Læsetid: 3 min.

EU-forsker advarer mod EU-forfatning

23. december 2000

EU-forskeren Morten Kelstrup finder det utroværdigt, hvis SF siger nej til Nice-traktaten. Til gengæld vender han ryggen til en EU-forfatning

EU-forfatning
Hvis Danmark skal komme sig over den dybe splittelse i EU-debatten, er svaret ikke en EU-forfatning eller en grundtraktat, som regeringen har talt for.
Det siger seniorforsker Morten Kelstrup, der en af Danmarks førende EU-forskere.
Han mener tværtimod, at regeringen skal forsøge at få EU-forbeholdene omsat til en klarere politik for, hvordan Danmark egentlig ønsker, at EU skal se ud i fremtiden, og hvor grænserne for EU’s kompetence bør gå.
Står det til Kelstrup, bør Danmark sige klart nej, hvis resultatet af den næste traktatrunde i 2004 bliver en egentlig EU-forfatning.
Til gengæld mener han, at den danske regering bør gå stærkt ind i arbejdet for et kompetencekatalog. Han støtter også, at Danmark siger tydeligt ja til den nye Nice-traktat.
Advarslen mod en egentligt EU-forfatning eller grundtraktat, der gør EF-domstolen til en art forfatningsdomstol, begrunder han med, at danskerne vil miste tillid til demokratiet, hvis Grundlovens nuværende status forsvinder eller udhules.
»For danskerne er Grundloven det helt basale dokument i forståelsen af folkestyret. En EU-forfatning vil give en fundamental ændring af vores forhold til demokratiet, fordi det vil være en konkurrerende forfatning og give os en forfatningsdomstol i EU-regi, som måske får mere kompetence end vores egen forfatningsdomstol, Højesteret,« siger Morten Kelstrup.

Udvej fra EU
Og da man aldrig kan være helt sikker på, hvordan EU udvikler sig i fremtiden, betragter han det samtidig som en form for forsikringsordning at fastholde Grundloven som den eneste forfatning for danskerne.
»Hvis EU-systemet udvikler sig på en måde, som vi er fundamentalt uenige i, er det rart at vide, at Folketinget kan tage kompetencen tilbage uden at komme i konflikt med en forfatningsdomstol i EU. Betragt det som en slags skadesbegrænsning, hvor vi forbeholder os muligheden for i en ekstrem situation at trække os ud af samarbejdet,« siger Morten Kelstrup.
Men selv om han er modstander af en egentlig EU-forfatning, vurderer Kelstrup det til gengæld som fornuftigt at udvide EU-traktaten med EU’s charter for grundlæggende rettigheder, der i Nice blev vedtaget som et politisk dokument uden juridisk binding.
»I en situation hvor vi oplever en omfattende liberalisering og økonomisk globalisering både i det hele taget og i Europa, kan det være godt,
at der en modvægt i form af sikrede og måske også øgede rettigheder for de enkelte individer – også socialt og økonomisk.

Overdreven regulering
Men det er afgrænsningen af kompetencer, der ligger Morten Kelstrup mest på sinde. Han mener, at de danske politikere bør gå offensivt
ind i diskussionen om et kompentecekatalog, hvor det gøres tydeligt, hvilke spørgsmål der efter dansk opfattelse hører hjemme i EU-regi, og hvilke der hører hjemme i de nationale parlamenter.
»Rent praktisk bliver det naturligvis meget svært at lave et kompetencekatalog. En forenkling af traktaterne er under alle omstændigheder påtrængende blot for at sikre større gennemskuelighed. Et kompetencekatalog, eller blot klarere kompetenceregler, kan være med til at gøre op med den opfattelse, at EU’s beslutningskompetence skal ekspandere på alle områder. Man vil samtidig kunne imødegå den overdrevne detailregulering fra EU-hold. Spørgsmålet er, om det ikke er på tide at få en konkret udmøntning af nærhedsprincippet, som blev indført med Maastricht-traktaten.«
– Men kritikken af et kompetencekatalog er jo netop,
at det praktisk set vil være umuligt at lave et præcist kompetencekatalog. Hvordan skulle en udmøntning af nærhedsprincippet konkret se ud?
»Selvfølgelig er det svært. Men alene øvelsen vil være sund. Der er klart en fare i en reguleringspraksis i EU, der bliver alt for generel, og
som ikke tager tilstrækkeligt hensyn til lokale forhold, nationale traditioner mv. Noget tyder på, at EU-indgrebet mod kogalskaben er et eksempel på det.«
– Nogle vil tolke din holdning som et nej til mere union. Er det rigtigt?
»Det er ulykkeligt, at vi altid i Danmark skal diskutere ud fra spørgsmålet, om der er mere eller mindre union. Jeg tror ikke på, at et kompetencekatalog vil standse al dynamikken i EU-integrationen. Og på mange områder ser
jeg det som væsentligt, at det europæiske samarbejde styrkes. Arbejdet med et kompetencekatalog kan ses som et led i at få præciseret, hvad der er væsentlige opgaver, og hvad der ikke er det. Og som et bidrag til at tilpasse opgaverne til kapaciteten i EU-systemet. Det er tiltrængt i en situation, hvor Kommissionen, så vidt jeg kan se, er meget overbelastet. Opgaven er ikke mindre vigtig nu, hvor Nice-traktaten med sine skærpede beslutningsregler på mange felter har gjort det sværere at gennemføre EU-beslutninger. Hvis nu EU fik færre opgaver, kunne det være med til
at fremme EU-systemets evne til at få tingene gennemført.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her