Som indvandrer opnår man en såkaldt brøkpension alt efter, hvor lang tid man har boet i landet.
Poul Dahl Hede, leder af Ældresagens medlemsrådgivning, oplever dog ikke, at det er et stort problem.
»Kommunerne giver personlige tillæg, der udligner, så de ældre får det, der svarer til en minimuspension. Og hvis man slet ikke har optjent nogen form for pension, så er man berettiget til kontanthjælp, som ikke stiller de ældre væsentlig økonomisk dårligere end en folkepension,« siger han. Poul Dahl Hede ser dog et problem i, at de ældre ikke har nogen juridisk ret til de personlige tillæg, og at de derfor er afhængig af en samarbejdsvillig kommune.
»Det er da en svaghed i systemet, at det er op til kommunerne selv,« siger han.

Ingen opbakning
Villy Søvndals forslag om at lovgive for at sikre, at kommunerne arbejder med nogle ensartede regler, modtager dog ikke umiddelbar støtte, hverken i det politiske landskab eller i kommunernes landsforening.
»Kommunerne foretager en konkret og individuel vurdering af den enkeltes økonomi inden de giver personlige tilskud. Og det mener jeg, at kommunerne er gode til. Hvis man laver regler på området, fratager man jo kommunerne deres mulighed for at komme med et skøn,« siger konsulent i Kommunernes Landsforening, Kirsten Lycke.
Heller ikke Venstres socialpolitiske ordfører, Erik Larsen, synes, at man skal lovgive sig ud af problemet.
»Systemet med at kommunerne kan give personlige tillæg som kompensation, synes jeg er fint. Det er meget farligt, hvis man bort-eliminerer kommunernes mulighed for individuelle skøn,« siger han og påpeger, at han synes den eksisterende ordning virker fint. Også Enhedslistens Jette Gottlieb
stoler på, at kommunernes praksis fungerer, som den er i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her