Læsetid: 3 min.

Athelas i verdensklasse

12. december 2000

Søndagens koncert i Diamanten blev et studie i enkelhed og mere til

Koncert
Borgeren af i morgen vil have ro, siger fremtidsforskerne. De plejer at få ret mindst hver anden gang. Og når det gælder musik, har de måske været heldige. Dét kunne søndagens helt blændende og meget velbesøgte koncert med Athelas Sinfonietta Copenhagen og dirigenten Christian Eggen i hvert fald tyde på.
Ikke mindst første del. Man begyndte med den unge kvindelige koreaner Unsuk Chins ottesatsede Akrostichon-Wortspiel for sopran og ensemble fra 1991. Værket bygger på to af børnelitteraturens største ting: Michael Endes Den uendelige historie og Lewis Carrolls Bag spejlet – fortsættelsen af bogen, der engang hed Alice i Eventyrland. Men teksterne bearbejdes på forskellig måde, bogstaver knyttes i tilfældig rækkefølge, ord staves baglæns osv.
Tilbage står otte lyddigte i stil med Christian Morgenstern eller for den sags skyld Per Nørgårds store inspirationskilde Adolf Wölfli. Nonsens, der ikke sjældent virker mere sigende end rigtige ord havde gjort. Og som i Marianne Lunds på én gang loyale og fantasifulde fortolkning formede det perfekte grundlag for ensemblets virtuose studier i sødt og blødt.
Opgaven var tilmed sværere end den lød. Musikken er kun enkel i den måde, tonerne sættes sammen på. Resten af udtrykket ligger i stemningen. I ganske små intervaller, mikrotoner, svævninger. I instrumenternes rent fysiske intonering, der siden Platon har været så afgørende for stemningen i vore følelser.

Abrakadabra
Inden aftenens store nummer kom ungareren György Kurtags A Kis Csáva – ’Den lille klemme’ – for piccolofløjte, guitar og basun fra 1979. Kurtag var engang den store lysning fra øst. Nu klinger han allerede en smule bedaget. Skønne og lidt spildte kræfter ved en koncert, der i forvejen var ét værk for langt.
Anderledes gik det med den første danske opførelse af Hans Abrahamsens spritnye klaverkoncert med Anne Marie Fjord Abildskov som solist. Kortest udtrykt blev det en både smagfuld og meget poetisk oplevelse, men også vel stille.
Klaverkoncerter plejer ellers at være noget med en masse noder og lidt pral til sidst. Sådan er Abrahamsens bestemt ikke.
I lange passager spilles kun få toner ad gangen. Og flere af dem får tilmed lov at klinge ud. Prøv engang at høre det for Dem! Sådan noget er meget sjældent – bringer måske Ende fra komponistens Seven Studies i tankerne, men dér er genren jo en helt anden og stilhedens plads i forløbet nok så veltænkt. På den anden side er det meget velgørende. Man håber virkelig at den fraværende bravour ikke vil forhindre nogen i verden at sætte den på programmet. For dens ny enkelhed er og bliver ét af de største varemærker i dansk musik. Hér er der noget, vi kan. Og Abrahamsen kan det bedre end de fleste.
Det er noget med systemer. Fornylig kaldte vi Abrahamsen en mester i elegiske strukturer.
Hvad systemerne angår, har de spillet to vigtige roller i det 20. århundredes musik: For ekspressionisten Arnold Schönberg var de vejen til enkelhed. En generation senere blev de en måde at undskylde alt det indviklede på. Da tressernes danske musik så reagerede på dét, blev de på ny en vej til enkelhed. Og det er her, Abrahamsen slår sine folder – mere elegisk, ironisk, haiku-agtigt end nogensinde.

Mindre profileret
Koncertens første del stod i de enkle tegningers tegn. Anden del blev vel lidt mindre profileret. Ganske vist kan Nørgårds Prelude to breaking fra 1986 næsten ikke skuffe – men formen bliver let for kontant og for let at misforstå. Alligevel var det både et dejligt genhør og i sidste ende en god fortsættelse af koncerten, måske fordi værket selv øser af asiatiske inspirationskilder. Og med Thomas Agerfeldt Olesens Tonkraftwerk fra forrige år var vi tilbage igen – for sjov, men også lidt for alvor. For lidt, måske.
Efter et år som statsensemble og husorkester for Diamanten viste Athelas Sinfonietta Copenhagen, at de er vort første og til dato eneste rigtige bud på et stort ny musik-ensemble i ægte verdensklasse.

*Athelas Sinfonietta Copenhagen, dir.: Christian Eggen. Værker af Unsuk Chin, György Kurtag, Hans Abrahamsen, Per Nørgård og Thomas Agerfeldt Olesen.
Diamanten, søndag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu