Læsetid: 4 min.

Alger – en overset faktor

4. december 2000

Klimaforandringer har givet mindre havis i arktiske områder. Flere alger i det kolde vand kan måske bremse lidt op for processen.

Kulstof
I Nordøstgrønland er forår, sommer og efterår overstået på et par måneder. Sådan cirka. Specielt hvis man er en alge i de arktiske fjorde.
Is og sne dækker fjordene og havet til sidst i juli måned. Først da bryder isen op og giver midnatssolens stråler fri adgang til planterne i havet. Lige indtil slutningen af september, hvor isen atter lukker til igen.
Gennem den korte sommer eksploderer livet i det iskolde vand. Men selv gennem de ti måneder af året, hvor isen ligger som et tungt og tæt låg, er der masser af gang i ishavet.
Der er mange vidt forskellige planter i Ishavet. Fra små mikroskopiske alger indefrosset i havisen til meterlange alger på havbunden. Men de bidrager alle med føde til de produktive arktiske fødekæder.

Fødegrundlaget
Isalgerne, der lever på undersiden af havisen, er i sagens natur ikke nemme at komme til at studere. Først må der bores store huller i den knap to meter tykke hav-is, før dykkere kan komme ned og anbringe avanceret måleudstyr på isens underside. Udstyret måler bl.a. på algernes fotosyntese, dvs. hvor meget kulstof de producerer under forskellige forhold.
Det er svært at forstå, at man kan finde store bølgende tangskove på havbunden. Husk på, at planterne står i næsten mørke under islåget gennem 10 måneder af året. Halvdelen af denne tid endda i bulder-mørke, da solen er totalt væk fra himlen gennem tre vintermåneder. Men planterne vokser op til 1,5 meter i længden om året – eller ca. dobbelt så langt, som de samme arter vokser i danske farvande.
Gennem sommeren vokser planterne i det iskolde vand faktisk op til en cm på tre dage. I praksis er det relativt simpelt at måle. Dykkere mærker blot de enkelte tangplanter og kan så løbende måle, hvor meget de vokser. I laboratoriet kan man så efterfølgende bestemme sammenhængen mellem planternes længdevækst og deres produktion af kulstof.
Tæt klistret til havbunden sidder tætte lag af små alger. De vokser helt ud til 40-50 meters dybde og kan udnytte det yderst sparsomme lys, der når helt ned til bunden.
Det var overraskende at opdage, at algerne på havbunden bidrager med en væ-sentlig andel af kulstof-produktionen, selvom deres udbredelse er forholdsvis lille, når man sammenligner med algerne i isen og planktonalgerne i vandet. Det blev derfor nødvendigt at få mere at vide om, hvor vigtige algerne på bunden er som fødegrundlag for den enorme produktion af krebsdyr, fisk og havpattedyr i de arktiske områder.

Kulstofkredsløbet
De detaljerede målinger af planternes produktion i Young Sund kan sammenlignes med de sparsomme målinger, der findes fra andre arktiske områder. Målet er at opstille simple sammenhænge, der viser, hvad der vil ske, når klimaændringerne reducerer isdækket yderligere.
Samler man alle data, ser det ud til, at planternes produktion stiger, når den isfrie periode forlænges. Planterne får simpelthen mere lys, og det giver flere alger. Umiddelbart betyder det, at der kommer mere føde til de næste led i fødekæden, og det kan eksempelvis give flere fisk i de arktiske have. Men: Økosystemet er fint afstemt, og man har endnu ikke overblik over, hvordan de enkelte arter reagerer på de ændrede forhold. For eksempel er det langt fra sikkert, at isbjørnen vil få kronede dage, selvom der skulle komme flere sæler, da isbjørnen er helt afhængig af den stabile platform, hav-isen udgør, for at fange sælen.
Nok så interessant i denne sammenhæng er imidlertid, at en øget produktion hos de små alger øger transporten af kuldioxid fra atmosfæren ned i Ishavet. Jo mere fotosyntese, planterne laver, jo mere kuldioxid binder de i deres væv og trækker dermed kuldioxid ud af atmosfæren og ned i havet.
Det arktiske hav er kraftigt lagdelt i sommerperioden, da smeltevand fra land og afsmeltning af havis giver et ferskere overfladelag, der ligger ovenpå og adskiller det mere salte underliggende bundvand. Under algernes vækst opbruger de hurtigt næringssaltene i de øvre vandmasser. Det betyder, at algerne synker nedad i vandet mod flere næringssalte for til sidst at ligge tæt ved skillefladen.

Vigtige vandlopper
Størstedelen af algerne bliver spist i selve vandsøjlen, bl.a. af vandlopperne, jordens mest talrige flercellede organismer. Via vandloppernes ekskrementer falder en stor del af det kulstof, planterne har indbygget i deres væv, mod havbunden og er dermed for en stund trukket ud af det globale kulstofkredsløb.
Kulstoffet kan opholde sig i Dybhavet i flere hundrede år, inden det igen kommer i kontakt med atmosfæren, mens den del, der afsættes på havbunden og ikke omsættes yderligere, bliver gemt væk til fremtidige olie og gaslagre.
Får vi flere alger i arktiske farvande, vil de altså trække mere og mere kulstof ud af atmosfæren, og det kan i en vis udstrækning modvirke den globale stigning af kuldioxid i atmosfæren.
For at forstå betydningen af dette perspektiv er det nødvendigt at sætte tal på algernes kulstoffixering i hele det arktiske område og vurdere det i forhold til de fysisk-kemiske forhold, der trækker den anden vej, herunder den mindre tungtvandsdannelse.
Ingen kender endnu konsekvenserne af de ændrede isforhold på den biologiske pumpe og dens betydning for det globale kulstofkredsløb. Men stiger kulstoftransporten ned i havet, har det stor indflydelse på den globale klimaforandring.
CAMP-projektet (Changes in Arctic Marine Production) lægger derfor en stor indsats i at klargøre, hvor meget biologien betyder for en øget kul-stof-transport til de arktiske oceaner.
Det er en størrelse, der nødvendigvis må indarbejdes i de globale klimamodeller, når man skal forudsige effekterne af de stigende kuldioxidmængder i atmosfæren.

*Klimaforandringerne påvirker isforholdene i de arktiske havområder. Det danske forskningsprojekt CAMP har undersøgt, hvordan ændringerne i klimaet påvirker produktionen og livet i arktiske fjorde. Information sætter i denne uge fokus på ishavets betydning. Temaet er skrevet af Peter Bondo Christensen og Søren Rysgaard, som er seniorforskere ved Danmarks Miljøundersøgelser samt af Ronnie Glud, som er lektor ved Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu