Læsetid: 3 min.

Jospin vinder terræn i valgstriden med Chirac

22. december 2000

Usædvanlig alliance mellem socialister og borgerlige i den store strid om rækkeføl-gen af to vigtige valg

PARIS – En usædvanlig alliance er opstået mellem de franske socialister og en stor del af det borgerlige centrumparti UDF i forbindelse med en ændring i rækkefølgen af præsidentvalg og parlamentsvalg – et vigtigt spørgsmål, der kan blive afgørende for udfaldet de to valg i 2002. Premierminister Lionel Jospin har foreløbig vundet en sejr i Nationalforsamlingen, idet han har fået vedtaget sit lovforslag om at ændre valg-kalenderen, således at præsidentvalget afholdes forud for nationalforsamlingsvalget i 2002.
Det usædvanlige ved situationen er, at spørgsmålet splitter både regering og opposition. Således blev forslaget vedtaget med socialisternes og 25 UDF-parlamentarikeres stemmmer, mens det største oppositionsparti RPR (stiftet og i mange år ledet af den nuværende præsident, Jacques Chirac), 31 medlemmer af UDF samt to regeringspartier, kommunisterne og De Grønne, stemte imod.
Det betyder ikke umiddelbart en sprængning af hverken regeringskoalitionen eller præsident Chiracs lejr, men afstemningen indtræffer i en situation, hvor en del UDF-politikere er stærkt kritiske over for Chirac og til tider næsten ’flirter’ med socialisterne i deres udtalelser. Samtidig er der stadig flere tegn på intern splittelse i regeringen, hvor både kommunisterne og De Grønne jævnligt protesterer mod socialisterne, det store og ledende regeringsparti.
UDF er et overvejende kristelig-demokratisk centrumparti, der normalt er allieret med RPR. Blandt de fremtrædende UDF-politikere, der har støttet Jospin og fjernet sig fra Chirac i flere spørgsmål, således i debatten om valgkalenderen, er partiets formand, François Bayrou, fhv. præsident Valéry Giscard d'Estaing og fhv. premierminister Raymond Barre.

I strid med ånden
Spørgsmålet om valgkalenderen bunder i, at Chirac opløste Nationalforsamlingen i foråret 1997 og udskrev valg. Da Nationalforsamlingen vælges for fem år, og da Chirac var valgt for syv år i 1995, var det på forhånd klart, at begge valg skulle afvikles næste gang i 2002, men Nationalforsamlingens mandat udløber før præsidentens. Nationalforsamlingen skulle således vælges umiddelbart før præsidenten, hvilket er den omvendte verden, 'i strid med ånden' i den 5. Republiks forfatning. Det har altid været ideen, at præsidentvalget skulle være retningsgivende.
Det var ud fra sådanne argumenter, at Jospin fremsatte sit forslag om at forlænge Nationalforsamlingens mandat med nogle uger til ind i juni 2002.
Men han anses for at have stærke taktiske grunde til at forelså denne ændring, idet regeringskoalitionen efter alt at dømme har mindre chance for at vinde nationalforsamlingsvalget, end Jospin har for at vinde præsidentvalget. Og den normale tendens er, at den nyvalgte præsidents lejr vinder et nationalforsamlingsvalg, der kommer i kølvandet på præsidentvalget.
Det er af tilsvarende taktiske grunde, at Chirac og hans parti er gået imod forslaget - på trods af, at det er i pagt med den gaullistiske idé om præsidentens absolutte prioritet. Kommunisterne og De Grønne er gået imod forslaget, fordi det stadfæster præsidentembedets dominans på bekostning af parlamentet.
På grund af de principielle argumenter og taktiske bagtanker er spørgsmålet om valgkalenderen blevet et de store politiske stridspørgsmål i de seneste uger, og debatten og afstemningen i Nationalforsamlingen onsdag aften forløb under stor spænding.

Komfortabel Jospin-sejr
Forslaget om at forlænge Nationalforsamlingens mandat og dermed afvikle præsidentvalget før nationalforsamlingsvalget blev vedtaget med 300 stemmer mod 245, en komfortabel sejr for Jospin. At regeringen måtte se to af sine koalitionspartnere svigte ved afstemningen, blev næsten overskygget af, at man fik tilslutning fra en del af oppositionen. Regeringen triumferede og sendte venskabelige hilsener til overløberne fra UDF.
Tilslutningen fra næsten halvdelen af UDF ses som et oprør mod Chirac, der af mange inden for oppositionen regnes for en tvivlsom præsidentkandidat i 2002, og UDF-formanden Bayrou – der selv gik i spidsen for overløberne – har allerede ladet forstå, at han agter at stille op som konkurrent til Chirac i første valgrunde.
Ændringen af valgkalenderen er først endelig, når lov-forslaget er vedtaget i Senatet og ved 2. behandling i Nationalforsamlingen i begyndelsen af 2001 eller senest til foråret. Lovforslaget kan også risikere at blive desavoueret af Forfatningsrådet. Men Jospin har vist, at han i første omgang har kunnet mønstre flere end de 289 stemmer, der er nødvendige til den endelige vedtagelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu