Læsetid: 3 min.

Hektisk nat i Nice

12. december 2000

Af Jacob Langvad og LARS MOGENSEN Informations udsendte medarbejdere
Bølgerne gik højt de tidlige timer mandag morgen i Nice

Udmattelseskrig
NICE – Kort efter midnat skred billedet. Flokken af overtrætte journalister vågnede op i et vildt ryk, og en sky af kamerafolk slog tæt ring om Finlands talsmand, der pludselig kom ud i den store pressesal. Budskabet fra ministerpræsident Paavo Lipponen var et klart nej:
»Vi kom ikke til Nice for at lave en endnu sværere vej frem til beslutninger for EU,« sagde hans talsmand.
Søndag aften så det ud til, at Nice-topmødet ville lande på en ringe minimal-aftale. En traktat, der ikke alene var uambitiøs på hovedtemaet om opgivelse af veto, men også et kup fra de store landes side på magten i ministerrådet. Men med den finske melding lød gongongen til endnu en omgang. Det var ligestillingen i ministerrådet mellem de store lande, men med en ulogisk, diskriminerende graduering af de mindres magt, der fik finnerne til at slå bak.

Korthuset faldt sammen
Snart steg oddsene voldsomt for at få de store landes korthus til at brase sammen. Portugal, Belgien, Grækenland og Sverige meddelte, at de heller ikke var med mere. Efter en kort pause i forhandlingerne blev alle lande, ét for ét, hørt af Frankrigs præsident Jacques Chirac, der ifølge en kilde var både jovial og stærkt veloplagt.
Mens han stod i kø, kom statsminister Poul Nyrup Rasmussen kort ud til dansk presse. Han var ikke på det finske hold, men med Nyrups eget ordvalg »mere pragmatisk«.
De næste timer skiftede fokus gradvist til Portugal, der ikke kunne leve med den store forskel i stemmer til nabolandet og rivalen Spanien, og endnu mindre med at Tyskland og to andre store lande kunne blokere en beslutning. Nyt papir med andre stemmevægte dukkede op med en løsning på det spansk-portugisiske problem, og øjeblikkeligt kaos omkring pressesalens fotokopieringsmaskiner, der én for én gik død for papir.
Klokken var over tre mandag morgen, da der kom mere sort kaffe og sandwiches ind til den sultne sal. Kun Belgien stod nu tilbage som det eneste land med et problem.

Hollandsk rival
Belgien, der hidtil har stået lige med Holland, kunne ikke leve med den sidste model, hvor Holland havde flere stemmer end Belgien, når Holland og Rumænien samtidig stadig stod lige, selv om der er syv millioner flere rumænere, mens forskellen på Holland og Belgien kun er fem millioner indbyggere. Belgien slog samtidig et slag for, at Litauen skulle have to ekstra stemmer for at få lige så mange stemmer som Irland, der har samme befolkning. Altsammen for at skabe en mere logisk afstand mellem en række andre mindre lande, der så over for den belgiske hjemmefront kunne retfærdiggøre tabet af lighed med rivalen Holland. Det lykkedes, og samtidig fik Belgien tilranet sig positionen som kandidatlandenes forkæmper, som Danmark efter Nice ikke har noget krav på.
Klokken var 04.15. da et rygte løb om, at Belgiens ministerpræsident, Guy Verhofstadt, havde fået ja fra sine koalitionspartnere i Bru-xelles. Udfaldet kom med den ekstra gevinst til Belgien, at kommissionens formand fremover skal vælges med flertal.
Kort efter kom de 15 statsministre ind fulgt af kamerahold i baglæns løb og holdt hver deres nationale pressebriefing. Der var ikke så meget at juble over, men lettelsen over, at showet trods alt var forbi, var til at spore over hele linjen. EU-topmødet havde, som Luxemborgs ministerpræsident Jean-Claude Juncker træt konstaterede, »ikke fundet en mirakelformel, kun en formel«.
Tilbage står, at Frankrig og Tyskland stadig står lige, trods en forskel på over 20 millioner indbyggere. Som betaling for det fik Tyskland større magt til at blokere på et ny befolkningskriterium, der giver 39 procent af befolkningen i EU mulighed for at blokere en flertalsbeslutning. De 17 procent af dem er tyskere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her