Læsetid: 2 min.

K'NYT

22. december 2000


Biblioteksgæld kan trækkes over løn
*Fra 1. januar 2001 kan biblioteker udelukke en låners adgang til biblioteket, hvis han eller hun gentagne gange ikke afleverer bøgerne, afleverer dem i beskadiget stand eller skylder biblioteket mere end 200 kroner. Samtidig vil bibliotekerne få nemmere ved at inddrive gebyrer for bøger, som lånerne har haft alt for længe. I stedet for at benytte besværlige inkasso-forretninger, kan bibliotekerne fremover trække beløbene fra de skyldiges lønninger. Der skal dog være tale om et beløb over 1.000 kroner.

Nej tak til Den Jyske Filmfond
*Ringkjøbing Amt vil ikke være med i den jyske filmfond, hvis formål at placerere en del af den voksende danske filmproduktion uden for Københavns-området ved at støtte produktion af film og tv–udsendelser i de medvirkende jyske amter. Den jyske filmfond, der begyndte i 1997, består af et samarbejde mellem Århus amt og Nordjyllands og Viborg amter, men Ringkjøbing Amt mener, at film- og tv-miljøerne bør styrkes nationalt i stedet for regionalt, og at der i Den Jyske Filmfond ikke er økonomi til en væsentlig satsning på filmindustrien.

Børnebog om spastikere
*Vi vil vinde hedder en lille billedbog, Spastikerforeningen udgav i går. I tekst af Anne Marie Urwald og tegninger af Karen Borch fortælles om, hvordan en spastisk dreng leger med ikke-spastiske børn. Der også har deres: Én taler således underligt, fordi han er svensk.

’Brændstof’ er en succes
*Københavns Amts projekt »Brændstof« er netop blevet evalueret af Undervisnings- og Kulturudvalget i Københavns Amt med et meget positivt resultat, og projektet skal derfor udvikles yderligere fremover. »Brændstof« er et spillestedsprojekt, der handler om mødet mellem forskellige musikkulturer og sætter fokus på nye og tværgående musikprojekter med herboende musikere med dansk og udenlandsk baggrund. I år blev det til i alt seks koncertproduktioner, som blev opført på 13 spillesteder i Øresundsregionen, Jylland, Fyn og Oslo.

Stillbilledunivers i Øksnehallen
*Fra i dag og frem til den 21. januar år 2001 viser Øksnehallen udstillingen »Winthers Wonderworld«, der er et 160 meter langt filmisk stillbilledunivers befolket af galninge, Elvis–kloner, urban cowboys og religiøse kultmedlemmer.

Amerikanske film i Cinemateket
*Da det er svært at komme udenom, at amerikanske film spillede en vis rolle i det 20. århundrede, viser Cinemateket i samarbejde med blandt andet den amerikanske ambassade i København i januar en serie med 15 nyrestaurerede amerikanske klassikere. Blandt andet Dr. Strangelove, Some like it hot, Raging Bul og ikke mindst Walt Disneys tegnefilm De syv små dværge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu