Læsetid: 5 min.

Global konvention imod mafia

15. december 2000

Mafiaernes og den øvrige organiserede kriminalitets eksplosive vækst får det internationale samfund til at reagere. Over 100 lande samlet i Palermo for at underskrive ny konvention mod transnational kriminalitet

Det kunne have været et surrealistisk fjerde afsnit i Francis Ford Coppolas Godfather-filmtrilogi over Mario Puzos roman, men det var virkelighed. Anti-mafia eksperter og politikere fra hele verden trådte onsdag ind i Don Vito Corleones fødeby på Sicilien for at åbne et nyt FN-dokumentations- og forskningscenter om mafiaen og den organiserede kriminalitet.
Det skete som led i den store FN-konference i Palermo, hvor 14 statsledere, over 100 ministre og 2.000 delegerede fra 180 lande i verdenssamfundet er samlet i disse dage for at underskrive en ny Konvention imod transnational organiseret kriminalitet.
Det er ingen happy end, men det første skridt i bekæmpelsen af den grænsesprængende kriminalitet: International hvidvask af narkopenge, korruption og ’trafficking’ med immigranter, kvinder og børn. På det globale narkomarked omsættes for 500-750 milliarder dollar om året, og det er en af de største markedspladser overhovedet. Den moderne menneskehandel er også i kraftig vækst, og FN har anslået, at de kriminelle organisationer handler med op imod fire millioner mennesker om året, og det tjener de fem-syv milliarder dollar på om året.

Den nye konvention imod organiseret kriminalitet er den første legalt bindende i verdenssamfundet. I FN-kredse kaldes det et historisk skridt. Efter møjsommelige diskussioner op igennem halvfemserne har de engang så suveræne nationalstater erkendt, at de ikke længere selv kan magte kampen mod de transnationale mafianetværker.
Som når columbianske narkobaroner sender kokain i containere til Bruxelles, Paris og London via Skt. Petersborg, og indgår partnerskaber med kriminelle netværk i Rusland eller lader nigerianske mellemmænd klare distributionen i udvalgte EU-lande.
Eller som når kinesiske triader i samarbejde med forbryderbaroner på Balkan og den italienske mafia eksporterer fattig kinesisk arbejdskraft til at arbejde under slavelignende forhold på tekstilfabrikker i Norditalien eller restauranter og butikker til hvidvaskning af narkopenge...
Eksemplerne er svimlende mange.
FN’s generalsekretær Kofi Annan har på konferencen i Palermo givet en meget grafisk beskrivelse af, hvordan den kriminelle økonomi er blevet globaliseret.
»De kriminelle grupper har ikke spildt nogen tid og har omfavnet vor tids globaliserede økonomi og den sofistikerede teknologi, der følger med den. (...) Hvis fjenderne af fremskridtet for menneskerettighederne søger at udnytte globaliseringens åbenhed og muligheder til deres egne formål, så må vi udnytte de samme faktorer til at forsvare menneskerettighederne og slå kriminalitetens, korruptionens og menneskehandlens kræfter,« sagde han.
»De udnytter de åbne grænser, de frie markeder og de teknologiske fremskridt. De trives i lande med svage institutioner, og de viser ingen skrupler, når de griber til intimidering og vold,« fortsatte Annan og drog så en konklusion, der for så vidt kunne bruges på så mange andre sider af den liberaliserede globale økonomi.
»Efterhånden som kriminaliteten overskrider alle grænser, så må loven også gøre det. Hvis lov og ret ikke alene undermineres i ét land, men i mange, så må de, der forsvarer retsordenen, ikke begrænse sig alene til nationale midler.«

Byen Corleone kan fremhæves som et eksempel på, at det er muligt at skabe en mentalitetsændring gennem et sejt træk gennem politianholdelser, oplysning og uddannelse i skolerne, og antallet af mord i
byen er i de sidste ti år faldet fra et gennemsnit på 240 mord om året til mindre end ti – de fleste uden forbindelse til mafiaen. Det var i hvert fald den officielle begrundelse for at lægge det nye FN-dokumentations- og forskningscenter i Corleone. Set i dette corleonske mikroskop kunne man tro, at Italiens store Rene Hænder-kampagne mod mafiaen har været en succes. Men skinnet kan bedrage.
Nye rapporter tyder på, at mafiaens netværker er ved at infiltrere en ny generation af politikere og erhvervsfolk. Som den britiske public-service-station BBC kunne rapportere forleden, så har den italienske mafia næsten 200 forskellige klaner med mere end 5.000 medlemmer. Og på en nylig konference i Milano hævdede Italiens førende arbejdsgiverorganisation, at mafiaen kontrollerer en femtedel af alle italienske virksomheder og 15 procent af landets bruttonationalprodukt. Milanos chefanklager Gerardo d’Ambrosio udtrykte dog skepsis over det høje tal.
Men det er en kendsgerning, at den italienske mafia opererer mere og mere i udlandet. I Spanien har en stribe mafiabosser slået sig ned på solkysten, og her har de side om side med den russiske mafia forsøgt at sprede deres ’forretningsaktiviteter’. Det er først efter indgåelse en bilateral udleveringsaftale mellem Spanien og Italien i år, at de spanske myndigheder er begyndt at sende mistænkte mafiabosser tilbage til retsforfølgelse i Italien.
I sommer slog det amerikanske forbundspoliti til og anholdt en pengefonds-manager og 120 personer, der var mistænkt for at være med i historiens største dot.com-svindelaffære til en værdi af cirka 350 millioner kroner. En større ’joint venture’ mellem New Yorks fem mafiafamilier – Bonanno- og Colombo-familierne i samarbejde med Genovese-, Gambino- og Luchese-familierne – havde svindlet med pensionsmidler, brugt internettet til at lave falske broker-firmaer og pumpe dot.com-aktier i vejret, og de havde truet investorer via telefon og e-mail for at tjene nogle hurtige penge i den nye økonomi. Sagen viser, at de organiserede forbrydere – som var de en slags transnationale virksomheder – bruger den nye teknologi og ’innoverer’ deres forretningsmetoder.

Hvidvaskning af narkopenge på verdens børser er et nyt træk, og den nye konvention opfordrer regeringerne til at ’regulere de finansielle institutioner’ og fjerne love om bankhemmelighed, der forhindrer politiefterforskning.
Men selv om der nu er en transnational konvention, så kan der gå lang tid, før hvidvaskingscentre som f.eks. Cayman Island og Vanuatu underlægger sig det nye globale regime og opgiver bankhemmeligheden.
Det er den store svaghed ved konventionen: At den nok forpligter de lande, der underskriver den, men der er ingen global autoritet eller instans, der har magt til at fjerne alle de fiskale og lovgivningsmæssige smuthuller, som kloden stadig er så rig på. Og som den organiserede kriminalitet profiterer på. Kunne de vestlige OECD-lande og alle andre lande, der underskriver den nye FN-konvention, blot blive enige om ikke at acceptere penge fra disse fribytterhavne, så ville meget være nået. Men det kan de endnu ikke.
Den nye konvention er alligevel vigtig. For hvis verdens største og mest velstående regioner som Nordamerika, Europa og Japan for alvor får bugt med deres egne mafiaorganisationer og forbrydersyndikater, så vil det være et stort fremskridt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu