Læsetid: 1 min.

FOLK

9. december 2000


Chuck Berry
*Den gamle rock’n’roller Chuck Berry skal i retten. Han er blevet sagsøgt af
sin gamle makker Johnnie Johnson, som gør krav på royalties for en række af Berrys klassiske numre, bl.a. Roll over Beethoven og Sweet Little Sixteen.

Kim Dae-Jung
*I Oslo holder Nobel Instituttet lørdag pressemøde med årets Fredsprismodtager, den sydkoreanske præsident Kim Dae-Jung. Han får prisen overrakt søndag.

William Styron
*Forfatteren William Styron er blevet udskrevet efter et kort hospitalsophold. Han lod sig indlægge for »udmattelse.« I bogen Synligt mørke har han gribende skildret sin kamp mod depression.

Brandfolk
*Søndag kl. 14.00 kan man høre Københavns Brandvæsens Orkester, som sammen med Bellahøj Skoles Kor giver koncert på Rådhuspladsen i København.

Elizabeth II
*Hendes Britanniske Majestæt overvejer at spare ved at lukke en subsidieret bar for hoffets ansatte. Det er de ikke glade for. De siger, at retten til en billig drink i arbejdstiden er en af de få ting, der gør deres job udholdeligt.

Christian Braad Thomsen
*En stor filmkender, et kreativt menneske og et notorisk brokkehoved fylder 60 år søndag – filminstruktøren og forfatteren Christian Braad Thomsen.

Bruce Springsteen
*The Boss har modtaget en såkaldt humanitær pris fra den amerikanske borgerrettighedsorganisation NAACP. »Humanitarisme er for stort et ord for det, jeg foretager mig,« siger Bruce beskedent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her