Læsetid: 2 min.

Englestøv

8. december 2000

Cameron Diaz, Drew Barrymore og Lucy Liu har både til gården og gaden i den trods alt charmerende filmversion af ’Charlies engle’

Ny film
Historien er tynd som papir, luftig som candyfloss og let som et stykke balsatræ – alligevel har Charlies engle en charme og en energi, det er svært at modstå, selv med skyklapper og de svært kritiske solbriller på.
Vi har at gøre med en løssluppen spillefilmversion af den populære 70’er-tv-serie Charlies engle, og filmen handler om tre kvikke, smukke, unge kvinder, spillet af Cameron Diaz, Drew Barrymore og Lucy Liu, der arbejder som hemmelige agenter for den mystiske millionær Charlie og hans højre hånd (spillet af en som altid forrygende Bill Murray).
I filmens temmeligt ligegyldige plot – et episodisk paradenummer på baggrund af hvilket pigerne kan folde sig ud! – sendes de tre engle ud for at fange en software-udvikler, der angiveligt har kidnappet en anden soft-ware-udvikler for at erhverve sig dennes geniale software.
Det lyder ikke som så kompliceret en opgave, og det er det egentlig heller ikke for lyse Natalie (Diaz), rødhårede Dylan (Barrymore) og mørke Alex (Liu), der er filmet og fremstår som apoteosen af tre kvindetyper – vælg bare din egen – som de sparker, hopper og fniser sig vej gennem Charlies engle, musikvideoinstruktøren McG’s spillefilmdebut.

Høvl
Filmen fik – med en vis ret, må jeg indrømme – høvl af de amerikanske anmeldere for at være en uintelligent og uoriginal udgave af tv-serien, i hvilken tre glimrende skuespillere spilder deres ikke ubetydelige talenter.
Alligevel måtte jeg, efter at have set filmen to gange, overgive mig til den energi og lyst til at lege med filmmediet, som McG og ikke mindst hans tre unge hovedrolleindehavere synes at kunne mønstre i spandevis.
Der er et humør og en uskyld over filmen, især scenerne med Diaz’ Natalie, som f.eks. når hun står foran spejlet og i forundring over sin vidunderligt vrikkende bagdel – et anatomisk mirakel af de større, det må man give damen – smiler så blændende hvidt.

Sensuelt og sødladent
Om det er Diaz’ velformede bagdel, Barrymores dybe, liflige kavalergang, eller Lius smækre, læderindbundne krop, jeg er faldet for – jeg ved det ikke.
McG er i hvert fald mand for at få de tre piger og deres iøjnefaldende attributter til at tage sig så godt ud som overhovedet muligt, når pigerne sensuelt og sødladent indlader sig med kameraet.
Charlies engle er Mission: Impossible for teenagepiger, James Bond-light, en actionkomedie fyldt til randen med selvbevidste og -ironiske referencer til Miami Vice, The Matrix og alskens spionthrillers og kampkunstfilm.
Rygtet vil vide, at de tre skuespillerinder kom voldsomt op at toppes under filmens optagelser, men selvom kemien mellem dem måske ikke er i top, virker det alligevel som om, de har haft det sjovt med at lave filmen. Og med at glemme alt om den gode smag og det seriøse skuespilleri og bare give sig den gode oplevelse og harmløse underholdning i vold.

*Charlies engle. Instruktør: McG. Manuskript: Ryan Rowe, Ed Solomon og John August. Amerikansk (Imperial, CinemaxX, Palads og Scala i København)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu