Læsetid: 4 min.

Kloning af fostre på vej

21. december 2000

Om ti år vil vi finde det helt naturligt at klone celler fra menneskers fosteranlæg, siger Venstres ordfører

I Storbritannien er det nu tilladt forskerne at klone celler fra menneskers fosteranlæg. I Danmark skal vi se tiden an, mener formanden for Etisk Råds klonings-gruppe, overlæge Ole Hartling.
Det samme mener både SF’s ordfører, Margrete Auken og Venstres ordfører, Jørgen Winther. Genetikeren Svend Asger Sørensen, der også er medlem af Etisk Råd, mener at Danmark hurtigt skal tage stilling.
En redegørelse fra Etisk Råd vil foreligge om et par måneder, siger Ole Hartling. Men meningerne i rådet er delte. Alle er dog enige om, at hvis man tillader kloning på stamceller i fosteranlæg, må det forbydes at udvikle dem videre i livmoderen. Og at der ikke må laves graviditet med det ene formål at kunne klone.
Kloning af de såkaldte stamceller (celler, der kan udvikle sig til alle slags væv) har ikke til formål at fremstille nye, identiske individer.

Dilemma
Formålet er at fremstille menneskeligt væv. Hvis dette væv kan bruges til at frembringe nye organer, f.eks. hjerte, lever eller nyre, vil man kunne bruge det til transplantation uden de kendte problemer med at organerne afstødes.
Teknikken vil kunne afhjælpe alvorlige sygdeomme som f. eks. Parkinsons og Altzeimers.
I stedet for at fremstille nye organer kan det tænkes at man i fremtiden indsprøjter klonede celler, f. eks. muskelceller i et hjerte.
»Hvis vi stod i et reelt dilemma som læger, med en patient som vi kunne helbrede for Parkinsons syge eller hjertesvigt, hvis vi brugte en ny teknik, som vi vidste fungerede, så ville jeg ikke sætte mig på den høje etiske hest,« siger Ole Hartling.

Reservedele
Men før man eventuelt tager det store skridt at forske i en teknik, som bruger menneskelige fosteranlæg med det formål at fremstille reservedele til andre mennesker, bør man efter hans mening lave flere dyreforsøg, som kan afklare, hvor meget af det, der er luftkasteller.
I det mindste mener han, at man skal nøjes med i første omgang at bruge de fosteranlæg, der alligevel bliver til overs, når man laver kunstig befrugtning uden for livmoderen.
»Bekymringen er jo, at man kommer ind på en glidebane ved at tillade en forskning, som ikke respekterer liv. Hvad nu, hvis man skal bruge et foster, der er ældre end to uger, for at få fat i organerne, f. eks. et anlæg til en nyre eller et hjerte?« forklarer han.

Store penge
Fordelen i forhold til transplantation af organer er, at man kan få fremstillet væv, der ikke afstødes.
Der er store penge på spil. Ikke så meget på grund af den science ficton-agtige forestilling om, at lave et ’reservedelslager’ af organer, som et menneske kan få sat ind, når de gamle er slidt. Men mere fordi man kan afhjælpe meget udbredte sygdomme og alderdomssvækkelser – og måske udvikle teknikker der helt kan gøre transplantation overflødig. For eksempel ved at indsprøjte nye muskelceller i hjertet.
Europaparlamentets etikudvalg vedtog i efteråret en resolution, som opfordrede medlemslandene til at sige nej til kloning af fosteranlæg. Europa-parlamentarikerne opfordrede også til et forbud mod kloning af mennesker på alle udviklingstrin, indskrevet i Det Europæiske Charter, hvor der allerede står, at menneskets krop ikke må gøres til genstand for forretningsmæssig udnyttelse.
Svend Asger Sørensen havde foretrukket en drøftelse på internationalt plan.
»Nu kan Danmark næsten ikke tillade sig at sige nej og risikere at halte bagefter,« mener han efter det britiske parlaments beslutning.

Folkesjælen med
Jørgen Winther (V), som selv er læge, er sikker på, at vi vil opfatte teknikken som helt naturlig om 10-20 år. Også brugt på tre uger gamle fostre.
»Personligt er jeg i dag lidt mere for, end jeg er imod, når jeg vejer fordelen ved at hjælpe syge mennesker mod ulempen ved at det er fostre, man forsker på,« siger han.
»Det er en etisk glidebane, og pigskoene er ikke særlig skarpe. Man vænner sig til tanken. Men som politikere skal vi have folkesjælen med,« tilføjer han. »Som ordfører vil jeg foreslå, at vi stilles frit, hvis sagen skal behandles i Folketinget,« siger han.

Anden teknik
Både Margrete Auken og Ole Hartling håber, at brugen af fosteranlæg bliver overhalet af en anden teknik, der udvikler sig lovende, nemlig at fremstille de såkaldte stamceller ud fra det voksne individs egne celler i blodet eller knoglemarven.
»Det forskes der kraftigt i, og når man bruger patientens egne celler, ser jeg ikke nogen etiske problemer,« siger Ole Hartling.
»Det har jeg ingen som helst problemer med,« siger Margrete Auken. »Selve formålet er jo godt.«
Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Yvonne Herløv Andersen (CD), går ind for dansk tilladelse:
»Jeg vil gerne hjælpe med til at man kan behandle sygdomme. Men vi skal have en lovgivning, der sikrer mod misbrug. Forsøgene skal kontrolleres,« siger hun til ritzau.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu