Læsetid: 5 min.

Hagen har færten af magten

28. december 2000

Fremskrittspartiets leder har travlt med at positionere sit parti som stuerent og regerings ansvarligt før Stortingsvalget

Valgkamp
OSLO – »Husk at give pressen besked,« siger Carl I. Hagen i det hvide telefonrør på sit kontor i det norske parlament, Stortinget.
»Okay, fint« siger han kort efter og lægger røret på. Sekretæren er tilsyneladende helt med på at gøre aviser, tv og radio opmærksom på muligheden for at få en kommentar fra Fremskrittspartiets leder, når han senere på dagen ankommer i Kristian-sands lufthavn.
Hagen er sikker på, at pressen vil være interesseret i hans kommentar til den dommerkendelse, der vil falde senere på dagen i Oslo.
Hagen har fået en retssag på halsen, fordi han i begyndelsen af december eksluderede to og suspenderede syv medlemmer af partiets genstridige Oslo afdeling som led i en magtkamp i partiet.

Kortvarig nedgang
Den interne strid om strategi, udrensning af ’landsbytosser’, kandidater og politisk linje har på det seneste kostet Hagen stemmer i meningsmålingerne. Fra november-målingen, hvor partiet med 26 procents tilslutning blev det største i Norge til godt 20 i den seneste måling før jul. Alligevel i særklasse den største tilslutning til partiet nogensinde - ved sidste valg blev det til 13,6 procent. Den øgede vælgersympati i dag er grundlaget for, at Hagen ser en plads i regeringen efter det kommende stortingsvalg i september næste år som en absolut mulighed.
»Den øjeblikkelige nedgang i meningsmålingerne er kortvarig, og den skyldes, at vi rydder op blandt de mest håbløse og åbenhjertige. Vi tager balladen nu, og det vil være en fordel på lang sigt, og hvis vi får omkring 20 procent ved valget, vil det være strålende« forklarer Hagen selvsikkert til den gruppe danske journalister, som han modtager denne dag midt i december.
»For et regeringsansvarligt parti af vores størrelse, er der ikke plads til folk på poster, som de ikke er kvalificerede til,« siger den 56-årige leder af partiet gennem 22 år.
Han beder om lov til at ryge og hiver en pakke Benzon&Hedges op af den venstre lomme i sin hvide skjorte. Han er ikke i tvivl om, at oprydningen i partiet vil lykkes, og at partiet vil fastholde tilslutningen og måske øge den igen i valgkampens slutspurt..
»Vi får det, som vi vil i denne sag,« siger han, tænder og puster røgen ud.
Det skal senere på dagen vise sig, at Hagen får ret. Domstolene vil ikke blande sig i interne partislagsmål, og Hagen kan fra Kristiansand endnu engang få den bedste sendetid i begge landsdækkende tv-kanalers nyhedsudsendelser.

Stueren forlængst
Ifølge Hagen er udrensningen blot det sidste skridt i en proces, der forlængst har gjort Fremskrittspartiet stuerent i befolkningens og i de andre partiers optik.
»Vi er stuerene. Og hvis ikke, vi er blevet opfattet sådan før, så har denne stortingssamling efter valget i 1997 gjort os det,« siger Carl I. Hagen med henvisning til, hvordan partiet i de første to år af perioden fungerede som parlamentarisk grundlag for Kjell Magne Bondeviks såkaldte Sentrumsregering, indtil denne gik af i foråret.
Når det gælder indvandrerpolitik, så har Danmark forlængst overhalet Norge indenom, mener han.
»Tag bare, hvad de danske socialdemokrater siger. Hvis jeg havde sagt det samme som statsminister Poul Nyrup Rasmussen gjorde om muslimers bøn på arbejdspladserne, så ville jeg mindst være blevet kaldt racist,« siger Hagen. »Men jeg er ikke racist.«
Han ønsker ikke, at indvandrerdebatten skal være hovedtemaet ved det kommende valg.
»Det er ikke gavnligt for landet, hvis indvandrerdebatten er hovedemnet,« siger Hagen.
Hans ønske om at nedtone dette tema hænger blandt andet sammen med hans frieri til Bondeviks Kristelig Folkeparti og Jan Petersens konservative parti, Høyre. Begge partier har udtrykt stor skepsis over det grundlæggende menneskesyn i Fremskritts-partiet, men de har ikke udelukket samarbejde. Og sammen med disse partier vil Fremskrittspartiet, hvis det går som Hagen håber, kunne danne et alternativ til statsminister Jens Stoltenbergs nuværende Arbeiderparti-regering.
Den lave prioritering af indvandrerdebatten hænger dog også sammen med, at en undersøgelse har vist, at udlændingespørgsmålet ligger ret langt nede på nordmændenes liste over vigtige emner.

