Læsetid: 3 min.

Dansk eksport til Irak boomer

1. december 2000

Eksportboom bør følges op af en politisk offensiv, mener flere partier. Socialdemokratiet hilser samhandelen velkommen

Danske virksomheder står nærmest på nakken af hinanden for at få foden inden for i et af verdens værste diktaturer, Saddam Husseins Irak. På ganske kort tid er samhandelen med Irak eksploderet, så den nu udgør over en milliard kroner om året. Årsagen er, at Irak efterhånden har fået meget vide grænser for, hvad landet må importere uden at bryde FN-sanktionerne. Både SF og de radikale finder det imidlertid problematisk, at det danske erhvervsfremstød ikke følges op af en kritisk dialog med Irak. Men regeringen er godt tilfreds.

Valfart til Bagdad
Ikke mindre end 25 store danske virksomheder valfarter i begyndelsen af det nye år til Bagdad for at få fingre i en saftig irakisk regeringskontrakt. Arrangøren er Dansk Industri, DI, der i de kommende måneder planlægger flere seminarer om, hvordan man kommer ind på det irakiske marked.
»Der er meget stor interesse for at handle med Irak,« konstaterer chefkonsulent Christian Wittenkamp fra DI og forklarer, at markedet for tilladte varer efterhånden er blevet meget stort. »Næsten alt med undtagelse af våben og højteknologi kan i dag eksporteres til Irak. F.eks. er det tilladt at eksportere alle fødevarer, udstyr til forarbejdning af fødevarer, medicin, hospitalsudstyr og udstyr til reparation af de irakiske olieanlæg, og det åbner store muligheder for dansk erhvervsliv,« siger han.
I Erhvervsfremmestyrelsen, der fungerer som postkontor for eksportansøgninger til FN’s sanktionskomite, bekræfter fuldmægtig Dorthe Gjedsted Robdrup, at interessen for at handle med irakerne er vokset markant.
»Men der er ikke er noget som helst illegalt ved at eksportere til Irak, så længe det foregår inden for FN’s olie-for-fødevarer-aftale,« understreger hun. »Det er vigtigt for Danmark at komme ind på det irakiske marked allerede nu, så danske virksomhederne har en fod indenfor, når sanktionerne bliver løftet.«

Moralsk dilemma
Både SF og de radikale mener imidlertid, at den danske samhandel med Irak er problematisk.
»Hvor er den kritiske dialog med irakerne om f.eks. menneskerettigheder henne,« spørger SF-formand Holger K. Nielsen. »Hvis der er tale om et helt ukritisk handelsfremstød, som ikke kædes sammen med en politisk kritik fra Danmarks side, synes jeg, det er dybt problematisk.«
Og det er de radikales udenrigsordfører Inger-Marie Bruun-Vierø enig i: »Det er en farlig kurs, hvis sanktionsvåbnet i praksis bliver undermineret. Det er selvfølgelig fristende at slække på sanktionerne for at hjælpe den irakiske civilbefolkning, men forholdene i Irak er jo ikke blevet bedre. Menneskerettighederne krænkes stadig, og FN’s våbeninspektører er fortsat udelukket,« siger hun.
Våbeninspektørerne blev smidt på porten i 1998 uden at kunne garantere, at Irak ikke længere er i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. En sådan attest er en betingelse for, at FN kan ophæve sanktionerne, der blev indført efter Iraks invasion af nabolandet Kuwait i 1990.
Socialdemokratiets udenrigsordfører Jeppe Kofod afviser kritikken: »Jeg synes, det er godt, at dansk erhvervsliv hjælper irakerne med at komme på fode igen. Den kritiske dialog er det FN’s opgave at føre,« siger han.
Og det er Dorthe Gjedsted Robdrup fra Erhvervsfremmestyrelsen enig i: »Irak er et meget nedslidt land. Og det, der kommer ud af, at danske firmaer reparerer f.eks. irakiske olieanlæg, er faktisk humanitær hjælp,« siger hun.
Dansk Røde Kors præsident Freddy Karup Pedersen, der netop er vendt hjem fra Irak, er mere forbeholden over for samhandelens velsignelser: »Øget samhandel kan godt på længere sigt hjælpe irakerne, men det kommer meget an på omfanget. I øjeblikket er der varer nok i Irak. Folk har bare ikke råd til at købe dem. Det vil under alle omstændigheder vare en årrække, før der kommer så meget gang i økonomien, at den enkelte irakerne for gavn af det«, siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her