Læsetid: 5 min.

Blomster eller ej

21. december 2000

Tre pragtværker om blomster og haver

I haven
Havejournalist på The Independent, Anna Pavords store bog Tulipanen sammenkæder historisk udvikling med et væld af kuriøse oplysninger og interessante detaljer. Tulipanen fandt sin første storhedstid i Tyrkiet, og i de følgende århundreder voksede fascinationen. Sultan Ahmed III (1703-1730) blev ligefrem væltet, fordi han brugte alle rigets penge på tulipaner.
I løbet af det 16. århundrede nåede tulipanen med landenes ambassadører de vesteuropæiske lande, men under falsk navn. Navnet tulipan skal være opstået, da én af disse pegede på blomsten i en turban og spurgte tolken, hvad det var for én. Tolken svarede ’turban’, på tyrkisk tulband.

Stof til elskovsdigte
Mere interessant end artsnavnet er dog de (ofte persiske) navne, tyrkerne gav de enkelte sorter, såsom Nize-i rummani (Granatæble-lanse), Peymane-i Gulgun (Rosenfarvet Glas), Ferah-efza (Skaber af Glæde). Eller hvad med Fin Kokette, Den Slanke fra Rosenhaven, Sjælens Lys, Diamantens Misundelse, Den Elskedes Ansigt. Her var stof til elskovsdigte og besyngelser, hvorimod »selv den mest opfindsomme digter må give op over for (moderne) prosaiske navne som Hit Parade og Mickey Mouse«, sukker forfatteren.
Det var ikke røde og gule Darwin-tulipaner, der var i vælten i århundrederne efter tulipanens opdagelse. Det var de stribede, og et af de spor, bogen forfølger, er forsøgene på at løse stribernes gåde. Sine steder nærmer lidenskabelige ’florister’ sig ligefrem alkymien, mens andre forsøger sig med at strø de ønskede farver grus ud i bedene. Men striberne forårsages af en virus, der overføres med bladlus; det tog nogle århundreder at knække den gåde.

Tulipomani
Til gengæld forbliver en én gang stribet tulipan stribet. Den kendsgerning giver afsæt for et andet af bogens hovedspor. Tulipanløg (med den rød-hvide Semper Augustus) i spidsen førte til veritable ’tulipomanier’. I Holland betød det i tidsrummet 1634-1637, at tulipanløg forhandledes på samme måde som futures og junk bonds på moderne valutamarkeder og med samme resultat: et dundrende krak. Ganske få løg kostede lige så meget som et hus i Amsterdams bedste kvarterer.
Lette at transportere som de værdifulde løg var, følger de også datidens flygtningestrømme – således er det huguenotterne, der bringer dem til England fra Flandern i anden halvdel af det 16. århundrede. Så hvor flygtninge finder ly, vokser der tulipaner op. Det er da smukt!
Bogen er illustreret med de lækreste, historiske afbildninger af tulipaner, den indeholder en kronologi over tulipanens historie, et hovedafsnit, der beskriver de enkelte tulipaner, et udmærket index, noget mere summariske noter. Bogen er velskrevet og behagelig at læse, selvom oversættelsen er lidt vaklende.
Så meget desto mere irriterende er den danske udgaves mange sjuskefejl og gentagelser. Samme navn er stavet på to forskellige måder inden for ti linjer. Der er billedtekster, hvor den samme (tyrkiske) bog inden for tre sider – på hvilke den oven i købet samtidig gennemgås i brødteksten – omtales som henholdsvis The Book of Tulips og ’en bog om tulipaner’.

