Man kan altid få aflad hos Helle og så gå ud og lave noget lort igen. Verden brister, når pædagog og skriftemoder Helle er syg og klubben lukkes
Rødderne i Remisen
Helle er syg. Allerede for enden af den nøgne, vinylgule trappe lurer katastrofen: Kartonskiltet, der meddeler at »Ungdomscafeen er lukket i dag p.g.a. sygdom«. Skuffende rød sprittusch på gult karton.
»Hun er kraftedeme syg hele tiden mand!«
Henrik på 14 år læner sig op af køkkenbordet i Remisen med vrede korslagte arme over dynejakken.
»Så betaler man 50 kroner om året for at gå her, og så kan man ikke komme ind,« siger han surt med teenagestemmen, der veksler mellem høje og lyse toner.
Det er tirsdag eftermiddag. Bag de regnvåde, røde mure møder flere og flere af Fredericias unge op i Remisen med skuffede skuldertræk over kartonskiltet.
For to gange om ugen plejer 50-60 unge mødes til ungdomscafe for at hænge ud sammen og for at snakke med pædagogen i Ungdomsrådgivningen Helle, der nu er syg.
Derfor har cafeen været lukket i to uger. Det er ikke fedt at skulle hænge ud blandt de små i Remisen. Og der er næsten ingen andre steder i Fredericia for de unge at hænge ud.
Stor respekt
»Der er lukket. Helle er syg,« lyder nu efterhånden standardhilsenen til alle de unge, der kommer.
»Igen?!? Fuck, mand,« siger Hobie på 16 år og smider læderjakken på stolen. Hobie er fra Uganda.
»Helle er Gud. Hun er ligesom vores allesammens mor man kan snakke med hende om alt. Jeg har gået i to andre klubber, og der var de ligeglade,« siger han.
»Det er på grund af knivstikkeriet,« siger Kasper på 16 år, der har sat sig i køkkenet. Her må man ryge smøger. Han tænder en, tager baseballkasketten af og på.
»Det er fandeme for meget. De er kraftedeme for åndssvage,« siger han så.
For knap to uger siden var der slagsmål mellem to grupper, der kommer i klubben: Araberne og somalierne.
»Der var en, der havde taget en andens kæreste på røven,« forklarer Kasper.
Det endte med, at befamleren blev stukket ned med en hobbykniv på gaden.
»Det er sgu da for dumt. Som om de var forlovede,« siger Kasper.
»Hvad så hvis de var forlovede?« vil 12-årige Gazi fra Tyrkiet vide.
»Det er stadig for dumt,« siger Kasper.
»Hvis de nu var gift?«
Gazi bliver ved.
»Det er sgu da for dumt alligevel,« siger Kasper. Godt nok er han blevet smidt ud af en del skoler på grund af dårlig opførsel. Men det havde sine grunde.
»Sidst slog jeg min lærer, fordi hun kaldte én for perkersvin. Det gad jeg ikke høre på,« siger han.
Anderledes tolerant er Helle.
»Helle har stor respekt. Stor, stor respekt,« siger Kasper.
En lort er en lort
Det er altså på grund af knivstikkeriet, at ungdomscafeen er lukket, mener drengene.
»Nej,« siger Knud, der er leder af klubben.
»Helle og den anden pædagog har begge influenza. Det skal de unge også lære at tackle: At de voksne også kan blive syge.«
Knud er godt klar over, hvor meget Helle betyder i de unges livsverden. Hun er den, de kan betro sig til og få råd hos. Hendes navn dukker ustandselig op blandt de unge. Og hun bliver snakket om med »stor, stor respekt.«
»Hun er jo en mor-figur måske især for drengene, der som regel hænger længere i skørterne og ved kødgryderne end pigerne,« siger Knud.
Dertil kommer, at mange af de unge med anden etnisk baggrund end dansk har sårbare familieforhold.
»Nogle af somalierne er f.eks. kommet alene og bor hos en tante eller en onkel. Andres forældre er måske blevet dræbt,« siger han.
»Men selv om drengenes forhold til Helle er en god ting, så kan det altså også virke som en skriftestol: Man får aflad, man kan altid fortælle det til Helle, og går man ud og laver lort igen,« siger han og tilføjer: »Så der skal være noget konsekvens. Altså en lort er en lort, ikke?«
*Dette er den fjerde artikel i serien om de såkaldte utilpassede unge i ungdomsklubben Remisen i Fredericia. De forrige artikler blev bragt den 22., 23. og 27. december. Serien fortsætter.
