Læsetid: 4 min.

Film

7. december 2000

*Spice Girls var på toppen af deres popularitet, da de i 1997 udsendte deres spillefilm, der lancerer dem som den oprindelige kvintet af dejlige duller. Nu er de jo reduceret til fire. Og det er selvfølgelig fikst af TV3 at lægge filmen i forlængelse af kvartettens nylige lp-udspil. Filmen præsenterer i komedieform pigerne som gæve pop-tøser, der holder sammen i Girl Powers navn og til enhver tid tænker mere på syge slægtninge end på karrieren. Sex er deres specialitet, men de dyrker den ikke i filmen, hvor de mere spejler sig i hinanden. Det er en uprætentiøs affære langt ude inspireret af de gamle Beatles-film med deres maniske managers og kvajede bagmænd som farceagtig garniture omkring de kontante idoler.
Spice World - The Movie. TV3, torsdag kl. 20.00-22.45

*Lasse Hallströms karriere har en del lighedspunkter med vores egen Bille Augusts. Svenskeren vakte ligesom danskeren Hollywoods interesse i midten af 1980’erne, og det er blevet til flere, mere og mere succesrige film med amerikanske stjerner og relativ dyr finansiering. Med titler som Once Again, Hva’ nu Gilbert Grape?, Something to Talk About og Æblemostreglementet er det lykkedes bedre for Hallström end August at bevare sit særpræg. – Det var Mit liv som hund, der i 1985 overraskende satte gang i Hallströms internationale karriere. I en generelt kølig, postmodernistisk hightech-filmperiode lavede han en beskeden, lavmælt, intim film om en forsømt 12-årig dreng, Ingemar, der aldrig har kendt sin far og har en nervenedbrudt mor. Ikke lige det bragende succes-materiale, skulle man tro, men Hallström forvandler det lidt triste udgangspunkt til en varmende historie om hverdagens eventyrlighed. Bybarnet Ingemar forflyttes til en for ham sær og fremmed Smålands-egn, hvor han oplever provinsens tætte fællesskab og kontaktskabende ritualer. Mens han bor hos sin onkel, betages han af en voksen, yppig pige, der arbejder på onklens glaspusteri, og han får sig en næsten jævnaldrende veninde, der både kan bokse og spille fodbold. Han slipper fri af isolationens isgreb, men den person, hvis kærlighed han tragter mest efter, er moderen, og her får filmen sin tragiske dimension. – Uden at hæve stemmen, med en egen øm diskretion, fortæller Hallström (på grundlag af en roman af Reidar Jönsson) en bevægende historie om barndommens modstandskraft og livsvilje og udmaler med poesi og følelse det Smålandsmiljø, hvor Ingemar oplever hverdagens små mirakler. Ingemar spilles af Anton Glanzelius, og hans lidt snusfornuftige alvor og blufærdige smerte er svær at glemme. Også når han galgenhumoristisk trøster sig selv som filmens fortæller: »Det er vigtigt at sammenligne. Jeg kunne have været rumhunden Laika, som de bare sendte lige ud i rummet. Der er sikkert kun atomerne tilbage af den i dag.«
Mitt liv som hund/Mit liv som hund. DR 2, lørdag kl. 21.20-23.00

*Jessica Lange er ikke den der udnytter det tudevorne i situationen, da hun efter sin mands pludselig død ved en ulykke står alene med to børn – plus gæld og manglende uddannelse. Mænd svigter ikke er noget så forholdsvis sjældent som en gedigen amerikansk film om et afglamouriseret familieliv uden den husfar, der kunne have skabt bedre forhold på alle fronter. Familien må flytte fra landet til en mindre lejlighed i Baltimore, den tidligere hjemmegående Beth tvinges ud i en sølle, bypige-agtigt job i en kagebutik, og samtidig er hendes to sønner ved at glide fra hende. – Jessica Lange og instruktøren Paul Benedict gør de prunkløse hverdagssituationer mærkeligt nærværende, med et højdepunkt i starten, hvor Lange først får udløsning for chokket over ægtemandens død i en vare-elevator. Netop fordi Lange har sin særlige kantede udstråling af styrke, er det af betydelig virkning, når hun viser svaghed – hvad der ikke kun sker i starten, men også efterhånden som den tilsyneladende håbløshed i hendes situation sniger sig ind på hende. Den ikke overraskende pointe er dog, at sorg og lidelse modner. Og at parforhold faktisk kan være at foretrække for skæbnepåtvungen single-status. – Chris O’Donnell ses som Lange’ teenagesøn, og Joan Cusack som den sygeplejerske, han får et forhold til, og de er begge glimrende.
Men Don’t Leave/Mænd svigter ikke. TV2, fredag kl. 23.00 - 00.55

*Danske film er stadig hit or miss (mest det sidste) på diverse tv-kanaler, men det berettes fra velunderrettet kilde, at der er bedring på vej næste år, hvor noget af det gamle, hidtil negligerede guld fra især 1940’rne vil blive præsenteret. Denne uge bringer tre nationale strimler fra hvert sit årti – ingen af dem det store sus. Edward Flemings Den korte sommer med Ghita Nørby som en enlig provinsby-mor, der forelsker sig i en tysk officer (Henning Jensen) under Besættelsen og kommer til bøde bitterligt for det, fik ganske vist Bodil som sit års bedste film (1976). Men den er et noget udvendigt, knirkende melodrama, hvor tyskeren er ædel, provinsboerne ondsindede og Ghita dejlig og trodsig. Alligevel er den langt at foretrække for Peer Guldbrandsens episodefilm Det stod i avisen (1962), som angiveligt fortæller autentiske historier fra pressens sanddru spalter, men helt og holdent domineres af den forlorenhed, der i reglen præger den produktive Guldbrandsens film. Ole Palsbos Kampen mod uretten (1949) med Mogens Wieth som hædersmanden, de fattige og undertryktes forkæmper Peter Sabroe, har vundet ry som klassiker, men bærer – modsat Palsbos øvrige film – ikke sine år med ynde. Dertil er der for meget glansbillede over Mogens Wieths patos-dirrende helt fra sidste århundredeskifte. Men Ib Schønbergs fromme sadist af en børnehjemsforstander kan stadig fremkalde gys og afsky.
Den korte sommer. DR 1, fredag kl. 21.30-23.05
Det stod i avisen. DR 1, lørdag kl. 21.00-22.15
Kampen mod uretten. DR 1, søndag kl. 22.05-23.55

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu