Læsetid: 5 min.

Freddie Forstilleren

20. december 2000

Et boxsæt kulegraver Queen-sangeren Freddie Mercurys solo-karriere. Det er, helt i Mercurys ånd, for meget, men der er heldigvis meget kunstnerisk guld imellem

Ny cd
Jeg er vild med Freddie Mercury. Og har spillet meget luftguitar til Queens plader, og som i Wayne’s World har jeg med vennerne skrålet med på »Bohemian Rhapsody« mere end én gang. Freddie Mercury blev et fænomen og et rockikon efter »Bohemian Rhapsody.«
Desværre døde han af aids for ni år siden, kort tid efter at Queen havde udsendt deres Innuendo-album.
Mercury lagde stort set hele sit kunstneriske arbejde i Queen, men som alle medlemmer af et populær rockband fik også han lyst til at lave soloprojekter. Det resulterede primært i de to album, »Mr. Bad Guy« fra 1985 og »Barcelona« med opera-
divaen Montserrat Caballé fra 1988.
Nu har EMI/Parlophone været i gemmerne, og udsender bokssættet, The Solo Collection, der, på nær et par remix, ikke alene indeholder alt, hvad Mercury har udsendt solo, men også utallige aldrig tidligere udsendte numre. Det er i alt blevet til ti cd’er og to dvd’er, og som med alt, hvad der har med Freddie Mercury at gøre, er det ikke bare lige i overkanten, men hinsides al fornuft. Jeg mener, fra to til ti album …

Paradis på jord
Freddie Mercury blev født i 1946 i Zanzibar som Farrokh Bulsara af indiske forældre. Efter skolegang i Indien rejste Freddie med familien til London. Det var paradis på jord. Allerede i Indien havde han kastet sin kærlighed til rockmusikken. I London kom han på den kendte Ealing Art School, hvor flere musikere tidligere havde gået, bl.a. guitaristerne fra henholdsvis Who og Rolling Stones, Pete Townshend og Ron Wood.
Bulsara blev efter et par mislykkede orkestre sanger og pianist i Smile i 1969. Guitaristen og trommeslageren hed Brian May og Roger Taylor, senere kom bassisten John Deacon til, og gruppen skiftede navn – til Queen.
En af de Freddies første sange til gruppen hed »My
fairy king,« og den indeholdt linierne »Oh Mother Mercury/What have you done to me?« Han fortalte sine band-venner, at den handlede om hans mor, og han nu ville skifte efternavn til Mercury. De troede, han var tosset, men sådan blev det altså. Bulsara havde brug for noget at gemme sig bag.
Mercury havde et langt forhold til en kvinde, men på et tidspunkt måtte han indrømme overfor hende, at han var bøsse. Siden råbte han ikke højt om sin homoseksualitet, men benægtede den heller ikke, og ingen af hans fans var vist i tvivl.
Hele hans image i slutningen af 1970’erne og frem til udsendelsen af Mr. Bad Guy var bøsset, og flere af sangene på albummet kredsede om hans seksualitet. Måske var det denne lidt for åbne attitude, der resulterede i, at solo-pladen faktisk floppede. Mr. Bad Guy har ikke været til at få længe.
I boksens remasterudgave viser den Mercury i højt humør, i fin stemmeform, men tydeligvis også på jagt efter gode melodier.
Til en opera i London hørte han for første gang den spanske diva, mezzosopranen Montserrat Caballé, og han forelskede sig med det samme i hendes stemme. Mercury kaldte Caballé en superdiva. Således stoppede hun engang en koncert og sagde til publikum: »Desværre, jeg kan ikke fortsætte. Orkestret spiller hele tiden falsk, og er altså ikke godt nok. Farvel.« Og så udvandrede hun. Mercury fik kontakt med hende og overtalte hende til at lave et album-samarbejde.
Som med meget af det Mercury rørte ved, kan man enten ikke holde Barcelona ud, eller også elsker man det.
Det er så langt ude, så humoristisk og samtidig så hamrende musikalsk. Albummets sidste tre numre, »Guide me home,« »How can I go on,« og »Overture piccante« er på højde med de bedste af hans Queen-numre. Der bliver skreget, sunget og spillet, så det er en lyst, og i remasterudgaven bliver man revet op af stolen.

Russisk roulette
Fra midten til slutningen af 1980’erne boede Mercury fra tid til anden i New York. Her levede han efter eget udsagn et udsvævende og promiskuøst liv, og det var ikke overraskende her han pådrog sig hiv-virussen, ifølge ham selv i 1987. »Kærlighed er som russisk roulette,« udtalte han på et tidspunkt, og efter Barcelona-pladen blev han mere og mere syg og koncentrerede sit arbejde omkring Queen de sidste år af sit liv, som nu genoprulles i The Solo Collection.
Boksens to første cd’er indeholder Mercurys ovennævnte to soloplader. Den tredje indeholder den posthume The Great Pretender som består af et par singler samt remixudgaver af numre fra Mr. Bad Guy, bl.a. to numre fra Dave Clarks album-musical, Time, hvor også Laurence Olivier medvirkede. Da Olivier hørte det færdige album, stoppede han efter et af Mercurys numre og sagde begejstret: »Dét kalder jeg en skuespiller!«
Cd nummer fire og fem indeholder Mercurys singler B de a-sider, b-sider og remix-udgaver som ikke findes på de tre album.
Den sjette cd i boksen er fuldstændig tåbelig. Den indeholder instrumentaludgaver af numre fra de tre første cd’er – de samme numre, hvor vokalerne bare er blevet fjernet. En slags Freddie Mercury-karaoke-cd, men hvem pokker kan synge med på »Barcelona«? Og hvem af vennerne skal være Caballé?
På syvende, ottende og niende cd dukker sjældenhederne op. Dels gamle numre fra før Queen, dels numre, hvor Mercury har været producer eller gæstevokalist, dels nogle som aldrig er blevet udsendt, og sidst, men ikke mindst demo-udgaver fra de to første album.
Især på Barcelona-demoerne er der guld at finde.

Geniet bag makeup’en
Her findes nemlig Mercurys solo-udgaver af stort set hele albummet, numre, hvor han selv synger begge vokaler, altså også Caballés linier. Han synger dem i falset, og han synger dem næsten bedre end Caballé selv.
Her viser ser han, at han ikke bare var en fjollet nar med et ego på størrelse med sit luftgebis (som han i øvrigt ikke turde røre ved af frygt for at stemmen ændrede sig). Her er det musikeren og sangeren Freddie Mercury, der folder sig ud, uden make-up, uden kostumer.
Da Mercury i 1987 blev spurgt, hvorfor han havde indspillet »The Great Pretender,« sagde han uden tøven, »Because I am The Great Pretender.«
I dokumentarprogrammet på boksens dvd kan man høre hans venner fortælle, hvor genert han i virkeligheden var.
»Hvad betyder det, at man har alverdens penge, hvis man stadig er jordens mest ensomme mand?« sagde Mercury i 1986. »Succes har skaffet mig verdensberømmelse, men ikke det vi alle har brug for – et fast forhold.«

*Freddie Mercury: The Solo Collection. EMI/Parlophone

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu