Læsetid: 3 min.

Hvad er ATTAC uden EU?

29. december 2000

Begejstring uden udsyn og vilje.

Frie ord

ATTAC angriber NIELS I. MEYER fra JuniBevægelsen stiller i Informations web-debat om ATTAC spørgsmålet, oven i købet med store bogstaver: »SKAL DEN DANSKE DEBAT OM ATTAC AF BERØRINGSANGST UNDLADE AT DISKUTERE EU’S ROLLE?« og besvarer det selv med et klart nej. Forhåbentlig kommer det ikke som nogen overraskelse, at jeg er rørende enig med Niels I. Meyer.
Som nævnt i gårsdagens reportage ’ATTAC angriber Sverige’ består den stærkt voksende ATTAC-bevægelse af et netværk af små lokalafdelinger rundt om i verden, indbyrdes forbundet af ATTAC’s fire hovedkrav:
(1) Alle valuta-transaktioner skal beskattes med en ganske lille procent-andel. Denne såkaldte ’Tobin-skat’ ville ikke alene kunne bremse den mest grådige valutaspekulation, men også indbringe op til 300 mia. dollar om året, der kunne bruges til globale projekter.
(2). De fattigste landes enorme udlandsgæld skal afskrives.
(3). Skatteparadiser afskaffes.
(4). Stop for pensionskassernes ansvarsløse spekulation, der ikke tager samfundshensyn.
Punkterne 1 og 3 kræver umiddelbart globale aftaler og en global organisation til at styre aftalerne. Her må de enkelte nationalstaters suveræniteter vige til fordel for en sådan global politisk magt over bl.a. de enkelte landes skattelovgivning.

MEN FOR EN NØGTERN betragtning er 2 og 4 umiddelbart af lige så global en natur. Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig et flertal af danskere parat til at gå enegang for så ’idealistiske’ krav som afskrivning af både al ulandsgæld og af pensions-kassernes jagt på de størst mulige tilskrivninger. Skal Danmark i den grad underordne egne samfunds- og privat-økonomiske interesser hensynene til de fattigste mennesker på kloden og verdens langsigtede sociale og økologiske bæredygtighed, vil danske vælgere givet forlange at mange andre lande og befolkninger i vores del af verden yder samme ’ofre’.
For alle fire hovedkrav gælder altså, at de kun er hæderlige, hvis de forbindes med et krav om puljedeling af væsentlige dele af nationalstaternes hidtidige suveræniteter.
Men netop den danske modstand mod EU har været bestemt af generel modvilje mod afgivelse af national suverænitet overhovedet. Hvordan skulle man så hæderligt kunne gå ind for ATTAC, uden at selve begrundelsen for ens modstand mod EU anfægtes i bund og grund?
Niels I. Meyer har evig ret i, at netop i Danmark bliver tilslutningen til ATTAC øjeblikkelig en alvorlig udfordring for enhver hæderlig EU-modstander eller -skeptiker. ATTAC-kravene giver ingen mening, hvis de ikke fremføres og forsvares af en kraftfuld politisk union, som virkelig kan tage kampen op mod især USA i alle globale sammenhænge fra WTO til FN. Hvilken anden mulighed forefindes i dag for en sådan politisk union end netop EU?

DET STÅR MIG dog ikke ganske klart, om Niels I. Meyers (og JuniBevægelsens?) tilslutning til ATTAC betyder, at han (og den?) nu vil kæmpe for EU’s omdannelse til Den Europæiske Politiske Union med det indre markeds kommercielle hensyn som kun underordnet opgave?
Meyer skriver: »Som det fremgår af det officielle grundlag for ATTAC, er organisationen ikke imod EU som sådan, men imod en række punkter i EU’s politik, som støtter den skæve globalisering, og ATTAC er imod EU’s ukritiske opbakning til WTO på disse punkter.«
Det er fuldstændig korrekt og grunden til at Susan George anbefaler, at vi puljer vores valutaer og underlægger væsentlige dele af vores skatte- og socialpolitik flertalsafgørelser for at kunne stå så stærkt som muligt i ’krigen’ mod USA. Så meget mærkeligere er det, at Niels I. Meyer også skriver: »Som det tegner i øjeblikket er EU en del af problemet i forhold til ATTAC’s målsætning. Ikke en del af løsningen.«

DET FORSTÅR JEG simpelt hen ikke. Det strider direkte mod Meyers egen argumentation. Skulle der ikke have stået det modsatte? Som det tegner i øjeblikket er EU en del af løsningen i forhold til ATTAC’s målsætning.
Det sidste synes Niels I. Meyer imidlertid også at mene. Han skriver nemlig: »Derfor vil det være naturligt at diskutere, hvilke markante ændringer, der kræves af EU’s grundlag, for at unionen kan spille en positiv rolle i forbindelse med ATTAC’s visioner.

MIN PERSONLIGE opfattelse er, at EU skal vende sine prioriteringer på hovedet. Hensynet til demokratiet, miljøet og social retfærdighed skal have første prioritet, medens hensynet til kommercielle særinteresser må komme i anden række.«
Ja, netop! Politikken skal sættes foran økonomien. Det er EU’s muligheder for at udvikle sig til en kraftfuld politisk union i konfrontation med USA’s liberalistiske markedsøkonomi der skal fremmes. Og nationalstaternes suveræniteter på alene markedets betingelser der skal indskrænkes.
Hvorfor så påstå, at EU ikke er en del af løsningen. Hvilken anden mulig løsning skulle der ellers være?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her