Læsetid: 1 min.

FOLK

5. december 2000


Kaj Ikast
*Et fremtrædende medlem af den jyske mafia, major, folketingsmedlem, viceborgmester og fhv. trafikminister Kaj Ikast fylder denne tirsdag 65 år. Ingen minister har båret arbejdshjelm med større ynde end han.

Sigurd Barrett
*Den århusianske entertainer, tv-vært og Fjernsyn-for-dig-guru Sigurd Barrett giver i dag i Aabenraa den første af tre koncerter sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester.

Sikre folk
*I Århus er der i eftermiddag stiftende generalforsamling i Foreningen af Sikkerhedsrådgivere i Danmark. Det lyder trygt.

Priyanka Chopra
*Den vikarierende rubrikbestyrer tilsagde i sidste uge Miss Indien sin støtte i årets Miss World konkurrence. Det hjalp åbenbart, frk. Chopra vandt.

Folkevalgte
*Blandt dagens tunge pligter for vore folk på tinge er første behandling af »forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af børns adgang til skadelige internetsider på computere opstillet i offentlige institutioner og på steder, hvortil der er almindelig adgang.«

Mary Robinson
*FN’s kommissær for Menneskerettigheder Mary Robinson, tidl. irsk præsident, besøger i dag Chile – hvor det heldigvis går fremad med hendes ressort-område.

Helmut Kohl
*Der Grosse Helmut blev ramt ved et lagkageattentat, mens han signerede sine erindringer i en boghandel i Berlin. Misdæderen blev pågrebet og arresteret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her