De gamle og syge
Dette har Hagen forlængst læst, og han vil langt hellere tale om de høje skatter og afgifter, om at sætte benzinprisen ned og om brug af landets ufatteligt høje olieindtægter til at forbedre sundhedssektoren og ældreforsorgen.
»Folk kan med rette ikke forstå, hvordan der kan være så lange ventelister, når vi er et af verdens rigeste lande,« siger Hagen.
Han foreslår, at der skal bruges yderligere 20 milliarder kroner end det, regeringen har fået vedtaget i sin finanslov for 2001. Han tror ikke på regeringens og økonomers forudsigelser om, at det vil føre til øget lønpres og øget inflation, og at det vil være med til at ødelægge resten af Norges erhvervsliv.
»Hvis vi køber disse ting i udlandet, vil der ikke ske den overophedning, som alle taler om,« siger Hagen, der mener, at befolkningen ikke længere finder Arbeiderpartiet troværdigt i spørgsmålet om forvaltningen af økonomi og velfærdspolitik.

Optaget af nære ting
»Arbeiderpartiet har sagt det samme i de seneste 20 år, og folk er trætte af det, når de kan se, at kvaliteten er dårlig,« siger Hagen, der betegner Stoltenberg som »en hyggelig gut«, der dog mangler fornemmelse for, hvad folk taler om i arbejdspladsernes kantiner.
»Folk er optaget af nære ting, og det tager vi alvorligt. Vi vil for eksempel ikke engagere os i Mellemøsten eller Sri Lanka. Vi vil løse nordmændenes problemer,« siger Hagen og understreger, at han næppe vil være den oplagte udenrigsminister i en eventuel regering med deltagelse af Fremskrittspartiet. Hagens manglende internationale engagement giver sig også udslag i, at Fremskrittspartiet i Norge ikke samarbejder med sit danske søsterparti.
»Da Glistrup kom ind igen, afbrød vi alle kontakter,« siger Hagen, der heller ikke har nogen kontakt med Pia
Kjærsgaard, som han ellers kender fra gamle dage fra fremskridtsgruppen i Nordisk Råd.

Individualister
Hagen opererer i det norske politiske minefelt og med en norsk dagsorden. I en tid med lav arbejdsløshed og hyppige eksempler på, at indvandreres arbejdskraft kan være nyttigt for at få udført nødvendige opgaver i samfundet, er der ikke mange stemmer at hente ved at køre høj profil på indvandrer spørgsmålet.
Hagen har derfor forsøgt at få partiets kandidater ved Stortingsvalget til at følge hans egne prioriteringer om at køre på sundheds- og ældrepolitikken. Det var i den sammenhæng, striden med Oslo-afdelingen skulle ses. Den strid har Hagen nu formentlig vundet og lagt bag sig. Til gengæld pådrog partilederen sig et nyt nederlag kort før jul, da den lokale afdeling af Fremskrittspartiet i Østfold, øst for Oslo, nominerede den radikale Øystein Hedstrøm som partiets
spidskandidat i kredsen. Hedstrøm har en »knaldhård kriminal- og indvandringspolitik« som sin abslutte mærkesag.
Det kan let medføre, at Hagen i valgkampen kan få nok at se til med at rage kastanjerne ud af ilden efter Hestrøms og visse andre kandidaters udtalelser.
»Vi kan nok ikke helt undgå brådne kar, for vort parti tiltrækker mange individualister og mennesketyper, der har svært ved at gå i takt,« siger Hagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her