Pæoner
Desuden hjælper det svært på forståelsen, hvis man kan læse fransk, helst også som man stavede det i midten af 1500-tallet. Franske citater, hvoraf der er en del, er nemlig ikke oversat. Men se bort fra det, hvis du elsker tulipaner.
I forhold til Tulipanen er den ligeledes flot udstyrede Pæoner en mere tør sag. Faktisk kan bogen i mangt og meget berette den samme historie som Pavord. Også pæonen har sine lidenskabelige dyrkere, der tilsidesætter alt for sin kærlighed. Her er det blot i Kina, og det er kejserinde Wu Chao, der lader dem plante i tusindvis ved hoffet i Luoyang. Og også (træ)pæoner udløste manier, hvor de blev handlet til deres egen vægt i guld. Men måske er pæonens historie alligevel ikke så dramatisk som tulipanens, selvom den også har sine skrækhistorier. Værst om, hvordan træpæonen, Kinas nationalblomst, var ved at uddø under Kulturrevolutionen, fordi det var forbudt at dyrke blomster.
Eller også er det bogens fokus, der er anderledes. Måske kedeliggør det fremstillingen, at de leksikalske beskrivelser er anbragt langs ad vejen og fylder ca. halvdelen af bogen. Vil man imidlertid vide fra hvilke lande, man kan anskaffe en sjælden pæon, er bogen informativ. Der er også afsnit om havekunst med pæoner og med gode råd om dyrkning.

Ingen blomster
Blomster er for sypiger, mente André Le Nôtre, Versaillesparkens arkitekt og en af den franske havestils megastars. Man kan ikke helt frigøre sig fra mistanken om, at synspunktet ejheller ligger kunsthistorikeren, dr. phil. Hakon Lund fjernt. I det mindste er der udtrykkeligt ikke taget hensyn til blomsterne i hans gennemgang af de danske renæssance- og barokanlæg. Værket er første bind af et trebindsværk, og spænder fra havekunstens begyndelse i Danmark til omkring 1800. Næste bind skal behandle den romantiske landskabshave samt udviklingen op til anden Verdenskrig, mens bind tre behandler tiden fra 1945 til i dag.
Handler bogen ikke om blomster, får man til gengæld grundig, arkitektfaglig besked om tidsrummets vigtige anlæg som Rosenborghaven og Frederiksberg Have, deres anlæggelse og udvikling. Store dele af den nu forsvundne udbygning af 1600-tallets København tegnes op med Sophie Amalies have ved det nuværende Amalienborg, og Charlottenborghaven, der blev Danmarks første botaniske have. For blot at nævne to eksempler. Faktisk gennemgås over 30 haveanlæg, deres udvikling og omlægninger, samt hvad der er skrevet om dem af såvel faglig som kuriøs karakter.

Jardins haver
Men lige så meget som anlæggenes historie er værket historien om arkitekterne bag. Her er forfatterens helt Saly-eleven Nicolas-Henri med det ikke helt uefne efternavn Jardin, som blandt andet har æren af herregårdsanlæg som sjællandske Bregentveds og Glorups på Fyn. Bregentved har landets eneste bevarede kaskade, der med rette pryder smudsomslagets forside. Faktisk kan man godt få lyst til at medbringe bogen på ture til mange af Danmarks markante parker.
Det er dog en anvendelse, forlaget næppe har forudset. Værket måler 35 x 25 x 4,5 cm og vejer tilsvarende. Man må gøre sit hjemmearbejde, før man tager afsted, også fordi man gør klogt i at have et leksikon ved hånden. Udtryk, der er gængse inden for havekunsten og arkitekturfaget, forklares ikke.
Men de monumentale anlæg kommer til deres ret i de store gengivelser. Den æstetiske kvalitet mangler ikke noget, hvilket også bare skulle mangle.

*Anna Pavord: Tulipanen. Oversat af Ilse M. Haugaard og Jane Schul. 448 sider. Ill. Indb. kr. 495. Gyldendal

*Jane Fearnley-Whittingstall: Pæoner. Oversat af Helene Feilberg. 384 sider. Ill. Kr. 298. L & R Fakta

*Hakon Lund: Danmarks havekunst I. 413 sider incl. litteraturliste, stedregister, navneregister og noter. Ill. Kr. 1.530 for Bind I-III (Bind II kommer april 2001 – bind III september 2001). Arkitektens Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her