Læsetid: 3 min.

From out of Space

14. december 2000

Det Andet. Ingvar Cronhammars megaskulptur ’Elia’ står nu tung og mægtig, svanger med tavshed og glemte myter

Kunst
På en mark i Herning findes nu noget stort, sort og skinnende, som ikke synes at høre hjemme i det dennesidige. Det ligner en futuristisk maskine, samtidig med at det besidder en klassisk skønhed, der giver mindelser om en moské. Det tager det storladne i ed. »Et eftertænksomhedens rum, der lader drømmene komme til os,« håber kunstneren, at han har skabt.
Man kan se det fra jernbanen, fra motorvejen og fra Herning by.
Det er en kuglekalot med fire søjler, der rager 21 m op over kuplen, og som fanger lynene på heden. I midten er en gasflamme, der ’detoneres’ eller udløses via en tilfældighedsgenerator med op til 18 døgns interval. Flammen når 6-8 m op over den øverste platform.
Ingen ved, hvornår det sker. Det virker farligt og truende det her. Men ingen skal komme til skade, forsikrer kunstneren.
»Værket er udstyret med bevægelsessensorer, der sørger for at registrere mennesker deroppe, og med vindmålere, som registrerer vindhastigheden, så man undgår personskader eller at beskadige værket,« forklarer den svensk fødte billedhugger Ingvar Cronhammar, som er ophavsmand til dette titaniske værk, da vi sidder ned igen efter at have besteget det.
Det er et værk med dimensioner som en af de største kæmpehøje, og som rager fremdeles i vejret på det flade hedeland, der omgiver det. Det er resultatet af præriebyen Hernings foretagsomme borgeres store ambitioner. Af de 22 millioner, som det har kostet at opføre det, har de selv egenhændigt rejst over halvdelen. Resten er finanseret af År 2000 Fonden, Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond og Ringkøbing Amt.

PR for Herning
Der mangler dog stadig over en halv million, før pengene er hjemme og det ikke uvæsentlige: En finansiering af kunstner-honoraret. Selv har Herning-borgerne lagt ekspertise, know-how og knofedt i at realisere værket. Elia afsløres til foråret, når terrænbearbejdningen er afsluttet. Men selve konstruktionen står nu færdig.
»De tyske D-mark ligger bedst i de jyske lommer,« mener Herning-folket, der har opdaget værkets PR-værdi forlængst.
Elia bliver Hernings nye vartegn, ingen tvivl om det. »Det kunne ikke have været opført noget andet sted end her i Herning,« siger kunstneren. Om føje år vil det såmænd være kendt af Gud og hver mand. Men det fødtes som kunstnerens vision og slog ned i ham en tilfældig dag. Sådan arbejder han. Titlen kom til ham senere, og mærkeligt nok kompletterede de to ting hinanden, uden at han selv vidste af det. Profeten Elias fra Det gl. Testamente for til himmels i en ildvogn.
– Dit værk er et magtfuldt billede, som nu foreligger i tre dimensioner.
»Ja, men jeg kan ikke konkurrere med de billeder, som folk selv kan skabe, og jeg ønsker det heller ikke,« siger kunstneren.
»I virkeligheden er det jo ikke andet, end at jeg sidder og glaner op på månen og undrer mig over det mirakel, der finder sted. Evigheden. Og at der har siddet en eller anden anden neanderthal-mand og har undret sig over nøjagtig det samme for tre millioner. år siden. Der er ikke sket de store forandringer for mig at se.«
– Risikerer din skulptur ikke at blive en del af begivenhedskulturen? Tivoli har Det Gyldne Tårn, Herning har ’Elia’. Hvordan forholder du dig til det?
»Jeg har jo lavet en ting, som er fuldstændig out. Jeg har forsøgt at skabe en refleksionstunnel, hvor vi kan få lov at holde vores kæft og lade drømmene komme til os. Og set i et tidsspand på 24 år, så vil dens spektakulære aspekt blive nedtonet.«
»En bums på jordens hud,« betegnede vennen Peter Laugesen engang det titaniske værk.
Det mest fantastiske er, at værket nu faktisk står der. Det tog 12 år fra undfangelsesøjeblikket en lørdag eftermiddag, hvor Ingvar Cronhammar sad og drak kaffe, og ideen slog ned i ham som et lyn fra en klar himmel, til i dag, hvor vi bestiger det.
Meget, meget høje trin er der, og en lille pige slår sit knæ slemt på vej op. Det kræver sin mand/kvinde at bestige det. Det er ikke handicap-venligt. Eller noget attraktivt tilbud for folk med højdeskræk. Og når man er nået op, ligesom suges man ned i det sorte dyb som i en Anish Kapoor-skulptur, der ophæver dimensioner og konturer og lukker en ind i et uendeligt rum. Usikkerheden vokser.

*Læs mere om Cronhammar og hans værker i interviewet fra den 4. sep. 1999 i arkivet på www.information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her