ATTAC angriber Sverige

ATTAC starter i Sverige umiddelbart efter nytår samtidig med, at den svenske regering overtager EU-formandskabet.

ATTAC angriber ATTAC (Association for the taxation of financial transactions to help citizens) er i dag den hurtigst voksende bevægelse i Europa. Ikke mindst i Sverige, hvor der allerede er blevet dannet over 15 lokalafdelinger før den svenske ATTAC-afdeling overhovedet er blevet stiftet. ATTAC er også ved at slå rødder i Danmark og Norge.
Det officielle startskud for ATTAC i Sverige lyder umiddelbart efter nytår, hvor den svenske regering overtager EU-formandskabet. Sammenfaldet er bestemt ikke tilfældigt. Drivkræfterne bag dannelsen af svensk ATTAC har arbejdet intenst på at skyde bevægelsen i gang, netop når hele Europas opmærksomhed rettes mod Sverige:
»Vi vil vise i forbindelse med EU-topmødet i Göteborg og generelt i den offentlige debat, at vi er mange mennesker, som er tilhængere af et andet Europa. Når Europas blik vendes mod Sverige, vil vi forsøge at skabe opmærksomhed omkring de langt bredere, globale spørgsmål, som ATTAC arbejder for at sætte på dagsordenen,« siger ATTAC’s pressetalsmand i Sverige, Andreas Foller, til Information.
ATTAC-bevægelsen er bygget op i et netværk af små lokalafdelinger, der hver især kæmper for at sætte handling bag ATTAC’s fire hovedkrav:
* Alle valuta-transaktioner skal beskattes med en ganske lille procent-andel. Denne såkaldte ’Tobin-skat’ ville ikke alene kune bremse den mest grådige valutaspekulation, men også indbringe op til 300 mia. dollar om året, der kunne bruges til globale projekter.
* De fattigste landes enorme udlandsgæld skal afskrives.
* Skatteparadiser afskaffes.
*Stop for pensionskassernes ansvarsløse spekulation, der ikke tager samfundshensyn.
De fire hovedparoler har vundet global udbredelse, efter demonstranter fra hele verden samledes i Seattle og Prag for at protestere mod de stadigt mere frie, globale markedskræfter. ATTAC har udviklet sig til et tværpolitisk samlingspunkt for dem, der mener, at de globale markedskræfter bør modgås med øget, politisk regulering:
»ATTAC forsøger at samle græsrødder, forskere og politikere. Og det er faktisk meget svært! Men det er vigtigt, at vi forsøger at overkomme gamle skillelinjer. Det handler ikke længere om højre eller venstre. I dag handler den politiske kamp om valget mellem hyperkapitalisme eller bæredygtighed,« siger Andreas Foller fra ATTAC.

Global bevidsthed
ATTAC er på mange måder et politisk modsvar til den såkaldte CNN-effekt; at folk begynder at have en fælles oplevelse af globale problemer. Ifølge ATTAC’s kontaktperson i den svenske universitetsby, Lund, Mikael Naeve Ljunggren, er ATTAC en grænseoverskridende organisation, der modsvarer kapitalens frie bevægelighed i den globale verdensøkonomi:
»Jeg fulgte demonstrationerne i Seattle med stor interesse. Selv om man måske nok kan stille spørgsmålstegn ved, om det var demonstranterne, der stoppede WTO-mødet, var det tegn på noget helt nyt. En ny global bevidsthed og et nyt politisk engagement. Jeg følte et behov for at blive en del af dén bevægelse,« siger Mikael Naeve Ljunggren, og understreger, at svensk ATTAC i dag består af folk med forskellige baggrunde:
»Det er bestemt ikke kun akademikere – og slet ikke stenkastende hooligan-typer – som er med i ATTAC. Vi er allerede ved at få en folkelig bredde i Sverige, som minder om den, miljøbevægelserne tidligere havde,« siger han.
I modsætning til den yderste venstrefløj i Danmark, som endnu er imødekommende over for ATTAC, har svenske kommunister allerede afskrevet projektet som »klassisk Socialdemokrati«. De mener, at det er alt for lidt og ligegyldigt blot at ville beskatte kapitalspekulation.
Dannelsen af ATTAC i Sverige har i det hele taget givet anledning til en voldsom diskussion om globaliseringens konsekvenser. En gruppe tilhængere af frihandel har f.eks. stiftet bevægelsen ’motattack.nu’, som anfægter påstanden om, at ATTAC er udtryk for en bred, folkelig bevægelse. Motattack mener ligefrem, at ATTAC’s stifter, Ignacio Ramonet, og Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, er del af den samme gruppe »dommedagsprofeter, opportunister og politiske hooligans«, der lever af mavesur utilfredshed. De liberale modangreb har dog kun givet ATTAC endnu mere positiv opmærksomhed.
I Norge er der endnu ikke stiftet en egentlig, national ATTAC-afdeling. En gruppe norske medlemmer af det franske ATTAC har dog taget initiativ til at oversætte den officielle ATTAC-hjemmeside. Informationsmedarbejder, Vidar Rekve, mener imidlertid, at den bitre tone i den norske EU-debat vil gøre det svært at stifte ATTAC:
»Det er ikke utænkeligt, at de stærke modsætninger mellem Europabevægelsen og Nei til EU kan gøre det vanskeligt for EU-tilhængere og EU-modstandere at samarbejde i en anti-liberalistisk forening af ATTAC’s type. Men jeg vil håbe, at der bliver plads til begge sider, hvis der dannes en norsk ATTAC,« siger han.
Informations web-debat om ATTAC har hidtil været præget af de selvsamme EU-stridigheder, hvor folk med tilknytning til JuniBevægelsen har været i konfrontation med lidt mindre skeptiske EU-kritikere.