Læsetid: 4 min.

Ansøgere blev brikker i magtspil

12. december 2000

Af Jacob Langvad og LARS MOGENSEN Informations udsendte medarbejdere
Nice-traktaten skaber ikke øget fremdrift for EU’s udvidelsesproces

Forhandlingerne
NICE – Under de sidste dages forhandlinger i Nice blev ansøgerlandene brugt som taktiske prügelknaber i den diplomatiske magtkamp om at fordele stemmevægtene i fremtidens Ministerråd. Det franske formandskab spillede først ud med et udkast, hvor Polen fik tildelt færre stemmer end Spanien, skønt landene har nogenlunde lige store befolkninger. Malta var også udset til at få færre pladser end Luxembourg i Europa-parlamentet, selv om landene størrelsesmæssigt har sammenlignelige befolkninger. Senere kom et forslag, hvor Litauen pludseligt fik nedjusteret sin stemmevægt i Ministerrådet.
Det endelige traktat-kompromis medfører dog, at ansøgerlandene ikke vil blive stillet dårligere end de nuværende medlemslande. Men inden regeringslederne nåede så vidt, havde det beskidte magtspil fået lov til udvikle sig på en måde, så flere diplomater frygter, at forholdet mellem EU og ansøgerlandene har lidt skade under Nice-topmødet.
De østeuropæiske statsledere ønsker af selvindlysende årsager ikke at kritisere resultatet. Dét har den tidlig-ere EU-kommissær for konkurrencepolitik, belgieren Karel van Miert, imidlertid ingen problemer med:
»Selv om der er kommet to eller tre gode ting ud af dette topmøde, er EU absolut ikke blevet forberedt til udvidelsen. De fleste af de nuværende regeringsledere har hverken ambitionen eller modet til at sætte EU på sporet af udvidelsesprocessen – det vil sige EU’s største udfordring nogensinde,« sagde van Miert. Han bakkes op lederen af tænketanken European Policy Center, John Palmer:
»Kampen om stemmevægte sender det forkerte signal til polakkerne. Hvis de føler, at de ikke er blevet behandlet godt, kan de gøre livet meget surt for EU i fremtiden, når de bliver medlemmer.«

Trætte hjerner på spil
Luxembourgs ministerpræsident, Jean-Claude Juncker, var den EU-regeringsleder, som udtrykte sin utilfredshed med perspektiverne i den endelig traktat mest uforbeholdent: »Jeg har været med til mange EU-topmøder, men jeg vil ikke skjule, at jeg aldrig har haft så stærk en følelse af, at EU er et meget skrøbeligt foretag-ende,« sagde Juncker, der i øvrigt påpegede, at han generelt ikke bryder sig om »beslutninger, der er taget med hede hoveder tidligt om morgenen.«
Ifølge ham tegner det historisk lange EU-topmøde ikke positivt for EU-samarbejdets evne til at træffe beslutninger med stadigt flere medlemsstater:
»Efter dette topmøde må kandidatlandene være advaret om, hvor kompliceret, det er at nå frem til svære beslutninger i det EU, de er på vej ind i.«
Belgiens premierminister, Guy Verhofstadt, lå på linje med Juncker, men udtrykte sig dog lidt mere diplomatisk: »Det er for lidt, vi ville skabe mere EU – ikke mindre.«
De fleste andre statsledere udtrykte kun tilfredshed med resultatet, som ifølge den franske præsident,
Jacques Chirac, vil gå over i den europæiske historie som »et topmøde, der gav unionen form.« Den danske udenrigsminister, Niels Helveg Petersen, gik så vidt som at sige, at »det er et godt resultat, som Frankrig kan være stolt af«. Et synspunkt Helveg ikke delte med mange andre lande.

Tiden er ikke moden
Den væsentligste kritik af den endelige Nice-traktat har handlet om, at overgangen fra enstemmighed til flertalsafgørelser ikke blev så ambitiøs som oprindeligt planlagt af det franske formandskab. EU-samarbejdet risikerer dermed at blive langt mindre beslutningsdygtigt, når ansøgerlandene bliver optaget, end regeringslederne havde lovet hianden. Hvis alle lande fortsat kan nedlægge veto på centrale områder, frygter de fleste diplomater, at fremtidige topmøder endnu engang vil udvikle sig som de fastlåste forhandlinger i Nice, hvor kompromiser kun kan opnåes ved at nedprioritere de fælles interesser.
Den danske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, mente dog ikke, at der er anledning til bekymring:
»Når vi ikke er nået frem til flere flertalsafgørelser, er det fordi, tiden endnu ikke er moden til at gå hurtigere frem,« siger han uden dog at ville uddybe, hvorfor den ikke er det.
Med et overvældende flertal af socialdemokratiske regeringsledere i EU-landene, synes tiden dog umiddelbart at være bedre end nogensinde før for at gennemføre de politiske mærkesager, der ligger de europæiske socialdemokrater mest på sinde.

Lidt mere besværligt
Reaktionerne fra de mindste EU-medlemsstaters regeringsledere efter maraton-forhandlingerne i Nice viste dog væsentlige nuancer i graden af tilfredshed. Sveriges statsminister, Göran Persson, betegnede traktaten »som et første skridt på vejen« og antydede dermed, at resultatet i Nice kun er midlertidigt. I forhold til fordelingen af stemmevægte, sagde Persson diplomatisk:
»Det er ikke rent matematik, men også en smule politik.«
Den østrigske kansler, Wolfgang Schüssel, havde en lignende reaktion: »Traktaten er ikke perfekt, men vi har taget et skridt i den rigtige retning.« Ifølge den danske statsminister er det imidlertid slet »ikke så skidt«, at traktaten ikke er blevet perfekt:
»Det bliver lidt sværere at træffe beslutninger. Men det er også nødvendigt for at sikre et bredere demokratisk fundament i en større forening af lande. Det stiller også krav til os om at forberede beslutningerne så godt og grundigt, at vi har den brede opbakning bag os,« sagde Nyrup Rasmussen, som ikke ville afvise, at integrationsprocessen i EU er blevet bremset lidt op:
»Efter al den tummel, vi har haft om arbejdsmarkedet og velfærden, kan vi nu sende et beroligende signal af sted her fra Nice. Det har ikke mere på sig. Det har det måske aldrig haft, men det var vigtigt for os at få det spørgsmål forhandlet væk, og det lykkedes,« sagde en lettet Nyrup, der samtidig afviste en ny dansk EU-folkeafstemning. Han mente sågar, at den nye, komplicerede model for de fremtidige stemmevægte i Ministertådet har »skabt lidt mere gennemskuelighed i tingene«.
Kommissionens formand, Romano Prodi, havde dog en anden holdning til spørgsmålet om, hvorvidt de nye stemmevægte bliver lette at forklare befolkningerne. Hans svar var et klart »no«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her