Læsetid: 6 min.

Gigant tørrer søvnen ud af øjnene

23. december 2000

Europas medie- og tv-industri vågner og forsøger at samle kræfterne til at tage kampen op imod USA’s og Hollywood-industriens dominans

Oprustning
En bank, der er mest kendt for at finansiere jernbaner og motorveje, meddelte i tirsdags, at den vil øremærke 3,7 milliarder kroner til at støtte de europæiske medieselskaber, der konkurrererer med Hollywood og Silicon Valley. Beskeden kom fra Den Europæiske Investeringsbank, som i de næste tre år ønsker at give en saltvandsindsprøjtning med billige lån og venturekapital til de audiovisuelle producenter i Europa. EU-landene har i øjeblikket et handelsunderskud på cirka 50 milliarder kroner over for USA på det audiovisuelle område, og Hollywoods pengemaskine suger en strøm af europæiske talenter til sig.
»Både af kulturelle og økonomiske årsager er det afgørende at sikre passende midler til de europæiske filmskabere. Det er vigtigt, at Europa spiller en rolle i den audiovisuelle industri,« siger investeringsbankens præsident Phillippe Maystadt.
Det er tvivlsomt, om den slags håndører kan holde på europæiske stjerneinstruktører som f.eks. Wolfgang Petersen – senest aktuel med filmen A perfect storm – men pengene kan måske udnyttes til at holde på den fremvoksende talentmasse af unge instruktører.

Mere EU-støtte
»Vores evne til at finansiere mere ambitiøse projekter er central, hvis Europa skal holde på sine hjemmeavlede talenter,« sagde generalsekretæren for de europæiske filmselskabers alliance, Phillippe Kern, i tirsdags.
Meddelelsen fra Den Europæiske Investeringsbank kommer efter, at EU’s kulturministre på et møde i Bruxelles den 23. november besluttede markant at øge bevillingen til den næste fase af det audiovisuelle støtteprogram, Media-Plus, der skal løbe fra 2001 til 2005. Ministrene vil give tre milliarder i støtte til den europæiske filmindustri. Det er 35 procent mere, end EU gav til Media-II programmet i 1996-2000. I den periode har EU givet støtte til mere end 60 procent af alle europæiske film, der er blevet distribueret til andre lande end producentlandet.
Mediaprogrammet har i de sidste fem år givet støtte til 1.400 featurefilm, tv-film, dokumentarprogrammer og multimedie-animationer. 2.000 videoarbejder er blevet støttet og 250 fjernsynsprogrammer
En gruppe mere liberalistisk orienterede lande anført af Storbritannien og Tyskland forsøgte at presse bevillingen ned. Men på ministermødet var det en koalition anført af Frankrig, der trak det længste strå. I Frankrig er man stærkt bekymret over, at USA’s Hollywood-imperialisme vil destruere den nationale identitet og kultur. Og når EU i de kommende år bliver tvunget til – af verdenshandelsorganisationen WTO – at fjerne de nationale kvoteordninger for tv-udsendelser, så kan franske film- og tv-producenter komme ud for et voldsomt pres. I øjeblikket har de en national tv-kvote på 51 procent i Frankrig, og den bliver svær at opretholde.

Amerikansk dominans
USA sidder på over halvdelen af verdensmarkedet for produktion af film og tv-serier. I nogle EU-lande som Spanien er Hollywood totalt dominerende, og i år har de amerikanske film erobret ikke mindre end 83 procent af det spanske marked. I Frankrig har de nationale filmproducenter i årets første ni måneder haft 45 procent af det franske marked, men i Italien kunne de italienske film kun samle 24 procent af seerne. På spillefilmsområdet er det generelle billede i Europa, at 60 til 95 procent af filmene er af amerikansk oprindelse. De nationale og de europæiske spillefilm står generelt svagt trods et boom for engelske film – og set med nationale briller: En renæssance for danske film.
På tv-markedet er de gamle public-service-stationer med til at sikre en bipolær opdeling af markedet. Produktioner af national oprindelse dominerer i alle lande, men de tv-programmer, der importeres fra udlandet, kommer mest fra USA. 74 procent af alle importerede programmer kommer fra USA og kun 14 procent af tv-importen er fra andre europæiske lande.
I Danmark er forbruget af ’nationalt’ tv større end mange andre steder. Tre fjerdedele af tv-forbruget på DR og TV 2 er dansk producerede udsendelser. Det ser dog helt anderledes ud, hvis man kigger på drama og fiktionstv. 72 procent af DR’s drama og fiktionsudsendelser er importeret fra udlandet, og på TV 2 er det hele 85 procent, viser tallene for år 2000, som Erik Nordahl Svendsen fra DR har beregnet for Information. »Den danske del af fiktionsudbudet er af økonomiske grunde nødvendigvis lavere,« lyder Nordahl Svendsens forklaring.
Det er prisen, der gør udslaget. De amerikanske serier og tv-film er generelt meget billigere end national egenproduktion i et lille marked som f.eks. det danske. Det er et strukturelt problem.
Den amerikanske filmindustri har været samlet i kapitalstærke filmstudier, den har et stort amerikansk hjemmemarked at hente investeringerne ind på og kan videresælge til Europa til en meget konkurrencedygtig pris.

Europa fragmenteret
De europæiske konkurrenter har traditionelt ikke været i stand til at hamle op med amerikanerne på det grænseoverskridende marked.
Det store flertal af de europæiske film- og tv-produktioner har været lavet af små selskaber i et meget fragmenteret marked. Knap 80 procent af de europæiske produktionsselskaber laver ikke mere end en film om året.
Men Europa er med hastige skridt ved at ændre karakter på medie-og tv-markedet. En bølge af opkøb, mediefusioner og grænseoverskridende partnerskaber er ved at give Europa nogle kapitalstærke industrilokomotiver, der kan tage kappestriden op med amerikanerne. Den franske mediegigant Vivendi, der bl.a. ejer Europas største betalings-tv Canal Plus og har en vifte af film og tv-produktion, har fuldbyrdet opkøbet af Universal film- og musikstudierne i Hollywood. Formelt er det en 34 milliarder dollars fusion med det canadiske konglomerat Seagram, der sad på Universal studios, men Vivendis chef Jean-Marie Messier kontrollerer 49 procent af aktierne i det nye selskab Vivendi Universal. Det er et vidnesbyrd om, at de nye europæiske mediegiganter ikke har tænkt sig at vifte med det hvide flag over for Hollywood-industrien.

Stigende omsætning
En ny undersøgelse fra det europæiske audiovisuelle observatorium i Strasbourg viser, at de europæiske produktionsselskaber, der laver fiktionsprogrammer, har oplevet en voldsom vækst siden 1995. I en rapport med titlen Economy of European TV Fiction har observatoriet kigget på de fem store EU-lande, Frankrig, Italien, Tyskland, Spanien og Storbritannien. Omsætningen for den nationalt producerede tv-fiktion er steget med 99 procent i Spanien siden 1995, i Italien er den vokset med 75 procent, i Storbritannien med 49 procent, i Frankrig med 28 procent og i Tyskland med 14 procent.
I 1999 blev der sendt nationalt produceret fiktions-tv i de fem lande til en samlet værdi af 20 milliarder danske kroner. Tyskland er størst og den nationale tv-fiktion nåede op på otte milliarder kroner. Produktionsprisen for førstegangsudsendelser var 4,3 millioner kroner i timen. I Spanien er omkostningerne fire gange så lave pr. førstegangssendetime, men man satser heller ikke på så dyre projekter som i Tyskland og England.
Rapporten bekræfter, at det europæiske marked er meget fragmenteret. 360 produktionsselskaber – herunder 13 tv-stationer – sidder på markedet for tv-fiktion i de fem lande. Det tyske marked er mest decentraliseret med i alt 147 produktionsselskaber, mens der i Spanien og Italien kun er 30 og 38 selskaber.
Den britiske publicservice-station, BBC, er Europas førende producent af fiktions-tv. I 1999 satsede de over 1,5 milliarder kroner på at lave fiktion. Og den uafhængige britiske tv-station ITV fulgte lige efter BBC. De har tilsammen halvdelen af det britiske marked for fiktions-tv.
Pearson-mediegruppen (der bl.a. ejer avisen Financial Times) er Europa fjerdestørste producent af tv-fiktion, og de sidder på ni procent af det britiske marked. Fem af de ti største europæiske producenter af tv-fiktion kommer fra Storbritannien, og det viser, at de engelsk-talende programmer stadig har en betydelig konkurrencefordel på det europæiske marked. Der er tre tyske producenter på top ti-listen, men kun et fransk og et italiensk selskab. De sidste laver til gengæld mange flere europæiske co-produktioner end briterne. Det italienske Mediaset, der er ejet af mediemogulen Silvio Berlusconi, er kun Europas tiendestørste producent af tv-fiktion. Men Mediaset sidder til gengæld på 16 procent af det italienske marked for national tv-fiktion.

*Det europæiske audiovisuelle observatoriums hjemmeside er www.obs.coe.int

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu