Nice og det nye EuropaEt hidtil overset notat afslører, at Justitsministeriet bruger »mildest talt tynde« argumenter, når det skal forklare, hvorfor Nice-traktaten ikke skal til folkeafstemning, selv om den indeholder en beslutning om at indføre en rotationsordning i EU-Kommissionen, når antallet af medlemslande er nået op på 27. Det mener EF-retseksperten, Peter Vesterdorf, Håndværksrådet.
Han angriber et notat, som Justistministeriet skrev i starten af december om konsekvenserne af at gennemføre en rotationsordning i Kommissionen. Hidtil har notatet ikke tiltrukket sig særlig opmærksomhed.
Justitsministeriet skrev notatet, fordi: »Det har i den offentlige debat været gjort gældende, at en sådan ordning er i strid med de forudsætninger, som 1972-loven om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og de senere ændringer bygger på ...«
Ikke afgørende
I sit notat vil Justitsministeriet undersøge, om det argument er korrekt: Vil det medføre en afgørende ændring af Danmarks EU-medlemsskab, hvis vi accepterer en rotationsordning, der kan betyde, at vi i en periode må være uden en dansk kommissær i Kommissionen? Hvis det er tilfældet, så vil Nice-traktaten nemlig efter al sandsynlighed blive sendt til folkeafstemning.
Ministeriet konkluderer imidlertid, at en rotationsordning ikke vil medføre så store ændringer for det danske EU-medlemsskab, at det er nødvendigt at udskrive en folkeafstemning om traktaten.
Ministeriet peger i den forbindelse på, at der ikke står i den oprindelige tiltrædelseslov fra 1972, at Danmark for altid skal være garanteret en kommissær i EU.
Derfor kan princippet om en dansk kommissær ikke have været en af de afgørende forudsætninger for Danmarks indmeldelse.
Derudover peger ministeriet på, at det heller ikke kan få øje på andre argumenter for, at det vil ændre afgørende på Danmarks medlemsskab af EU, hvis man fjerner den permanente danske kommissær.
Peter Vesterdorf imødegår imidlertid begge ministeriets argumenter.
Han siger vedrørende det faktum, at der ikke direkte stod i tiltrædelsesloven, at Danmark skulle have en permanent kommissær:
»Det betyder ikke, at princippet om en fast dansk plads i kommissionen ikke har været en af de afgørende forudsætninger for vores indmeldelse. Det kan godt have ligget til grund for indmeldelsen, selv om det ikke stod direkte i traktaten. Og hvis man har lagt noget til grund for en aftale og grundlaget derefter ændrer sig så gælder aftalen ikke længere.«
Og vedrørende ministeriets udtalelse om, at det heller ikke på andre områder kan få øje på argumenter for, at et tab af den danske kommissærpost afgørende vil ændre på det danske EU-medlemsskab, siger Vesterdorf: »Igennem årene har EU-positive politikere fremhævet den danske kommissær som garant for, at den danske stemme bliver hørt i Kommissionen. Og på det seneste har EU-eksperter understreget det væsentlige i, at vi bevarer en dansk plads i Kommissionen. Derfor har jeg svært ved at tro på Justitsministeriet, når de skriver, at det er uden betydning for det danske EU-medlemsskab, om vi har en fast dansk kommissær eller ej.
