INTERNATIONALE DOMMERE fandt i går Japans tidligere kejser Hirohito skyldig i forbrydelser mod menneskeheden begået under Anden Verdenskrig. Dommen faldt ved det krigsforbrydertribunal, som forskellige menneskerettighedsorganisationer og kvindegrupper i weekenden havde arrangeret i Tokyo. Tribunal i anførselstegn, fordi det er sat i værk på privat initiativ og dermed ingen juridisk gyldighed har, men med så fremtrædende medlemmer som Gabrielle McDonald, den tidligere retsformand for krigsforbryderdomstolen for Jugoslavien, alligevel en markant begivenhed. Formålet er at lægge maksimal pres på det officielle Japan, der i hele sin nyere historie har haft svært ved at erkende, og ikke mindst påtage sig ansvaret for de uhyrlige forbrydelser, som japanske soldater begik under Anden Verdenskrig i kejser Hirohitos navn.
HERUNDER FORBRYDELSERNE mod anslået 200.000 kvinder, der blev holdt som sexslaver på bordeller i de japansk besatte områder, hvor de blev tvunget til at betjene japanske soldater. »Omkring klokken ni begyndte soldaterne at stå i kø. Hver af os fik 30-40 soldater på besøg om dagen, så vi næsten ikke havde tid til at sove,« som den 80-årige koreanske kvinde Kim SoonDock har fortalt om sin tid på et bordel i Shanghai.
Hun deler skæbne med tusinder af koreanske, kinesiske, indonesiske og andre asiatiske kvinder, der i årevis har kæmpet for at få det officielle Japan til at erkende denne systematiske brug af sexslaver, undskylde og betale erstatning til ofrene. Flere kvinder har forsøgt at få anerkendt kravet ved japanske domstole, men hver gang forgæves for kun få dage siden afviste endnu en japansk domstol nogle tidligere sexslavers krav.
Den japanske holdning har indtil nu været, at spørgsmålet blev afklaret med de fredstraktater, der blev indgået efter krigen, men for fem år siden kom der alligevel en lille indrømmelse: Japan tog initiativ til, at der blev oprettet en privat fond, der skulle betale erstatning til de tidligere sexslaver.
Men ifølge den selvbestaltede krigsforbryderdomstol i Tokyo er det ikke nok det er den japanske stats opgave at påtage sig ansvaret og betale erstatning til ofrene.
IKKE OVERRASKENDE afviste en japansk regeringstalsmand i går domstolens kendelse med henvisning til, at den er uden juridisk gyldighed. Og vel at mærke ikke et ord om kejser Hirohito!
Den japanske kejsers rolle under krigen er det ømme punkt og helt central i forståelsen af, hvorfor Japan i modsætning til Tyskland ikke har kunnet gøre ordentligt op med fortiden. Det har den amerikanske historiker Herbert Bix for nylig dokumenteret i biografien Hirohito and the Making of Mordern Japan. Her afliver han det officielle billede af Hirohito som uskyldigt offer for militaristiske kræfter i 1930ernes og 1940ernes Japan og skriver, at Hirohito spillede en aktiv rolle i krigsforberedelserne og planlægning af slagets gang. Bogen beskriver eksempelvis, hvordan Hirohito dagen efter angrebet på Pearl Harbour i 1941 bar sin uniform og var i »strålende humør«.
Efter det japanske krigsnederlag hvis lidelser
Hirohito var med til at forlænge ved at insistere på kamp til det sidste besluttede de amerikanske besættelsesmyndigheder ikke at retsforfølge Hirohito. Den øverstbefalende, general Douglas MacArthur, frygtede angiveligt, at en retsforfølgelse af kejseren, som japanerne betragtede som en levende gud, ville umuliggøre samarbejdet om at genopbygge Japan og skabe et demokratisk samfund.
BESLUTNINGEN VAR et sammenfald mellem japanske konservatives interesser og USAs begyndende koldkrigs-tænkning. USA havde brug for et stærkt Japan som base i kampen mod den kommunistiske trussel i Østasien, en trussel der blev konkret blot få år efter med udbruddet af Koreakrigen. Resultatet blev, at kejser Hirohito som den eneste leder af de krigsførende nationer fik lov at gå fri og sidde på sin trone de næste mere end 40 år indtil sin død i 1989, hvor han blev efterfulgt af sin søn, den nuværende kejser Akihito.
Ved hjælp af dygtig propaganda blev myten om den uskyldige kejser skabt, og Hirohito kunne besøge
både Europa og USA, mens vor egen dronning Margrethe og prins Henrik f.eks. besøgte kejseren i 1981. Det moderne Japan tromlede afsted i et økonomisk boom, mens et nationalt hukommelsestab om krigstidens forbrydelser og ansvar bredte sig. Det er karakteristisk, at først for fem år siden kunne en tidligere japansk leder komme med en oprigtig undskyldning for tidligere ugerninger, men som vi har set uden konkrete handlinger og erstatninger til følge.
Så det var den rigtige dom, der faldt i går i Tokyo
imod Hirohito og til fordel for kvinderne.
