Læsetid: 4 min.

De gode gideonitter

28. december 2000

I Danmark findes 191 gideonitter, der sidste år øvede den stordåd at uddele ca. 50.000 hellige skrifter

Skriftens ord
Per Thomsen henter mig som aftalt i sin sølvfarvede Volvo stationcar. Som almindelig høflighed kræver det, kommer han fem minutter for tidligt. Umiddelbart kan man ikke se på ham, at han er gideonit. Faktisk ligner han mere det, han også er: en pensioneret fhv. chef for FDB’s ferskvareterminal i Århus.
Fru Thomsen tager imod i vindfanget foran rødstenshuset på den stille villavej. Indenfor er kaffebordet klar og en anden gideonit, Daniel Andersen, er allerede kommet for at bistå Per i dagens gode gerning. Efter at fru Thomsen har trukket skydedøren mellem stue og køkken til bag sig, kan vi tre herrer gå i gang.
Jeg fik første gang nys om eksistensen af gideonitter på Skejby Sygehus. På hylderne med puslespil lå en stak Nye Testamenter og indeni stod der: »Denne bog må ikke sælges.« Og bagi stod stemplet en postboksadresse, hvor man kunne kommunikere med gideonitterne, som åbenbart havde ansvaret for, at Guds ord befandt sig midt imellem legesagerne på børneafdelingen.
»Gideonitterne blev grundlagt i 1899 af tre handelsrejsende i USA. De ønskede at udbrede Guds ord og gav sig derfor til at dele bibler ud på de hoteller, hvor deres arbejde førte dem hen. Siden blev det så en international bevægelse, der opererer i mere end 200 lande.«

107 skrifter i minuttet
Hovedkvarteret ligger i Nashville, og på hjemmesiden kan man læse, at gideonitterne verden over uddeler 107 hellige skrifter i minuttet! I Danmark er man nede på 191 medlemmer, der dog sidste år øvede den stordåd at uddele ca. 50.000 hellige skrifter.
»Vi i Århus er den afdeling i Danmark, der uddeler flest Testamenter,« fortæller Daniel stolt. »Selvom vi kun er fem aktive medlemmer tilbage, hvoraf de fire er pensionerede. Vi tager ud på skoler og bruger måske 10-15 minutter af en lektion i en 5. klasse på at fortælle om Biblen, hvorefter vi forærer hver elev et eksemplar. Men det er kun godt halvdelen af skolerne, der vil have os ind. Og det kan da godt undre, når vi stadig har noget, der hedder kristendomskundskab på skoleskemaet.«
Skolebørnene fra 5. klasse og op får Testamentet med blåt omslag, de hvide deles ud til hospitalsansatte, »for farven passer jo til kitlerne«, og endelig er der udgaven med rødt omslag, som den enkelte gideonit selv køber for 10 kroner og forærer bort. Bag i denne version er en lille fortrykt personlig trosbekendelse, hvor modtageren kan bekræfte, at han har set lyset.

Helligånden taler
Fru Thomsen kommer ind for at kontrollere, om hr. Thomsen opfylder sin værtsforpligtelse og går derefter tilbage til køkkenet.
»Vi hedder gideonitter efter Gideon fra Dommerbogens kapitel 6 og 7 i Biblen. Navnet kom til den ene af grundlæggerne, da man bad for at finde et passende navn. Gideon var en mand, der var parat til med ydmyghed, tro og lydighed at udføre opgaver, som Gud pålagde ham, ligegyldigt hvor umulige de så ud.«
Gideonitterne tror, at det er Helligånden, der taler i både Biblens oprindelige udgave og samtlige autoriserede oversættelser. Derfor er det magtpåliggende for dem at så mange som muligt får adgang til at læse bogen.

Præster udelukkede
Ikke alle og enhver kan blive gideonit. Præster er udelukkede, for det er en lægmandsforening – men også ekspedienter og forretningsindehavere med under to ansatte må kigge i vejviseren efter et medlemsbevis. Hvordan landet ligger for arbejdsløse eller folk med social pension, melder historien ikke noget om.
»Vi finansierer vores arbejde gennem indsamling i kirker og frivillige bidrag. Men vi er et af de mange lande, der ikke selv kan dække udgifterne til de Testamenter, som vi deler ud. Vi henter så pengene i USA, hvor målet er at indsamle to milliarder dollar om året. Vi prøver her i landet at få lov til at komme ind i kirkerne og tale vores sag, men Folkekirkens gudstjeneste er så stramt iscenesat, at det er svært at få lov. Det går bedre i frikirkerne.«

Kvindernes rolle
Da fru Thomsen igen kommer ind for at tilse kaffebordet, kommer jeg til at tænke på, hvad man stiller op med kvinder i gideonitternes kreds?
»De er auxiliaries,« siger Daniel. Kvinderne, der har deres egen auxiliary-medlemsnål, har lov til at dele skrifter ud på hospitaler, men kan ikke blive medlemmer. Det er idealet, at der bag enhver kreds af gideonitter står en flok kvinder. Mere end 81.000 kvinder verden over står bag.
»Det er svært at hverve nye medlemmer,« siger Daniel. »Vi har ikke fået nogen de sidste otte år. Og fire ud af os fem aktive er alle over 70 år. I USA er der prestige i at udføre det arbejde vi gør, men her i landet ...«
Fru Thomsen skal til damefrisør, så vi må hæve kaffebordet. Jeg får dene røde version af Det ny Testamente med plads til bekendelse bagi. Per kører mig hjem og spørger, om ikke det var noget for mig at blive gideonit. Man mødes hver onsdag og beder sammen, inden man går over til programmet for den følgende uges uddeling af hellige skrifter. Men jeg er ikke sikker på, at jeg har de rette kvalifikationer.

www.gideon.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her