Læsetid: 3 min.

Bush balancerer mellem moderate og konservative

23. december 2000

Den kommende præsident har foreløbig udnævnt midtsøgende republikanere til sit ministerkabinet. I går dukkede den første konservative op. Han skal være justitsminister. Andre vil følge

BOSTON – I over en uge er George W. Bush’ udnævnelse af nye ministre blevet mødt med lige dele apati og traditionel tolerance over for en kommende præsident. At vinderen af det omstridte valg foreløbig har befolket sin regering med moderate republikanere har samtidig bidraget til en kort våbenhvile med taberne – demokraterne.
I går blev stilheden imidlertid brudt, da texaneren udpegede en konservativ til stillingen som USA’s næste justitsminister. Det drejer sig om John Ashcroft. Han tabte sin plads i Senatet fra Missouri til demokraten Jean Carnahan, enke til delstatens guvernør. Mel Carnahan var den egentlige vinder, men omkom i et flystyrt kort før valgdagen.
Ashcroft er den type politiker, som konservative republikanere har drømt at få placeret i Justitsministeriet. Bill Clintons justitsminister Janet Reno var upopulær blandt republikanere. Hun er blevet beskyldt for at beskytte præsidenten under en række skandaler. Konservative har fordømt hende for at sende Elian Gonzalez tilbage til Cuba.
Udpegelsen af Ashcroft, der skal godkendes af sine gamle kolleger i Senatet, vil vække stor uro i demokratiske rækker. For det første har justitsministeren til opgave at finde kandidater til at udfylde ledige poster i forbundsdomstolene, hvor dommere bl.a. skal tolke overensstemmelse mellem delstatens og forbundsstatens lovgivning og forfatning. Tilstrækkeligt mange konservative dommere vil kunne undergrave f.eks. mindretalsrettigheder.
Justitsministeriet forvalter også håndhævelsen af forfatningsgaranterede borgerrettigheder. Det er et følsomt område for afro-amerikanere, som i forvejen mener, at deres rettigheder blev nedtrampet under genoptællingen i Florida. Forbundspolitiet FBI rapporterer til justitsministeren. Justitsministeriet overvåger monopoltendenser i amerikansk industri.

Præsidenten under pres
Demokrater og midtsøgende politikere i Washington frygter endvidere, at den stærke konservative fløj i det republikanske parti vil overbevise George W. Bush om at udpege en af deres egne til forsvarsministerposten. Indtil videre har den tidligere republikanske senator Dan Coats været de konservatives favorit, mens de moderate har knyttet deres håb til Paul Wolfowitz, en tidligere viceminister i Bush-regeringen 1988-92.
I går rapporterede New York Times imidlertid, at George W. Bush foreløbigt har opgivet at vælge mellem de to og i stedet udvider sit søgeområde. Det antyder, at den næste præsident er under et voksende pres fra de to fløje i partiet. De konservative håber at få en forsvarsminister, der går stærkt ind for udviklingen og bygningen af et raketforsvar – en idé, som Bush støtter.
Colin Powell og Condi Rice, kandidater til udenrigsminister og sikkerhedsrådgiver, anses for at være mindre ideologisk orienteret i deres opbakning til et missilforsvar end de konservative.
Posten som indenrigsminister vil tilsyneladende gå til en konservativ republikaner fra en stat i det amerikanske Vesten. Det ville skabe forfærdelse i miljøbevægelsen, fordi en indenrigsminister traditionelt administrerer forbundsejet land. Under en Bush-regering forventes det, at olie- og gasbranchen vil søge om lov til at udforske og bore i beskyttede områder i vestlige stater og Alaska.
Et hovedelement i republikanernes energipolitik bliver at formindske USA’s afhængighed af udenlandske energikilder.
Foreløbig har den kommende præsident talt meget om dette emne i sine møder med pressen – uden dog at nævne ordet energibesparelser.
Det vakte dog opmærksomhed, at kandidaten til posten som finans- og økonomiminister, Paul O’Neill, i 1992-93 foreslog at hæve benzinafgiften med 40 cent under en debat om klimaopvarmning. Det kritiserede de konservative.

Moderate valg
Ellers synes George W. Bush i allerhøjeste grad at have taget hensyn til den vanskelige politiske situation, han vil befinde sig i som en præsident, der vandt med 539.000 færre stemmer end sin modkandidat Al Gore og som blev indsat af et flertal på fem dommere i USA’s højesteret. Udnævnelsen af Colin Powell og Condi Rice, to afro-amerikanere, var de første tegn på moderation. Herefter Paul O’Neill, en uideologisk pragmatiker, til finansminister.
George W. Bush’ nære ven, oliemanden Donald Evans, skal være handelsminister. Det er næppe overraskende, idet posten normalt er en belønning til venner, der har indsamlet masser af penge for en præsident.
En handelsminister forvalter primært forbindelserne til erhvervslivet, mens præsidentens handelsrepræsentant (Trade Representative) bestyrer handelspolitik. Bush har endnu ikke udnævnt sidstnævnte.
Til gengæld skulle han i går aftes udpege USA’s næste miljøminister. Det skulle blive den nuværende republikanske guvernør i New Jersey Christine Todd Whitmann, en moderat republikaner og tilhænger af fri abort. Amerikansk miljøgrupper er rimeligt lettede over dette valg, selv om Whittman først blev lydhør over for miljøet i sin anden embedsperiode som guvernør.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her