Læsetid: 3 min.

Europas bønder vil beskyttes

7. december 2000

Velnærede landmænd i EU blokerer for fremskridt inden for international handel

I dækning
Små hop på stedet. Sådan kan aktiviteterne i WTO’s hovedkvarter i Génève i Schweiz bedst betegnes for tiden.
Et år efter at julestemningen røg sig en tur under de voldsomme demonstrationer i Seattle, virker Verdenshandelsorganisationen (WTO) lammet. Hovedårsagen er, at regeringerne i EU af frygt for de stærke landbrugslobbyer viger tilbage for at nedskære støtten til landmændene og dermed sætte gang i en nødvendig tilnærmelse til u-landene.
Dermed må vi alle vente på at få de økonomiske fremskridt, som udløses af øget frihandel kombineret med internationale spilleregler. I Europa kunne resultatet af en ny runde f.eks. være billigere tøj, sukker og ris.
»Det har meget lange udsigter med en ny WTO-handelsrunde,« siger økonom og formand for Mellemfolkeligt Samvirke, Christian Friis Bach.
I marts begyndte ganske vist forhandlinger om præmisserne for en handelsaftale på det altafgørende landbrugsområde, men disse forhandlinger er indtil videre mest af alt en skyttegravskrig. Der er to store forhindringer for en ny landbrugsaftale. Den ene er EU’s beskyttelsestrang over for egne landmænd. Den anden er manglende inddragelse af u-landene.

EU i spændetrøje
Internationalt bliver der presset meget på for friere handel med fødevarer. Spydspidsen udgøres af den såkaldte Cairnsgruppe (blandt andre Canada, Argentina og Australien), men toneangivende USA er også med. Bremseklodsen er især EU. Det skyldes dels overproduktion – dels frygt for de menneskelige konsekvenser af at fjerne massiv landbrugsstøtte.
Landmændene i EU producerer langt mere, end forbrugerne i EU kan spise. For at komme af med overproduktionen giver EU støtte til eksport. 86 procent af al den støtte til landbrugseksport, der gives på verdensplan, gives i EU. Og landbrugsstøtten i EU og USA har i perioden fra 1993/4 til 1997/8 været stigende og ikke faldende trods en aftale indgået i 1993 under Uruguay-handelsrunden om reduktion. Støtten er bare omlagt til de former, som Uruguay-handelsftalen tillader.
»Uden støtteordninger ville store dele af EU’s landbrugseksport falde bort. Det gælder f.eks. mælk og mejeriprodukter, sukker, oksekød og ris. Produktionsomkostningerne i EU er for høje sammenlignet med konkurrenterne,« siger u-landspolitisk medarbejder ved Folkekirkens Nødhjælp, Peter With.
Han gør samtidig opmærksom på, at den intensive landbrugsproduktion i EU negativt påvirker vandmiljøet og i høj grad skævvrider konkurrencen på verdensmarkedet.
Når EU er fodslæbende, hænger det sammen med frygt for, hvad der vil ske med de millioner af landmænd, som ved fuldstændig fri konkurrence vil få en indtægts-nedgang. Samtidig kan det føre til affolkning af yderområder. Det er dog værd at bemærke, at under ti procent af EU’s befolkning er beskæftiget i landbruget.
De negative konsekvenser af landbrugspolitikken og den planlagte optagelse af østeuropæiske lande fik EU til i fjor at lægge en plan (Agenda 2000) for gradvis nedskæring af landbrugs-støtten. Men tempoet er slet ikke højt nok i forhold til at sætte skub i WTO-forhandlingerne på landbrugsområdet.
»Den store europæiske spændetrøje i forhold til WTO er landbrugspolitikken. EU’s vilje til indrømmelser på området er simpelthen alt for lille,« siger Christian Friis Bach.

Gennembrud muligt
Om et år skal der ifølge WTO’s statutter være et ministermøde. Ved dette møde kan der komme skub i en ny handelsrunde, mener seniorforsker Karsten Skjalm fra Dansk Udenrigspolitisk Institut.
»EU’s landbrugspolitik presser verdensmarkedspriserne og giver EU et troværdighedsproblem, når EU har en ambition om at føre an inden for handelspolitik,« siger han. »Når man kæder det sammen med, at EU og USA faktisk for et år siden var ret tæt på et kompromis på landbrugsområdet, så tror jeg, at vi vil få en ny handelsrunde, hvor EU vil tage sig så dyrt som muligt betalt for at skære ned på sin landbrugsstøtte.«
Mindre landbrugsstøtte vil også gøre en ny handelsrunde mere spiselig for u-landene. Her er man meget frustrerede over EU’s støtteordninger, told- og kvotemure samt negative konsekvenser for landbruget i u-landene af den forrige handelsrunde.
»Det gælder især om nu at få u-landene med om bord i WTO,« siger Skjalm.
Ifølge Peter With fra Folkekirkens Nødhjælp skal u-landene med om bord uden markante betingelser.
»Når udgangspunktet er en så urimelig situation som reglerne på landbrugsområdet, må EU og USA gå ind på at rette op på disse regler, uden at u-landene skal give køb på områder, hvor de frygter det værste: protektionisme vedrørende arbejdstagerrettigheder og miljø.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her