Læsetid: 2 min.

Andersen med kommarettelse

12. december 2000

Villy Sørensen i tvivlsom korrektør-rolle

Ny bog
Jul er det jo snart, så vinter burde det være og under alle omstændigheder tid til gavegivning. Disse tre omstændigheder søger forlaget Aschehoug at løfte til højere enhed med udgivelsen af bogen Vintereventyr med H.C. Andersen øverst på titelbladet.
Det er ikke et nyt Andersen-eventyr, der er gravet frem, men derimod en til lejligheden påhittet fællestitel for tre gode gamle: Snedronningen, Grantræet og Den lille pige med svovlstikkerne, der sandt nok alle har vinterscenerier i handlingen.
På forsiden meddeler bogen noget overraskende: »Nyskrevet af Villy Sørensen«.
Nåda, skulle det nu også være nødvendigt? Fra Andersens egen pen er eventyrene noget af det bedste, vi har.
I sit eget forord er Villy Sørensen da også noget defensiv om sin rolle:
»De tre eventyr er gennemskrevet med moderne retsskrivning og bøjningsformer; tillige er enkelte forældede ord ændret (men dog ikke erstattet med ord, der ikke hørte til Andersens ordforråd). Sådanne ændringer er diskutable og nogle vil finde dem kritisable; de kan dog forsvares med, at der i udgaverne fra Andersens egen tid kan konstateres tilsvarende forandringer...«
Videre hedder det:
»Formålet er at gøre eventyrene lige så tilgængelige for danske læsere som for udenlandske, der læser dem i moderniserede oversættelser.«
Hvad pokker! Det er jo netop danskeres særlige lykke, at Andersens tekster springer til os, direkte fra hans sælsomme sind og ind i vores, med ordlyd, der på én gang klinger af fjern datid og dirrende nærvær.

Skepsis og ærgrelse
Således skeptisk gav nærværende anmelder sig ud i sammenlignende tekststudier for at finde ud af, hvor Sørensen har fundet det fornødent at rette på Andersen.
Og skepsis blev til ærgrelse allerede på side 13, hvor Sørensen lader de børn lege »dejligt«, som hos H.C. Andersen leger »prægtigt«. Æv, en unødig korrektion.
På side 17 er lille Kay fortryllet af Snedronningen:
»han fortalte hende at han kunne hovedregning og det med brøk, landenes kvadratkilometer og hvor mange indbyggere, og hun smilede hele tiden.«
Hos Andersen lyder teksten:
»han fortalte hende, at han kunde Hoved-Regning, og det med Brøk, Landenes Qvadrat-Mile og ’hvor mange Indvaanere’, og hun smilte altid.«
Æv, æv, og atter æv. Skulle nutiden ikke kunne tåle en kvadratmil? Og det indskudte anførselstegn om indvånerne – det, der viser, at der er tale om et lærerspørgsmål – hvorfor skal det væk? Og er ’indvånerne’ ikke en del af koloritten? For slet ikke at tale om fjolletheden i at lade snedronningen smile »hele tiden« i stedet for »altid«.

Overblikket væk
Som det ses, har Villy Sørensen også ændret på Andersens tegnsætning. I eventyrenes lange snoede sætningsløb er H.C. Andersen altid omhyggelig med at sætte så mange kommaer, som han kan slippe afsted med. Det giver oplæseren et herligt overblik over strukturen. I Sørensens komma-minimalisme er det svært at hitte ud af, hvad der foregår.
Bortset fra alt dette kværulanteri er eventyrene... prægtige. Det kan Sørensens dejliggørelse ikke ændre noget ved. Villy Sørensen er en af nutidens bedste historiefortællere. Hvorfor fortæller han ikke nogle flere af sine egne – i stedet for at pyssenysse Andersens?

*H.C. Andersen: Vintereventyr. Nyskrevet af Villy Sørensen. Illustreret af Jesper Ejsing. 64 s., 199 kr. Aschehoug. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu