Læsetid: 5 min.

Afgørelsens time i Washington

2. december 2000

Slaget om præsident-posten er rykket nærmere Det Hvide Hus, nemlig til højesteret i Washington

BOSTON – Det uafklarede præsidentvalg i USA blev i går taget op af ni tøvende og tvivlrådige dommere ved Højesteret i Washington. Efter halvandens times udfritning af advokater for Texas-guvernør George W. Bush og vicepræsident Al Gore fredag formiddag trak dommerne sig tilbage for at diskutere en kendelse, der muligvis kan blive afgørende for valgets endelige udfald.
Ingen iagttagere turde med nogenlunde sikkerhed bedømme, hvilken opfattelse et flertal af højesteretsdommerne hælder til. Det er også ganske uvist, hvornår en kendelse falder, omend de fleste gættede på senest mandag.
Det er første gang i USA’s historie, at Højesteret bliver anmodet om – og går med til – at give sin mening til kende i en strid om et præsidentvalgs udfald. Alene dette forhold udløste en usædvanlig interesse for høringen i domstolens sæde nogle få skridt fra Kongressen på Capitol Hill i Washington.

Tilløbsstykke
Natten mellem torsdag og fredag bivuakerede snesevis af tilskuere fra overalt i landet i soveposer og telte udenfor bygningen for at sikre sig én af de de 400 pladser i den relativt lille sal, hvor de ni højesteretsdommere procederer.
Fredag morgen samlede der sig flere hundrede demonstranter fra hver lejr. Begge sider forsøgte at overdøve hinanden og blive afbildet på landets og alverdens tv-stationer. I modsætning til en lignende høring i Floridas højesteret for to uger siden, afviste Højesteret direkte tv-transmission af seancen. Men for første gang i sin historie gav man tilladelse til en lydoptagelse, der blev afspillet kort efter på radio og tv i USA.
Gennem sin lange historie har USA’s højesteret været omgærdet med en vis mystik. Det skyldes, at domstolen som den eneste gren af forbundsstatens tre udøvende organer lægger vægt på at koncentrere sig om sit hovedhverv – at fortolke USA’s forfatning – og søger at afskærme sig fra ubehørig udefrakommende indflydelse.

Politiske væsener
Ikke desto mindre må domstolens medlemmer, der er udpeget for livstid af præ-sidenten og skal godkendes med 2/3 flertal i Senatet, vurderes som politiske væsener. Den nuværende højesteret anses for at være mild konservativ, idet syv ud af ni dommere er udpeget af republikanske præsidenter som Richard Nixon, Gerald Ford, Ronald Reagan og George H.W. Bush.
Præsident Bill Clinton har haft mulighed for at udpege to dommere, Stephen Breyer og Ruth Bader Ginsburg, der begge anses for at være progressive, mens Jimmy Carter gik glip af chancen, fordi ingen dommere gik på pension eller døde i hans embedsperiode. Men nogle af de republikansk udnævnte dommere - Anthony Kennedy og Sandra Day O’Connor – kaldes midtsøgende. De tre ærkekonservative er Antonin Scalia og Clarence Thomas samt overdommer William Rehnquist.
Umiddelbart går erfarne iagttagere ud fra, at domstolen i en så vigtig sag vil lægge vægt på enstemmighed, selv om de ni højesteretsdommere ofte kan være delt skarpt op i to eller tre lejre i kontroversielle anliggender. Det anses ikke for udelukket, at eventuel uenighed i den pågældende sag kan medføre, at dommerne nægter at afsige en kendelse.
Under høringen i går fik de serveret to diametralt modsatte synspunkter. George W. Bush blev repræsenteret af Theodore Olson, én af USA’s mest konservative sagførere, mens Al Gores advokat var Laurence Tribe, juraprofessor på Harvard University og kendt som én af landets mest progressive jurister.

Gik Florida for vidt?
Tvisten mellem de to sider kan nedkoges til følgende argument.
Gik Floridas højesteret ud over sit myndighedsområde, da domstolen for et par uger siden beordrede statssekretær og valgchef Katherine Harris til at udsætte tidsfristen for storkredsenes indlevering af de officielle valgresultater?
I henhold til Floridas valglov skal det endelige stemmetal, inklusiv en maskinel og manuel omtælling, senest foreligge syv dage efter valgdagen, hvilket ville sige 15. november. Brevstemmer fra udlandet skulle være Floridas valgstyrelse i hænde senest 18. november. I princippet er det ikke umuligt for små amter/storkredse at overholde denne stramme tidsfrist på en uge. Det lykkedes f.eks. for Volusia amt at håndtælle 157.000 stemmer og indrapportere resultatet i tide.
Men denne opgave viste sig i praksis at være umulig for Floridas befolkningsrige amter. Én af årsagerne til, at deres håndtælling trak så langt ud, var et væld af lokale sagsanlæg.
I sine kendelse vejede Floridas højesteret to omstændigheder mod hinanden. På den ene side erkendte dommerne, at loven forpligter Kathrine Harris til at attestere valgresultatet ti dage efter valget. På den anden side tog domstolen hensyn til, at loven også bemyndiger amterne til at gennemføre håndtællinger.
Eftersom de to lovparagraffer strider mod hinanden tidsmæssigt, fandt Floridas højesteret det hensigtsmæssigt at udsætte tidsfristen til 26. november. Denne dato var betinget af det forhold, at staten ifølge forbundslovgivningen skal udpege sine 25 medlemmer til valgmandsforsamlingen, der vælger præsidenten, senest 12. december. I den mellemliggende periode kunne parterne så få mulighed for at gå til en distriktsdomstol og bestride gyldigheden af det officielle valgresultat. Det har vicepræsident Gore da også gjort.

Ukendt paragraf
Men Bush’ advokater hævder, at Floridas højesteret påtog sig den lovgivende forsamlings opgave ved at sætte en ny tidsfrist. Det skulle være i strid med en næsten totalt ukendt – og i hvert fald hidtil ignoreret – paragraf i forbundsstatens valglov fra 1887. Heri står der, at hvor der i stater er »strid eller kontrovers« om udvælgelsen af valgmænd, skal tvisten afgøres i henhold til delstatens love »vedtaget før valgdagen.«
Det er Bush-lejrens påstand, at Floridas højesteret vedtog en ændring af statens valglov. Det er også grundlaget for at bringe sagen til Højesteret i Washington. Normalt viger den nemlig udenom sager, som må anses for at være delstaters indre anliggender. Af dommernes spørgsmål i går kunne man slutte, at de vil være meget varsomme med at gribe ind i Floridas anliggender.
Det er muligt, men ikke sandsynligt, at de giver Bush medhold. Det vil så betyde, at alle håndtalte stemmer indberettet efter 15. november bliver annulleret. Bush’ føring vil så være 930 i stedet for 538. Muligvis kan en sådan kendelse medføre, at Gore må opgive et sagsanlæg i Tallahassee, hvor han prøver at få flere stemmer håndtalt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu