Læsetid: 4 min.

Global kamp mod sexhandel

16. december 2000

Med en ny FN-protokol definerer verdenssamfundet for første gang den eksploderende kvindehandel som en forbrydelse og forpligter verdens lande til en indsats mod trafficking

»Hvis ikke vi reagerer nu – hvis ikke vi forsøger at stoppe det – vil vi se endnu flere kriminelle grupper skifte fra narko- til kvindehandel. Fordi man tjener så godt og risikerer så lidt.«
Sådan lød det fra Pino Arlacchi, vicegeneralsekretær i FN, da justitsministre og embedsmænd fra 150 lande i går rejste hjem fra den italienske by Palermo, efter at have underskrevet en ny FN-konvention om bekæmpelse af transnational kriminalitet, herunder en særlig protokol om ’trafficking’.
Dermed definerer og anerkender verdenssamfundet for første gang kvindehandel som en forbrydelse på linje med eksempelvis narkohandel, og protokollen forpligter verdens lande til en række tiltag og til at samarbejde om at bekæmpe fænomenet. Og det er på høje tid, understregede Arlacchi. »Trafficking er den hurtigst voksende grænseoverskridende kriminalitetsform. Der er tale om en eksplosion gennem de seneste år, både hvad angår antallet af mennesker, der er involveret, og hvad angår fortjenesten,« sagde han.
Op mod to millioner kvinder og børn verden over er hvert år ofre for trafficking, og det indbringer bagmændene omkring 60 milliarder kroner i ren profit, skønner FN. Arlacchi påpegede også, at kvinder og børn – i modsætning til narko – ofte sælges igen og igen.
»Trafficking er den største krænkelse af menneskerrettighederne i verden,« sagde han.

Forpligtet til indsats
Med definitionen af begrebet trafficking forpligtes landene til at indføre lovgivning, så det bliver lettere at straffe bagmændene. Det er et problem i dag, at kvindehandlen kan være svær at bevise og at straffene for bagmændene er meget lave. Desuden vil det – i tilfælde af, at bagmanden er fra et andet land – blive lettere for myndighederne at udvise bagmanden. I forbindelse med efterforskning på tværs af grænser forpligter landene sig til at samarbejde med hinanden.
»På disse punkter er protokollen god,« mener en af verdens førende trafficking-eksperter Ann Jordan, der er leder af NGO-organisationen Initiative Against Trafficking in Persons.
»Men den har sine klare mangler, både når det gælder forebyggelse og rettigheder til kvinderne,« siger Ann Jordan til Information.
Både hun og Arlacchi påpeger således, at kvinderne ofte ender i slavelignende forhold, hvor det tager dem fire-fem år at tilbagebetale deres ’gæld’ til bagmændene. Ifølge Arlacchi udnytter bagmændene det faktum, at kvinderne ulovligt opholder sig i det nye land, til at skabe frygt.
»Officielt er de der ikke, og ingen ved, at de er der. De er helt og aldeles i hænderne på bagmændene,« sagde Arlacchi således i en tale torsdag.
Ann Jordan mener på den baggrund – og i betragtning af, at der er tale om en krænkelse af menneskerettighederne – at FN-protokollen »forsømmer at udstyre kvinder med rettigheder i det land, de er kommet til.«
Hun mener blandt andet, at der er nødvendigt at give kvinderne opholdstilladelse.
»Dels er det den eneste måde, man overhovedet kan få kvinderne til at vidne mod bagmændene på. Og dels er det det eneste rigtige ud fra et humanitært synspunkt. Disse kvinder har brug for at komme sig både fysisk, psykisk og økonomisk. I stedet ender de som andenklasses borgere, hvis ikke de bliver udvist med det samme. Det sidste øger chancen for, at de ryger ud i ny trafficking,« siger Ann Jordan.
Protokollen siger godt nok, at landene forpligter sig til at »overveje« at tillade kvinderne varigt eller midlertidigt ophold. Men der er altså ikke tale om et klokkeklart krav.

Kan gå videre
»Intet forhindrer dog de enkelte lande i at gå foran på dette område, sådan som det er blevet gjort i blandt andet USA,« siger Jordan med henvisning til den lov om bl.a. opholdstilladelse til trafficking-ofre, der netop er gået glat gennem Kongressen.
»Den store opgave for NGO’erne fra nu af er at kæmpe for at overbevise de enkelte regeringer om, at de må gå videre end protokollen, hvis kampen skal være effektiv,« siger Ann Jordan.
Når protokollen ikke blev skarpere på spørgsmålet om opholdstilladelse, skyldes det ifølge Jordan, at de fleste regeringer har en indbygget frygt for, at det vil øge indvandringen. Men den frygt er ifølge Jordan overdreven og ude af proportioner »i betragtning af, hvilke forhold kvinderne bydes.«
»Hvis de enkelte lande virkelig ønsker at få ram på bagmændene, så er det den eneste vej frem at udstyre kvinderne med rettigheder,« siger Jordan.
Konventionen om bekæmpelse af transnational kriminalitet – herunder protokollen om trafficking – træder i kraft, så snart 40 lande har ratificeret aftalen.

FAKTA
FN-protokollen
*Det hedder bl.a. i Protokollen, at trafficking med personer tænkes at omfatte en række sager, hvor mennesker udnyttes af organiserede kriminelle grupper. Der sigtes til sager med et element af pres og et transnationalt aspekt, f.eks. hvor personer transporteres over grænser, eller hvor personer i et land udnyttes af en transnational organiseret gruppe. Trafficking med personer defineres som sager, hvor sådanne grupper »rekrutterer, transporterer, sælger, skjuler eller aftager personer (...) med brug af utilbørlige midler såsom magtanvendelse, bortførelse, svindel eller tvang og med et utilbørligt formål såsom ufrivilligt eller tvunget arbejde, økonomisk afhængighed, slaveri eller seksuel udnyttelse«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu